I 1991 fik han et opkald og skrev verdenshistorie – nu hyldes han i udlandet
Uffe Ellemann-Jensen bandt Baltikum tættere på Europa. Nu lyder fortællingen, at en generation af baltiske drengebørn blev opkaldt efter Ellemann.
Lørdag 24. august 1991 modtog udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) et telefonopkald.
I den anden ende af linjen var den estiske udenrigsminister, Lennart Meri.
Beskeden var historisk: Estland, Letland og Litauen havde oprettet egne grænsekontroller mod Sovjetunionen.
Uffe Ellemann-Jensen så nu sit snit:
- Der havde vi undskyldningen for at agere – selv om det måske var en lidt tynd undskyldning, da der stadig var sovjetiske tropper i landet, skrev Uffe Ellemann-Jensen i en klumme i Berlingske fra 2016.
Reaktionen fra den danske udenrigsminister og regering kom prompte.
Om aftenen blev der udsendt en telex fra det danske udenrigsministerium, som meddelte, at Danmark nu genoptog de diplomatiske forbindelser med de tre baltiske lande.
Dermed skrev Danmark et lille kapitel i verdenshistorien, da vi blev det første land, der genoptog de diplomatiske forbindelser med de tre baltiske stater.
En ven af Baltikum
Nu, 31 år senere, er Uffe Ellemann-Jensen død, men hans kamp for Estlands, Letlands og Litauens selvstændighed lever videre.
Baltiske politikere og statsmænd på stribe mindes den tidligere Venstre-formand.
Ellemann var en sand europæer og en af Letlands rigtig gode venner, skriver landets udenrigsminister, Edgars Rinkevics.
- Han gjorde meget for at hjælpe os ind i EU og NATO. Mine dybeste kondolencer til denne store statsmands familie og venner, skriver han på Twitter.
Estlands præsident, Alar Karis, kalder Ellemann for "Estlands bedste ven".
- Vi vil altid huske hans ekstraordinære indsats for at sikre Estlands uafhængighed og retur til Europa. Hvil i fred, kære ven, skriver han på Twitter.
Som Danmarks udenrigsminister i de tidlige 1990'ere spillede Ellemann en stor rolle for Litauens selvstændighed, skriver landets parlamentsformand, Viktorija Cmilyte-Nielsen.
- Uffe Ellemann-Jensen, en legendarisk statsmand og en af Litauens venner, vil blive savnet, er hendes besked på Twitter.
Protester i Moskva
Uffe Ellemann-Jensen arbejdede i 90'erne - umiddelbart efter Sovjetunionens kollaps - hårdt for de baltiske landes selvstændighed.
Inden den skelsættende august-lørdag i 1991 havde han presset på for at knytte de baltiske stater tættere til Vestens Europa.
Efter fejlslagne forhandlinger med de baltiske stater sendte Sovjetunionen tropper ind i Letland og Litauen i januar 1991.
Det fik Uffe Ellemann-Jensen til at underskrive en række samarbejdsprotokoller med de tre baltiske lande.
De slog fast, at den danske anerkendelse af deres selvstændighed fra 1921 fortsat stod ved magt – og at Danmark ville genoptage de diplomatiske forbindelser, når situationen gjorde det muligt.
Det mødte voldsomme protester i Moskva. Den danske ambassadør blev indkaldt til en diplomatisk samtale, og herhjemme var der protester fra den sovjetiske ambassadør, huskede Uffe Ellemann-Jensen.
- Vores besked var, at det ikke burde komme som nogen overraskelse for den sovjetiske regering, at vi aldrig havde anerkendt deres annektering af Estland, Letland og Litauen, skrev han i 2016.
Da Uffe Ellemann-Jensen 24. august fik opkaldet fra det estiske udenrigsministerium, fandt Danmark sin krog til at anerkende de tre landes selvstændighed.
Kulminationen
1. maj 2004 – 11 år efter Uffe Ellemann-Jensen forlod udenrigsministerkontoret på Asiatisk Plads i København – kom kulminationen så.
Estland, Letland og Litauen blev optaget i EU sammen med syv andre europæiske lande. En måned senere blev de baltiske lande indlemmet i NATO.
I løbet af 1990’erne havde Danmark bidraget med milliarder af kroner til udviklingen i de baltiske lande.
Alene i 1997 svarede bidraget til 0,08 procent af det danske BNP.
I årene efter Baltikums EU-optagelse skruede Danmark dog ned for sin tilstedeværelse i Baltikum – både økonomisk, militært og diplomatisk.
Det mødte harsk kritik fra Ellemann.
- Når vi nu har det helt særlige bånd, undrer det mig meget, at både tidligere regeringer og denne regering ikke gør mere for at leve op til de forpligtelser, vi påtog os som nation over for balterne dengang, sagde han i 2016 til Jyllands-Posten.
En estisk, en lettisk og en litauisk Uffe
De baltiske landes historie er nu en uomgængelig del af Uffe Ellemann-Jensens minde, siger Holger K. Nielsen til TV 2.
- Mange børn (i Baltikum, red.) fik navnet Uffe. Han var kolossalt populær deroppe, næsten kult, husker Holger K. Nielsen.
- Og det var helt fortjent. Han var en meget, meget fremtrædende politiker i forhold til at forsvare de baltiske landes interesser, siger den tidligere SF-udenrigsminister.
Få danske udenrigsministre har sat sit aftryk på verden, som Uffe Ellemann-Jensen har, mener tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R).
- Især i sin utrættelige kamp for Baltikum efter Murens fald og i sin tro på EU og Europa, skriver han på Twitter.
Per Stig: Ellemann fik ret
Uffe Ellemann-Jensen var aktiv i den politiske debat til det sidste.
Efter krigen i Ukraine brød ud, blev han protektor for Den Danske Ukraine komité, som indtil nu har samlet 50 millioner kroner ind til våben og sikkerhedsudstyr til Ukraines kamp mod Rusland.
Også debatten om forsvarsforbeholdet kastede han sig helhjertet ind i.
Når danmarkshistorien skal skrives, vil der om Uffe Ellemann-Jensen stå, at han var en meget stor politiker og meget visionær i udenrigspolitikken, siger den tidligere konservative udenrigsminister Per Stig Møller til TV 2.
- Han greb situationen og mulighederne for at få et bedre Europa, lige så snart de viste sig.
De sidste måneder af Uffe Ellemann-Jensens liv, hvor krigen atter brød ud i Europa, har vist, at han havde ”totalt ret”, tilføjer Per Stig Møller.
- Alle er enige i det, han stod for: transatlantisk samarbejde, et stærkt NATO, et stærkt EU og et frit Østeuropa og Baltikum, afslutter han.