- Det kan lyde absurd, men jeg var næsten lettet, da abekopper kom til Danmark

I begyndelsen af coronaepidemien manede myndighederne til ro. Sundhedsministeren er konstant nervøs for at tage for let på abekopper.

23. maj testede den første dansker positiv for abekopper. Under 24 timer senere kunne sundhedsmyndighederne bekræfte endnu en smittet.

Den sjældne virus har tidligere primært været udbredt i Afrika. Men de seneste uger har den fundet vej til en række lande i Europa, blandt andet Storbritannien, Spanien, Sverige og Danmark.

- Sundhedsmyndighederne forventer ikke udbredt samfundssmitte i Danmark, men vi følger situationen tæt for at være bedst muligt forberedt på en eventuel udvikling i smittesituationen, oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) 23. maj.

Det er svært ikke at tænke tilbage på corona i sådanne øjeblikke

Magnus Heunicke, sundhedsminister

Selvom ministeren understreger, at abekopper ”er noget helt andet” end corona, minder situationen meget om den, vi så ved coronaepidemiens begyndelse for lidt over to år siden.

Og det er endnu en gang Magnus Heunicke, der skal hjælpe Danmark gennem omstændighederne på bedste vis.

Men hvordan er det at sidde for enden af bordet, når de sundhedspolitiske beslutninger skal tages? Og hvordan bruger Magnus Heunicke erfaringerne fra coronaepidemien?

Det, du kan læse herunder, er hans egen beskrivelse af dagenes gang.

Sådan har vi gjort

Magnus Heunicke er måske den mand i Danmark, der har været tættest på corona. Som sundhedsminister har han siddet med til flere møder om sygdommen end de fleste andre i landet.

Nu er abekopper kommet til Danmark, og igen er det Magnus Heunicke, der sidder ved roret.

I et forsøg på at komme tættere på manden, der muligvis skal hjælpe Danmark gennem to verdensomspændende virusser, har TV 2 interviewet Magnus Heunicke om den første tid med abekopper.

Fra han 21. maj tager til generalforsamling i WHO, til det første danske smittetilfælde 23. maj, til at folketingets partier bliver briefet om situationen to dage senere.

Lørdag 21. maj – googler abekopper

Om formiddagen tager jeg ud til Københavns lufthavn, fordi jeg skal til Geneve i Schweiz for at deltage i Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) generalforsamling. Vores fly er forsinket, og da vi skal mellemlande, ender vi med at sidde fast i både lufthavnen i København og i Amsterdam.

Mødet i WHO begynder søndag morgen. Jeg skulle være ankommet i Geneve lørdag eftermiddag, men jeg lander først klokken 23.00.

Derfor har jeg god tid til at læse op på nogle sager. Jeg har fået den første skriftlige orientering om abekopper i Europa.

Samtidig har vi en rapport, der siger, at det ikke er usandsynligt, at der vil komme smitte i Danmark. Så vi bruger tiden på at lave en pressestrategi, så vi ved, hvad der skal ske, når den første dansker bliver smittet.

Jeg går også i gang med at google. Jeg kender ikke rigtig sygdommen, så jeg forsøger at gøre mig selv klogere.

Det er svært ikke at tænke tilbage på corona i sådanne øjeblikke. Noget af det, som jeg var særligt opmærksom på, var, at flere eksperter var begyndt at udtale sig om, at smitten måske er muteret. Når en sygdom bevæger sig fra dyr til mennesker og måske har muteret sig på en måde, der gør den mere smitsom, så er vi nødt til at være i alarmberedskab.

Selvom jeg er bekymret, er det ikke sådan, at jeg sagde, at nu har vi en ny corona. Modsat corona er abekopper en velkendt og velbeskrevet sygdom. Det gav noget tryghed.

Søndag 22. maj – briefing med Brostrøm

Dagen starter tidligt med en gåtur rundt i Geneve sammen med generaldirektøren i WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, og andre sundhedsministre.

Her går jeg rundt sammen med direktøren i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, og vi aftaler at have en briefing senere på dagen om abekopper.

Lidt senere sidder vi derfor i en lædersofa i kælderen på det palæ, der er WHO’s hovedkvarter i Geneve. Her giver Søren Brostrøm sammen med Helene Probst, vicedirektøren i Sundhedsstyrelsen, mig en grundig briefing på, hvad vi ved om abekopper.

Hvis alt handler om abekopper, kan man hurtigt komme til at male fanden på væggen

Magnus Heunicke, sundhedsminister

Det er rigtig godt at få den briefing, og da jeg går i seng søndag aften, er det med en følelse af tryghed. Både fordi det er en meget velbeskrevet sygdom, men også fordi der allerede eksisterer vacciner.

