Mink-sagen

Det skal du holde øje med, når Minkkommissionens konklusion præsenteres

TV 2 har spurgt tre professorer, hvad de særligt vil holde øje med, når Minkkommissionen offentliggør sin beretning.

86 afhøringer af i alt 74 vidner skulle der til, før Minkkommissionen i foråret 2022 kunne sætte sig til tasterne og forfatte den beretning, som offentliggøres 30. juni.

Her vil kommissionen vurdere en række ministres involvering i minksagen. Og det vil formentlig blive afgørende for, om partierne på Christiansborg mener, at sagen skal have konsekvenser for Mette Frederiksen.

Kommissionen må ikke afsige dom, følger det af både loven om granskningskommissioner og grundlovens paragraf 61. Til gengæld må og skal den vurdere embedsmænd, styrelsers og ministeriers ansvar – men ikke ministres.

Kommissionen må dog gerne lade sin holdning i forhold til ministre ”skinne igennem”, som professor i forfatningsret Frederik Waage formulerer det.

Der stilles ikke mange krav til, hvornår Folketinget kan rejse en rigsretssag

Frederik Waage, professor i forfatningsret

TV 2 har spurgt ham, Sten Bønsing, professor i forvaltningsret, samt Jørgen Albæk Jensen, der er juridisk professor, hvad de vil holde særligt øje med, når beretningen lægges frem.

- Den absolut vigtigste opgave for kommissionen bliver at vurdere, om der kan være basis for en rigsretssag mod statsministeren eller øvrige ministre, siger Frederik Waage til TV 2.

Sten Bønsing tilføjer:

- Personligt er jeg mest interesseret i at få et svar på, hvorfor i himlens navn man i Fødevarestyrelsen om fredagen begyndte at sende afgørelser ud til minkavlerne, selvom samme ministerium var i gang med at lave det forslag, der skulle gøre det lovligt. Det, synes jeg, er det mest uforklarlige.

Kort om Minkkommissionen

Folketinget besluttede i december 2020 at nedsætte en ny type kommission til at undersøge forløbet omkring aflivning af alle landets mink til bunds.

Minkkommissionen indledte sit arbejde 23. april 2021 og tog hul på afhøringslisten 7. oktober. 

Sidste afhøringsdag var 8. april, og siden har kommissionen altså brugt tid på at skrive sin beretning.

Groft uagtsomt eller ej?

Da afhøringerne i kommissionen startede i oktober 2021, var det store spørgsmål, om statsminister Mette Frederiksen (S) havde kendskab til, at der manglede lovhjemmel, da hun og resten af regeringens koordinationsudvalg på et møde sent ud på aftenen 3. november blev enige om, at alle mink skulle dø.

Ingen beviser eller vidner har dog indikeret ifølge de tre juridiske eksperter, at det var tilfældet.

- Jeg synes, at alt peger på, at hun ikke vidste, at det var ulovligt. Ingen af dem, der deltog i mødet i koordinationsudvalget, har påstået, at hun skulle have været klar over det, siger Jørgen Albæk Jensen.

Det ville derfor komme meget bag på dem alle, hvis kommissionen skulle nå frem til, at statsministeren handlede forsætligt, da beslutningen blev truffet.

Men det er ikke ensbetydende med, at Mette Frederiksen nødvendigvis går fri. Det mener i hvert fald Frederik Waage:

- Det helt store spørgsmål bliver, om statsministeren og Koordinationsudvalget handlede groft uagtsomt, da beslutningen blev truffet – blandt andet fordi de ikke læste alle papirerne igennem, før de traf beslutningen.

Det siger ministeransvarsloven om forsæt og uagtsomhed

§ 5. En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en minister giver folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.

Kilde: Retsinformation.dk

Ingen fik eller tog sig tid

Det var netop på mødet i Koordinationsudvalget og med statsminister Mette Frederiksen (S) for bordenden, at de danske mink fik dødsstødet. En beslutning, som regeringen altså siden opdagede, at den ikke havde hjemmel til at træffe.

Flertallet af ministre har forklaret, at de først blev bekendt med den manglende lovhjemmel 8. november.

Der er en hær af embedsmænd, som skulle have været opmærksomme

Sten Bønsing, professor i forvaltningsret

Men havde de taget sig tid til at læse de bilag, de modtog seks minutter før mødets start 3. november, ville de have fået et praj om, at de var nødt til at forholde sig til hjemmelsspørgsmålet.

