SE LISTEN: Disse 11 personer har forladt Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti fik 16 mandater ved det seneste Folketingsvalg. Nu er kun fem tilbage.

Artiklen er opdateret, efter at Kristian Thulesen Dahl også har annonceret sin afsked med Dansk Folkeparti.

Situationen i Dansk Folkeparti er blevet en kamp for overlevelse.

De begyndte valgperioden med 16 mandater i Folketinget, men nu er over halvdelen af gruppen fortid i partiet.

Senest har Kristian Thulesen Dahl meldt sig ud, og med hans udmeldelse er Dansk Folkepartis folketingsgruppe nede på fem personer.

11 folketingsmedlemmer har forladt DF

Nærmer sig spærregrænsen

Ved valget i 2019 fik Dansk Folkeparti 8,7 procent af stemmerne. Det var en massiv tilbagegang på 12,4 procentpoint, hvilket reducerede partiet med hele 21 mandater i forhold til det forrige valg.

Nu har så endnu flere sagt farvel til Dansk Folkeparti og folketingsgruppen på Christiansborg.

DF nærmer sig nu spærregrænsen på to procent ifølge en Megafon-måling. Sidste uges måling viste, at 3,2 procent af de stemmeberettigede ville sætte kryds ved Dansk Folkeparti, hvis der var valg nu. DF har ikke været så tæt på bunden siden 1999, hvor partiet fik 13 mandater.

Fem DF’ere i Folketinget lige nu

  • Pia Kjærsgaard (9953 stemmer i Københavns Omegns Storkreds)
  • Morten Messerschmidt (7554 stemmer i Nordsjællands Storkreds)
  • René Christensen (5175 stemmer i Sjællands Storkreds)
  • Alex Ahrendtsen (2656 stemmer i Fyns Storkreds)
  • Mette Hjermind Dencker (2348 stemmer i Østjyllands Storkreds) (genopstiller ikke)

Det næste folketingsvalg skal holdes senest 4. juni 2023.