Færøerne byder stadig russiske fiskeskibe velkommen trods sanktioner
Færøernes lagmand forsvarer beslutningen om fortsat at tillade russiske fiskefartøjer.
De tårner sig op over kajen i Thorshavn, Klaksvik og Runavik. De enorme fiskeskibe med kyrilliske bogstaver på siden og det russiske flag vajende over agterstavnen.
De bliver serviceret, får friske forsyninger og olie og kan omlaste deres fangst til fragtskibe, der sejler den hjem til Rusland.
Den færøske regering har ellers gentagne gange sagt, at landet – der ikke er med i EU – vil følge Vestens linje og indføre samme hårde sanktioner mod Rusland. For nylig forbød Færøerne derfor alle russiske skibe at lægge til.
Men det gælder ikke de russiske fiskefartøjer, der 190 gange årligt anløber færøske havne.
- Personligt har jeg meget svært ved at forstå, at man kan forsvare det, siger Kenn Skau Fischer, administrerende direktør i Danmarks Fiskeriforening.
Uoverskuelige konsekvenser
Færøerne og Rusland har i årtier samarbejdet om fiskeriet i Nordatlanten og Barentshavet.
Aftalen handler om en fordeling af fiskekvoter, så færinger kan fiske i Barentshavet, og russere kan fiske i Nordatlanten. Det er også en del af aftalen, at de russiske fartøjer lægger til i færøske havne, så man kan holde øje med, hvor meget de fanger. Og dermed undgår oliespild, som der er risiko for ved omlastning på åbent hav.
Fiskeri er det vigtigste erhverv på Færøerne. Erhvervet står for 95 procent af den samlede eksport. Indtil for nylig gik 25 procent af al færøsk eksport til Rusland.
Et brud på samarbejdet kan ifølge den færøske regering få uoverskuelige konsekvenser for landets økonomi.
Derfor fastholdes det, selvom færingerne ifølge formanden for Lagtingets udlandsudvalg, Bill Justinussen, står "last og brast med EU" om sanktionerne,
Det er ikke i strid med sanktionerne. Skibe, der fragter fødevarer, kan nemlig undtages, og det har Færøerne og Norge benyttet sig af.
Men regeringen oplever nu et stigende pres for at stoppe samarbejdet. For eksempel valgte det største fiskeriselskab, Bakkafrost, på eget initiativ at stoppe al eksport af fisk til Rusland få dage efter invasionen af Ukraine. Siden har flere virksomheder fulgt trop.
Hårde ord fra oppositionen
Formanden for det færøske oppositionsparti Tjooveldi, Høgni Høydal, siger, at "det mest passende er at stoppe handlen med det samme.”
Og det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin mener, at det ikke alene skal være slut med russiske skibe i færøske havne, men at man også bør stoppe al fiskeeksport til Rusland.
- Det bør standses. Det har Landsstyret ikke villet gøre, og jeg forstår ikke hvorfor. Selvom det kommer til ramme hårdt, bør vi ikke holde liv i handlen med Rusland, siger han ifølge Berlingske.
Men regeringen har ingen planer om at slå bremsen i, siger den færøske regeringsleder, Bárður Nielsen fra Sambandsflokkurin. Færøerne vil opfylde fiskeriaftalen for 2022.
- Økonomien i de fiskeskibe, der kommer til Færøerne, er nok ikke det helt store. Men samarbejdet om fiskeribestanden i Nordatlanten og i Barentshavet er det, der tæller for os, siger lagmanden under et pressemøde med den danske statsminister, der i øjeblikket besøger Færøerne.
Et uheldigt signal, siger SF
Adspurgt om det ømtålelige emne svarer Mette Frederiksen (S), at hun glæder sig over, at både Færøerne og Grønland har tilsluttet sig de sanktioner, der er besluttet i EU.
- Hvad der så træffes af beslutninger ved siden af, er et anliggende for Færøerne, siger hun.
Det er SF ikke enige i. Det er nemlig "et meget uheldigt signal" at tillade russiske skibe i de færøske havne, mener SF's Færøerneordfører, Karsten Hønge,
Ordførerkollegaen fra Det Konservative Folkeparti, Rasmus Jarlov, siger til Berlingske, at ”det er mærkeligt", hvis Færøerne på denne måde "kører på frihjul", mens "alle andre skal lave sanktioner" mod Rusland.
- Det er det rigtige at gøre, og Færøerne har ligeså meget interesse som alle os andre i, at Rusland ikke får lov at tyrannisere andre lande, siger han til avisen.
Og Enhedslistens Christian Juul siger til TV 2:
- Selvfølgelig skal Færøerne lukke havnene, så vi kan styrke handelsblokaden over for Rusland. Men vi skal huske, at vi er et Rigsfællesskab. Vi skal finde løsninger, så Færøerne kan kompenseres.
Nemt for Danmark
Men foreløbig rokkes der ikke ved situationen, fastholder Bill Justinussen, formanden for Lagtingets udlandsudvalg.
- Vores fiskeriaftale med Rusland har jo vital betydning for det færøske samfund. Derfor er det en meget, meget kraftig sanktion, hvis Færøerne skal bryde med den. Det bliver vi nødt til at tænke rigtig meget over, siger han til TV 2.
Han tilføjer, at det er "nemt for Danmark at sanktionere fiskeskibe, for der er ikke så mange russiske fiskeskibe i danske havne."
Men her taler vi jo trods alt om samlede EU-sanktioner. EU har vedtaget, at der ikke anløber russiske skibe til EU-havne – men de må godt komme til Færøerne. Synes du ikke selv, det er mærkeligt?
- Nej, det synes jeg ikke, for vi er i en helt anden situation end de fleste EU-lande. Fiskeri er næsten 90 procent af vores økonomi. Vi har ikke andet, siger han.
Ukraine i hjertet
På havnen i Klaksvik udtrykker fiskerne, at de godt kan forstå ønsket om at straffe Rusland, men at omverdenen ikke forstår, hvor vigtig denne fiskeriaftale er for Færøerne.
- Der er mange følelser knyttet til det, siger styrmanden Sigmundur Brestisson, der har fisket i næsten 20 år, og hvis søn fisker i Barentshavet ved Rusland.
Han forstår tanken om, at Vesten må stå sammen. Men hele det færøske samfund afhænger af fiskeriet, indvender han.
- Se dig omkring... Vi har kun klipper, græs og nogle få får her på Færøerne. Vi kan ikke leve af det. Det er fisk, vi lever af. Vi må forsvare det, vi har. Vi er alle sammen meget kede af krigen og håber, at den ender snart. Men man skal tænke sig lidt om, siger han.