Kongeriget Danmark får landegrænse mod Canada - her er den
Striden om den lille Hans Ø ud for det nordvestlige Grønland er nu blevet løst. Danmark og Canada deler øen på midten.
For første gang nogensinde kommer der nu en regulær landegrænse mellem Kongeriget Danmark og Canada.
Den bliver kun lidt over 1,2 kilometer lang, og det bliver næppe aktuelt med et hegn, for grænsen kommer til at ligge på en lille ø i Kennedykanalen mellem Grønland og den canadiske ø Ellesmere Island.
Øen hedder Tartupaluk på grønlandsk, Hans Ø på dansk, Hans Island for de engelsksprogede canadiere og Île Hans for de fransksprogede.
Hidtil har rigsfællesskabet mellem Danmark og Grønland ikke kunnet blive enige med Canada om, hvem der har herredømmet over den golde ubeboede ø, som er lidt mindre end Sprogø ude i Storebælt.
Men i efteråret blev embedsmænd fra udenrigsministerierne i Danmark og Canada enige om at trække en grænse midt gennem øen, og nu offentliggør myndighederne i de to lande så resultatet.
- På Hans Ø er der med aftalen etableret en landegrænse mellem Grønland og Canada. Landegrænsen følger den nord-sydgående kløft, der løber over øen, skriver Udenrigsministeriet i en briefing om sagen.
Kongeriget udvides
Ud over den nye grænse på land har embedsmænd fra Danmark og Canada også fastlagt grænsen på havbunden fra Lincoln Havet i nord til Labradorhavet i syd. Det er en grænse på i alt 3882 kilometer og ifølge Udenrigsministeriet verdens længste maritime grænse.
Og det betyder, at Grønlands og Danmarks territorium vokser.
- Kongeriget Danmark udvides med et nyt maritimt område, der svarer omtrent til arealet af Jylland, Fyn og Sjælland tilsammen, skriver Udenrigsministeriet.
Det er Danmark, der varetager udenrigspolitikken for Grønland, og siden 1973 har Danmark og Canada været uenige om, hvem der har retten til Hans Ø.
I 1980'erne blev uenigheden til en regulær strid, da det canadiske olieselskab Dome Petroleum satte en gruppe forskere i land på øen.
Det fik Danmark til at svare igen med et ministerbesøg, hvor Dannebrog blev hejst over øen, og i en periode i 00'erne besøgte militær fra de to lande Hans Ø med jævne mellemrum for at hejse henholdsvis det canadiske og det danske flag.
Konflikten blev verdensberømt, fordi de to landes soldater efterlod henholdsvis snaps og whisky til hinanden, når de var på besøg, og "kamphandlingerne" er blandt andet beskrevet i den amerikanske avis The New York Times.
Men uenigheden blev fortid 26. november 2021, efter, hvad Udenrigsministeriet beskriver som "maraton-forhandlinger på neutral grund i Reykjavik", og nu skal aftalen så godkendes i Folketinget og underskrives af ministre fra de to lande.
Vigtigt budskab
Ifølge Udenrigsministeriet har de danske myndigheder sammen med Grønlands selvstyre konsulteret lokale beboere og fangerorganisationer i området omkring Thule, herunder den nærmeste bygd Siorapaluk i forbindelse med forhandlingerne.
Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S) siger til Ritzau, at aftalen sender et vigtigt budskab til verden.
- Det sender et klokkeklart signal om, at man kan løse grænsestridigheder baseret på international lov og ret og på en pragmatisk og fredelig vis, hvor parterne bliver vindere alle sammen. Og det er et vigtigt signal nu, hvor der er alt for meget krig og ufred i verden, siger han.
Også Aaja Chemnitz Larsen, der er medlem af Folketinget for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit, er glad for aftalen.
- Det er et rigtig godt eksempel på diplomatisk samarbejde mellem Grønland og Canada. - Det er forhandlinger, der har været i gang i mange, mange år. Det er vigtigt, at den her aftale er kommet på plads, siger hun til nyhedsbureauet.