Faktisk mener flere eksperter, at det burde have været åbenlyst for enhver, der måtte have læst bilagene.

Problemet er bare, at ingen af de ministre, der deltog på mødet, fik eller tog sig tiden til det.

Dertil kommer, at den manglende lovhjemmel ikke var nævnt i omslaget på sagsmappen, også kaldet coveret, hvor man normalt redegør for sagens vigtigste punkter, påpeger Jørgen Albæk Jensen. Og det kan have afgørende betydning.

- Det er nok almindelig kendt, at man som topembedsmand ikke får læst alle bilag. Topministre går ud fra, at hvis der er et centralt problem, så står det på coveret. Men det gjorde det ikke her, siger den juridiske professor og fortsætter:

- Jeg er meget spændt på, om kommissionen mener, at de advarsler, der faktisk indgik i materialet, var så tydelige, at statsministeren burde have opdaget det.

Ville ikke beskyldes for at sidde på viden

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) var en af mødets deltagere. Han forklarede under sin afhøring 26. november, at han først modtog stakken af papirer, da mødet i koordinationsudvalget var gået i gang. Da forsøgte han "at skimme", men fik aldrig nærlæst.

Da udspørgeren i kommissionen ville vide, om der virkelig ikke var nogen, der foreslog en læsepause, lød det kortfattede svar "nej".

Det er min klare overbevisning, at der er behov for at reagere

Statsminister Mette Frederiksen (S) under sin afhøring

Da statsminister Mette Frederiksen to uger senere som den femte minister i rækken satte sig i vidneskranken og fik samme spørgsmål, blev hun tydeligt irriteret, da udspørgeren ville vide, hvorfor hun som formand for udvalget ikke foreslog en kort læsepause.

Det kunne måske have været klaret på fem minutter, anførte han.

- Det gør jeg ikke, fordi det er min klare overbevisning, at der er behov for at reagere. Vores store bekymring var at blive beskyldt for at sidde på en viden, som hele verdenssamfundet ville være optaget af, svarede Mette Frederiksen.

Kan blive svær at frede

Ifølge Mette Frederiksens bisidder, advokat Lars Kjeldsen, var der tale om 60 siders notater og bilag, som ministrene på ingen måde kunne have læst på fem minutter.

Men udspørgeren mente reelt kun, at der var tale om otte sider vedrørende lovhjemmel, som statsministeren og den øvrige regeringstop havde behøvet at orientere sig i.

Nu er spørgsmålet ifølge Jørgen Albæk Jensen og Frederik Waage, om den manglende læsning af papirerne kan vise sig at blive afgørende for kommissionens grad af kritik.

- Der stilles ikke mange krav til, hvornår Folketinget kan rejse en rigsretssag. Spørgsmålet bliver derfor nok først og fremmest, om rapporten er så belastende for statsministeren og regeringen, at der kommer et politisk pres for en rigsretssag, siger Waage og uddyber:

- Et sådant pres vil nok kun blive en realitet, hvis det følger af betænkningen, at en eller flere ministre risikerer en dom for overtrædelse af ministeransvarlighedsloven. Og for at blive dømt skal ministrene mindst have handlet groft uagtsomt.

Embedsværkets ansvar

Professorkollegaen Sten Bønsing ser ikke samme sandsynlighed for, at spørgsmålet om grov uagtsomhed kommer til at fylde spalterne omkring ministrene. Slet ikke statsministeren.

Det er i stedet kritikken af embedsværket, han vil holde særligt øje med. Det er dem, der har forsømt at gøre statsministeren opmærksom på problemerne, forklarer han.

Men du mener ikke, at et spørgsmål om uagtsomhed kan lande hos Mette Frederiksen?

- Nej. Så skal man i princippet forestille sig, at det er uagtsomt at gå til et pressemøde og sige, at man skal slå mink ihjel uden at have tjekket 100 procent op på lovgrundlaget. Men det bliver virkelig svært at løfte, fordi det jo ikke er hende selv, der skriver sådan en tekst. Der er en hær af embedsmænd, som skulle have været opmærksomme på det.

Jørgen Albæk Jensen bakker op:

- Jeg tror ikke, at Mette Frederiksen bliver belastet voldsomt, men der er nok nogle embedsmænd, der burde have råbt højere. Jeg er spændt på, hvem de er, og hvad der sker med dem.

Minkkommissionens rapport præsenteres for Folketinget torsdag 30. juni klokken 11.00.