Reagans gamle vindersætning kan blive Mette Frederiksens største problem
ANALYSE: Inflationen er højere end i årtier, og meget tyder på, at dansk økonomi er på vej mod en nedtur. Giver vælgerne Mette Frederiksen skylden?
Debatten nærmede sig sin afslutning, da den republikanske præsidentkandidat Ronald Reagan kiggede direkte i kameraet og stillede et simpelt spørgsmål til de millioner af amerikanske tv-seere, der få dage senere skulle sætte deres krydser.
- Når du træffer dit valg, er det måske en god idé at stille dig selv spørgsmålet: Er du bedre stillet i dag, end du var for fire år siden? Er det nemmere for dig at købe ting i butikkerne, end det var for fire år siden?
Året var 1980, og Reagan var oppe imod den siddende præsident Jimmy Carter, der kæmpede for at få fire år mere i verdens mest magtfulde embede.
Det fik han ikke.
For mange amerikanere var svaret på Reagans spørgsmål tilsyneladende ”nej”. Amerikanske vælgere følte sig ikke bedre stillet efter fire år med Carter som præsident. Og de straffede ham for det i stemmeboksen.
Den amerikanske økonomi havde pil nedad, og inflationen var høj. Meget høj.
Pessimistiske danskere
Der er åbenlyse forskelle på situationen i USA i 1980 og Danmark i sommeren 2022. Eksempelvis er arbejdsløsheden i Danmark lige nu lav.
Men der er også ligheder.
Og med et folketingsvalg på vej, måske allerede dette efterår, må statsminister Mette Frederiksen (S) frygte, at Reagans mere end 40 år gamle spørgsmål også kan blive et af hendes største problemer.
For Danmark – og store dele af resten af verden – står nemlig i en mildest talt vanskelig økonomisk situation.
Inflationen er højere end på noget tidspunkt siden 80’erne. Renterne er hastigt på vej opad. Det kan meget vel føre til en voldsom opbremsning i økonomien. Eksperter spår, at huspriserne vil falde. Og at arbejdsløsheden vil stige.
Forbrugertilliden, en måling af danskernes syn på deres egen og på Danmarks økonomiske situation, har nu ramt det laveste niveau nogensinde.
Mange årsager
Det er svært at påstå, at alt det er Mette Frederiksens og finansminister Nicolai Wammens (S) skyld.
Den voldsomt stigende inflation er langtfra alene et dansk fænomen, men kan ses i store dele af verden. Årsagerne er mange:
Årevis med meget lave renter og lempelig pengepolitik fra blandt andet den amerikanske og europæiske centralbank.
Problemer med globale forsyningskæder forårsaget af store coronanedlukninger i Kina.
Krigen i Ukraine, som skaber global mangel på fødevarer og sanktioner på russisk olie og gas, der får priserne til at eksplodere.
De blå ejer emnet
Men selvom det ikke er Mette Frederiksen, der har skylden, kan det alligevel meget vel blive hendes problem.
En dansk forskningsartikel har tidligere fundet, at der i de skandinaviske lande er en sammenhæng mellem den aktuelle økonomiske situation og tilslutningen til det regerende parti.
Med andre ord: Hvis vælgerne står nede i stemmeboksen og har en grundlæggende fornemmelse af, at det går den forkerte vej med både deres egen og landets økonomi, vil de være tilbøjelige til at straffe dem, der sidder med regeringsansvaret.
Læg dertil, at borgerlige partier generelt står stærkt i vælgernes øjne, når det handler om økonomiske spørgsmål.
I valgforskningen taler man om begrebet ”emneejerskab” – altså hvilke partier eller politiske blokke der ”ejer” forskellige politiske emner i vælgernes øjne. Og mens vælgerne typisk vurderer, at de røde partier er bedst på emner som klima, miljø og velfærd, scorer de borgerlige højest på spørgsmål om økonomi.
Er økonomi øverst på vælgernes dagsorden, når der skal stemmes, vil det altså alt andet lige formentlig være en fordel for de borgerlige.
Ikke meget, de kan gøre
Endnu mere djævelsk bliver det for Mette Frederiksen, fordi netop denne økonomiske situation er langt sværere at håndtere politisk, end tidligere kriser har været.
Et klassisk socialdemokratisk svar på en økonomisk afmatning vil være at føre såkaldt ekspansiv finanspolitik. Forsimplet fortalt at bruge flere penge fra statens side for at øge efterspørgslen i samfundet og dermed få mere gang i økonomien.
Den løsning duer bare ikke, når grundproblemet er (for) høj inflation. For i sådan en situation kan ekspansiv finanspolitik blot gøre problemet værre. Sender man flere penge ud i systemet, vil det være som at hælde benzin på et bål, der allerede brænder lystigt. Inflationen kan tage yderligere til.
Økonomer har allerede advaret mod at gå ned ad den vej.
Kan de blå gøre som Reagan?
Bag tv-skærmene i USA i 1980 gik Reagans afsluttende spørgsmål tilsyneladende rent ind. Han slog Carter klart og sad derefter på præsidentposten i otte år.
Herhjemme ser de borgerlige stadig ud til at være bagud i meningsmålingerne, og vi ved hverken, præcis hvornår valget kommer, eller hvordan den økonomiske situation i Danmark og resten af verden er til den tid.
Men Mette Frederiksen risikerer, at vælgerne giver hende skylden for den økonomiske utryghed, de oplever på egne og resten af landets vegne. Og det kan blive hendes største problem på valgdagen.