Kommission giver Mette Frederiksen skylden for "forceret" møde
Statsministeren må ifølge kommissionen have "været bekendt med, at mødet blev tilrettelagt og materiale udarbejdet i en forceret proces".
På en grynet internetforbindelse tonede statsminister Mette Frederiksen 4. november frem på en tv-skærm placeret foran den sædvanligt store gruppe af fremmødte journalister.
Cirka et halvt døgn tidligere var hun og resten af regeringens magtfulde koordinationsudvalg nået frem til en beslutning, der skulle vise sig at få hidtil usete konsekvenser for flere end tusinde danskere.
Smitten spredte sig dengang på minkfarme i det nordjyske, og en ny risikovurdering beskrev, hvordan en nyopdaget coronavariant potentielt kunne påvirke effekten af de kommende vacciner.
Alle mink måtte aflives, konkluderede koordinationsudvalgets medlemmer. Der var ikke andet for.
Instruksen på det pixellerede pressemøde blev torsdag erklæret "klart ulovlig" af den kommission, der det seneste år har gransket minksagen.
Samtidig blev det klart, at statsministeren har ansvaret for, at det afgørende møde blev "forceret".
"Indtog styrende rolle"
Havde ministrene på mødet 3. november taget sig tid til at læse de papirer, som seks minutter før mødet var blevet overrakt alle deltagerne, havde de set, at det ville kræve ny lovgivning at træffe beslutninger, der var mindre indgribende end den, de nu var blevet enige om.
Et faktum, der – måske – ville have fået en eller flere af ministrene til at rejse spørgsmålet: Må vi overhovedet det her?
Men selvom statsministeren i månederne op til den vidtgående beslutningen havde givet en opsang om vigtigheden af "god tid" til forberedelse, blev papirerne aldrig læst, og spørgsmålet derfor aldrig stillet.
Derfor udviklede beslutningen sig til den siddende regerings hidtil største krise. En krise, som ikke just blev mindre, da kommissionen torsdag offentliggjorde sine konklusioner.
Her står, at Statsministeriet "indtog en styrende rolle", og at statsminister Mette Frederiksen "må have været bekendt med, at mødet blev tilrettelagt og materiale udarbejdet i en forceret proces".
Gav ikke tid til at læse
At statsministeren sad for bordenden ved det afgørende møde, er ikke nyt.
Det fortalte hun allerede 12. november 2020 i et interview i 'Go' Aften Live' på TV 2. Her sagde hun om koordinationsudvalget:
- Det er mig, der har ansvaret for de beslutninger, der bliver truffet der.
Kommissionen konkluderer, at det også var Mette Frederiksen, der besluttede, at mødet skulle gennemføres på trods af, at mødedeltagerne ikke havde læst alle sagens bilag.
Og det var samtidig hende, der afgjorde, at der ikke skulle gives en læsepause eller udsættelse af mødet. "Til for eksempel om morgenen", som det bemærkes i beretningen.
For hvorfor skulle det gå så stærkt?
Øgede risiko for fejl
Hverken Statsministeriet eller statsminister Mette Frederiksen ønskede torsdag at udtale sig om kommissionens beretning. Der er i stedet indkaldt til pressemøde fredag klokken 10.
Men da statsministeren i december 2021 var indkaldt som vidne i kommissionen, forklarede hun, at der ikke blev givet tid til en læsepause, fordi det var hendes "klare overbevisning, at der var behov for at reagere".
- Vores store bekymring var at blive beskyldt for at sidde på en viden, som hele verdenssamfundet ville være optaget af, sagde Mette Frederiksen.
I kommissionens beretning lægges der imidlertid ikke fingre i mellem. Her gør den det klart, at det "pres", som mødet både blev forberedt og gennemført under, direkte "øgede risiko for fejl på en uhensigtsmæssig måde".
Under samme afhøring tilbage i december 2021 understregede statsministeren, at hun tre-fire gange under mødet spurgte, om det var nødvendigt at slå alle mink ned.
Et spørgsmål, som mødets deltagere – herunder primært repræsentanterne fra Sundhedsstyrelsen – altså alle gange nåede frem til at svare ja på.
I beretningen bemærker kommissionen, at statsministeren ganske vist spurgte om aflivning var nødvendig, men "ikke om de kunne eller måtte slås ned af myndighederne."
Materiale udarbejdet under "hastværk"
Spørgsmålet om hjemmel lå dengang i det daværende Miljø- og Fødevareministerium.
Men ifølge kommissionen blev netop de "trængt noget i baggrund" og var ikke "genstand for særlig interesse".
Endnu et faktum, der lægges til grund for, at forholdende omkring det afgørende møde 3. november var "langt fra optimale".
- Materialet til brug for mødet var udarbejdet under hastværk og fremkom meget sent, tilføjer kommissionen.
Statsministeren har også forklaret, at regeringen "up front" skal have besked af sine embedsmænd, hvis der mangler hjemmel til at træffe beslutninger. Det kan dog "næppe kræves", skriver kommissionen, når beslutningen hverken var forudset eller behandlet i det materiale, der var udarbejdet.
Desuden var der også i timerne efter det afgørende møde anledning til at rejse spørgsmål om hjemmelsgrundlaget, skriver kommissionen. Blandt andet fordi, at det – som flere af mødets deltagere har forklaret i kommissionen – stod ganske klart, at der var truffet en "meget vidtgående og intensiv" beslutning uden fortilfælde.
Det "forcerede" møde i koordinationsudvalget er langt fra det eneste, som Minkkommissionen torsdag rettede kritik af.
Statsministerens instruks på pressemødet kaldes "groft vildledende og klart ulovlig", daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensens (S) forklaring forkastes, og ti højtstående embedsmænd kan ifølge kommissionen drages til ansvar for at have begået tjenesteforseelser – herunder Barbara Bertelsen, statsministerens højre hånd.
Hende kan du læse et portræt af her.