Politik

Støjberg: - Det er et parti for folk, som vi er flest

Inger Støjberg er klar til at komme tilbage i dansk politik. Hun er hverken vred eller bitter, forsikrer hun i et interview med TV 2.

Danmark er ved at knække. Og der findes ikke noget borgerligt parti for alle de danskere, der ikke bor midt inde i København eller en af landets andre store byer.

Det er udgangspunktet for Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne.

- Det her parti skal afspejle, at det er et parti for folk, som er flest. Som står op hver morgen og går på arbejde, siger Inger Støjberg i et interview med TV 2.

Efter Inger Støjbergs ønske foregår interviewet i haven ved Hvidsten Kro, der under Anden Verdenskrig var base for den kendte modstandsgruppe Hvidstengruppen. I hendes baggrund ses gravstenen for kroejeren Marius Fiil.

Det er ikke et protestparti. Hverken mod systemet, nogle partier eller personer

Inger Støjberg, stifter af partiet Danmarksdemokraterne

Borgerligt parti vil søge indflydelse

Det nye parti vil møve sig ind blandt de andre partier i blå blok, proklamerer Inger Støjberg. Og hvis Danmarksdemokraterne kommer i Folketinget efter det kommende valg, vil hun søge indflydelse og samarbejde.

Også selvom det bliver med dem, der først stemte hende for en rigsret og siden ud af Folketinget for blot et halvt år siden.

- Det er ikke et protestparti. Hverken mod systemet, nogle partier eller personer. Tværtimod, siger hun.

- Det her skal ikke ses som et modspil til Venstre. Tværtimod håber jeg, at vi kan få et rigtig godt samarbejde, for der er da rigtig mange ting, som vi forhåbentlig kommer til at se ens på.

Venstre har flyttet sig

Så sent som i januar 2021 sagde du, at du var "venstremand helt ind til benet", men er du stadig det?

- Nej, jeg er jo danmarksdemokrat, griner Inger Støjberg, der sad i Folketinget for Venstre i 20 år.

Venstre har "flyttet sig lidt", mener hun, men undviger spørgsmålet om, hvorvidt hun også selv har flyttet sig.

- Nu har jeg i hvert fald fået muligheden for at sige præcis, hvad jeg mener. Det kan man jo ikke, når man er en del af et parti, siger Støjberg, der tidligere er raget uklar med sin daværende partiledelse for netop at ytre sig uden at have klappet det af med partiet.

Man skal være partiloyal

I andre sammenhænge har hun fuldt Venstres politik, selvom den stred imod hendes egen overbevisning.

For eksempel agiterede hun under Venstres landsmøde i 2015 for at afskaffelse retsforbeholdet, der skulle til folkeafstemning, og kaldte nejsidens argumenter for falske og uhæderlige. Siden er det dog kommet frem, at hun selv stemte nej.

Man skal ikke ind på Christiansborg, hvis man er bitter eller vred. Og det er jeg ikke

Inger Støjberg, stifter af Danmarksdemokraterne

Hvor falsk og uhæderlig synes du selv, at du var dengang?

- Jamen jeg synes ikke, at det var mit fineste tidspunkt i politik. Men jeg tror, at alle, der har været med i et parti, ved, at man bliver bedt om at gøre nogle ting, som man ikke er helt pjattet med. Og det var jeg ikke. Jeg var noget træt af at skulle holde den tale.

Så du snød befolkningen?

- Enten har jeg været meget partiloyal der, eller du kan sige, at jeg egentlig ikke sagde, hvad jeg selv stod for. Jeg vælger partiloyal. Det skal man jo være, siger Inger Støjberg.

Forbindelseslinjerne er svækkede

Danmarksdemokraterne skal ikke være et jydeparti. Andre er også meget velkomne, lover partistifteren, der mener, at der også er mange i landets store byer, der "ikke ser sig som en del af salonerne".

- Når jeg nu i et halvt års tid har siddet udenfor og betragtet København og salonerne, må jeg sige, at der er nogle ting, der fylder mere der end i min helt almindelige hverdag og blandt mine venner, bekendte og naboer, bemærker hun.

- Vi skal have en stærk hovedstad og nogle store stærke motorer rundt omkring i landet. Men man må bare heller ikke glemme, at rigtig mange arbejdspladser ligger i det, man kalder "produktionsdanmark", siger Støjberg, der selv har boet 21 år i Hadsund.

Det har længe bekymret hende, at "forbindelseslinjerne" mellem by og land er blevet svækket. Og den betragtning er hun kun blevet bestyrket i under sit halve år uden for Christiansborg.

11.000 vælgererklæringer

I den tid har hun afsonet 60 dage med fodlænke hjemme i privaten.

Der var ting i forløbet, der ledte op til rigsretssagen, som hun gerne ville have gjort anderledes. Men hun understreger, at hun stadig mener, at hun havde pligt til at gribe ind.

- Der er da nogle ting, som jeg gerne ville have haft gjort anderledes. Men jeg har taget min straf med oprejst pande. Jeg har haft 60 dage til at sidde derhjemme og blive frisk og veludhvilet, og nu er Danmarksdemokraterne her. Så jeg er på den anden side af det, siger hun og indskyder:

- Og hvis ikke jeg var det, kunne jeg heller ikke være på Christiansborg. For man skal kun derind, hvis man er hverken bitter eller vred eller noget som helst andet. Og det er jeg ikke.

Seneste melding fra Indenrigsministeriet er, at Danmarksdemokraterne allerede har indsamlet knap 11.000 vælgererklæringer trods et delvist nedbrud i it-systemet NemID.

Hun skal op på 20.182 for at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget.