Politik

Nekrolog: Livet skyldte ikke Uffe Ellemann noget

Den tidligere udenrigsminister og formand for Venstre er død. Han blev 80 år.  

Hjemmet i Hellerup er langsomt blevet mere tomt de seneste år.

Familiens fire børn har taget små forskud på arvestykkerne, når de har aflagt visit. Og de bøger, der for længst var læst, er blevet foræret til den lokale genbrug.

For Uffe Ellemann-Jensen vidste, at døden var på vej, længe før han gik bort.

Testamentet var for længst skrevet, fortalte han i marts 2021 til Kristeligt Dagblad. Og begravelsen var planlagt ned til den mindste detalje.

Livet skyldte ham ikke mere. Det eneste, han gerne ville nå at have med, var guldbrylluppet med sin hustru, Alice Vestergaard.

Det fejrede de i sommeren 2021. Og således havde den tidligere udenrigsminister og mangeårige formand for Venstre efter egne ord ikke mere til gode.

Sejren der aldrig kom hjem

Det 80-årige liv, han nåede at leve, tog da også Uffe Ellemann-Jensen vidt omkring.

Fra de første barndomsår i Haarby på Fyn i starten af 40’erne til journalist, chefredaktør, folketingsmedlem, udenrigsminister og partiformand til langt op i 90’erne. Et mangeårigt liv som kendt ansigt, far til fire og forfatter til et tocifret antal bøger.

Blandt andet en 268 sider lang en af slagsen fyldt med ting, han gennem tiden har sagt, ment og skrevet. Blandt andet om den danske folkesjæl, sig selv og ”alt muligt”, som han selv formulerede det.

Ja, Uffe Ellemann-Jensen var i den grad kendt som en mand, der sagde, hvad han tænkte.

Det gjorde han også i 1998, måtte man dagen før folketingsvalget forstå på Ekstra Bladets forside.

Venstreformanden kæmpede dengang mod den socialdemokratiske Poul Nyrup Rasmussen om nøglerne til Statsministeriet, og meningsmålingerne antydede, at Ellemann lå ganske lunt i svinget.

Derfor mente Ellemann, at Nyrup for længst havde tabt. Det gjorde han allerede den dag, han udskrev valget, sagde Ellemann ud på de sene nattetimer til en journalist fra Ekstra Bladet.

Journalisten var budt hjem til whisky i Ellemanns Hellerup-hjem efter en af valgets sidste valgdebatter.

Da han tog derfra, var det med konklusionen: Ellemann mener, at sejren er hjemme. En konklusion, som prydede avisens forside dagen derpå sammen med et billede af den whisky-drikkende statsministerkandidat.

Selvom det altså ikke var et direkte citat, avisen valgte at bringe, og at hovedpersonen siden hårdnakket har benægtet, endte ordene med at klæbe sig til ham.

Og statsminister blev han – som en af de få Venstre-formænd gennem tiden – ikke.

- Jeg bandede den forside langt væk. Og det var der også mange andre, der gjorde, har Uffe Ellemann-Jensen siden sagt til DR.

En historisk opvisning i spin

Trods avisforsiden op til valget i 1998 roligt kan kaldes uheldig, var Ellemann kendt som en mand med ordet i sin magt.

En mand, som om nogen forstod at bruge sine talegaver foran de mange diktafoner og kameraer, der så ofte stod linet op de steder, han lagde vejen forbi.

Den egenskab fremviste han på fineste manér, da han i 1992 leverede et nøje udtænkt stykke spin-historie i forbindelse med et møde i det Europæiske Råd i Lissabon.

Mødet fandt sted få uger efter, at et snævert dansk flertal havde stemt nej til en afstemning om Maastricht-traktaten. Nu ville skæbnen, at Danmark samme aften som mødet med den europæiske top skulle møde Tyskland i finalen ved EM i fodbold.

Ellemann, som dengang var udenrigsminister og noget så nødigt ville tale om det danske nej, mødte den fremmødte verdenspresse med et rød-hvidt tørklæde viklet om nakken og ordene:

- If you can’t join them, beat them.

Den danske udenrigsminister var i 1992 i højt humør på dagen for EM-finalen mellem Danmark og Tyskland. Video: Redaktionen

Roliganforklædningen såvel som ordene, der kom ud af munden på Uffe Ellemann-Jensen, var nøje orkestreret, har han siden afsløret. Og citatet, som desuden viste sig at være lånt, gik verden rundt.

Det danske nej til Maastricht fik til gengæld ikke tilnærmelsesvis den plads i spalterne, der var forventet.

Det var spin i ”sin klassiske form,” som Ellemann kaldte det i et interview med DR i 2012.

Udvalgte citater

I telefonen til en gruppe autonome, der i 1996 besatte Venstres gruppeværelse under en aktion i Folketinget:

- Hvis I rører min pibe, skal jeg personligt give jer den røvfuld, som jeres forældre burde have givet jer for længst.

Da TV 2-fotograf ville tage billeder af ham nedefra:

- Jeg vil kraftedeme ikke fotograferes nedefra af dig.

Om at være politiker:

- Jeg hylder princippet om, at politikere skal sige sandheden, men ikke nødvendigvis hele sandheden.

Kilde: 'Rent ud sagt - indfald og udfald' 

Rekordmange "hædersnæser"

Uffe Ellemann-Jensen endte med at være formand for det gamle landmandsparti i 14 år og udenrigsminister i 11, før han efter valget i 1998 gav formandsposten videre og i 2001 forlod Folketinget.

I løbet af sin politiske karriere nåede han at inkassere intet mindre end 80 såkaldte næser, hvilket gør ham til rekordindehaver af den politiske kritikform. En titel, som Ellemann tog meget nonchalant.

- Jeg har så stor en samling af næser i forvejen, så en fra eller til gør såmænd ikke stort, lød det efter modtagelsen af endnu en i rækken.

Ellemann betegnede sågar langt de fleste som ”hædersnæser”. For de blev givet, fordi et flertal i Folketinget pålagde ham at tage forbehold i NATO-samarbejdet, hvilket han bestemt ikke brød sig om.

Ellemann kæmpede imod. Han ville samarbejdet. De åbne grænser, EU og NATO. Uden de forbehold, som det alternative sikkerhedspolitiske flertal påduttede ham og resten af den siddende regering gennem det, der blev døbt fodnoterne.

Hverken god til venner eller at undgå fjender

Når man fremover vil tale om, hvilket aftryk Uffe Ellemann-Jensen har efterladt i dansk politik, er det svært at komme udenom, at han har det halve af æren for Venstres nuværende formand.

Efter en Ellemann-pause på 21 år overtog sønnen Jakob Ellemann-Jensen posten i 2019.

En situation, som senior på det tidspunkt erklærede sig en smule beklemt ved. For livet som partiformand er hårdt, mente Uffe Ellemann-Jensen. Så hårdt, at det ifølge den tidligere formand var beundringsværdigt, at der overhovedet er nogen, der gider at påtage sig opgaven.

Han var dog ved sønnens udnævnelse i 2019 ikke i tvivl om, at junior har en statsministerpost i sigte et sted ude i fremtiden.

For sønnike er bedre til at få venner og til at undgå fjender, end Uffe Ellemann Jensen selv havde været det, sagde han i den forbindelse til Berlingske.

Uffe Ellemann-Jensen blev som bekendt aldrig selv statsminister. Men nederlaget i 1998 og at han efterfølgende måtte se ”sandheden i øjnene” og trække sig som formand, reddede hans liv, har han siden sagt til Altinget.

Helbredet havde ikke tilladt en eller flere perioder i Statsministeriet. For som han selv så ofte har beskrevet det, var han længe et omvandrende eksempel på lægevidenskabens formåen.

Da han i 2017 udgav biografien ’Som blad i høst. Mit liv efter politik’ beskrev han, hvordan han både havde stent i hjertet, pacemaker, prostatakræft og sukkersyge.

Til sidst var det kræften, der blev hans endeligt. Ganske få uger efter, at han ekstatisk så det forsvarsforbehold, han hadede så inderligt, blive afskaffet. Og efter at han med stolthed i stemmen roste sin søn for at have ført en fremragende kampagne.

Det var en bevægende dag for manden med EU-sokkerne. En dag, han havde ventet på i 30 år.

Uffe Ellemann-Jensen efterlader sig sin hustru, fire børn og ti børnebørn.