For vaccinerne presser jo også på. Hvordan får vi fat på de vacciner? Vi har ingen på lager. Det bruger vi næste dag på at finde ud af.

Mandag 23. maj – første tilfælde af abekopper i Danmark

Vi starter tidligt med en fælles morgenmad med WHO klokken 07.00. Vi bor lidt mere beskedent end det hotel, som vi er inviteret til morgenmad på. Her spiser vi med en del andre sundhedsministre og drøfter blandt andet abekopper.

Klokken 08.45 møder jeg Søren Brostrøm og Helene Probst i lobbyen. Klokken tre om natten har Helene fået et opkald om, at den første danske case er blevet fundet.

Det er lidt svært at beskrive den følelse, der løber gennem én i det øjeblik. Det er lidt en følelse af: Nu er vi i gang. Det er næsten en følelse af lettelse. Det kan lyde absurd, men inden det første tilfælde er konstateret, går man rundt og siger: "Hvis det nu kommer, hvad gør vi så?"

Nu er vi i gang. Og det er jo egentlig en dejlig følelse, når der sker noget, at man så kan gøre noget ved det.

To tinger optager mig derefter: Er vores smitteopsporing i gang, og fungerer den, som den skal? Og hvordan kommunikerer vi nyheden ud på en måde, som ikke starter panik, men som er transparent og oplysende?

I løbet af formiddagen sender vi en pressemeddelelse ud.

Der er afslutningsdebat i Folketinget om aftenen, og derfor sender vi en beredskabspakke til statsministeren, Mette Frederiksen, så hun har styr på situationen og ved præcis, hvad hun kan og må sige.

Vi tager situationen alvorligt, men der er ikke panik. Jeg kan ikke sammenligne situationen med corona i marts måned 2020 – det er slet ikke det niveau.

Vi bruger resten af formiddagen på at skaffe nogle vacciner.

Meldingen i EU-systemet og i vores eget er, at der kan gå noget tid, inden de kan levere nogen, så vi skal finde en måde at få nogle vacciner i dag.

Jagten går i gang i kantinen, hvor hvert land har deres eget bord med et lille flag. Vi jagter det hollandske flag, fordi vi ved, at Holland har vaccinerne på lager. Så mit mål er at få en snak med den hollandske sundhedsminister. Jeg ender med at ringe til ham, og han vil gerne give os nogle vacciner: 200 styk.

Da jeg senere på dagen sidder i flyet på vej hjem, har jeg det godt. Opsporingen er i gang, vi har sendt en pressemeddelelse ud, og det er lykkes os at skaffe nogle vacciner.

Tirsdag 24. maj – andet tilfælde af abekopper i Danmark

Dagen bliver brugt på interne møder i Sundhedsministeriet.

Vi holder også møde med Sundhedsstyrelsen (SST) og Statens Serums Institut (SSI). Anders Fomsgaard, der er overlæge ved SSI, fortæller os om abekopper, og hvordan den normalt spredes i Afrika.

Det er også denne morgen, hvor jeg får en sms om smittetilfælde nummer to i Danmark.

Vi har en intern kommunikationstråd, der hedder ’coronatråden’, og vi har besluttet også at bruge denne tråd til at briefe om abekopper, da alle de relevante kontorchefer og så videre er en del af den.

Jeg får beskeden om det nye smittetilfælde i tråden, mens Anders Fomsgaard er på vej hen til 'Go' Morgen Danmark', hvor han skal være gæst. I sms’en står der også, at Anders vil dele nyheden med offentligheden i udsendelsen.

Senere bestiller vi en risikovurdering hos Statens Serums Institut. Den bekræfter, at det er sandsynligt, at der vil komme flere smittetilfælde i Danmark, men at der er en lav risiko for folkesundheden.

Jeg var rimelig rolig inden vurderingen – jeg havde jo brugt dagen sammen med flere af SSI’s skribenter af rapporten – men det er dejligt at se vurderingen på skrift. At se det på sort og hvidt er meget betryggende.

Tirsdag formiddag er der ministermøde på Christiansborg, hvor jeg briefer mine kollegaer om situationen om abekopper.

I løbet af dagen giver vi afslag på flere interviews fra medierne, da det er nødvendigt at få risikovurderingen og briefe partierne, inden vi kan stille os frem i medierne.

Og samtidig er det også min holdning, at hvis alt handler om abekopper fra væg til væg, så kan man hurtigt komme til at male fanden på væggen og overkommunikere.

Onsdag 25. maj – partierne får besked

Dagen er fyldt med regeringsmøder.

Klokken 14.30 holder jeg møde med Folketingets sundhedsordførere, hvor jeg briefer dem om situationen.

Jeg havde fået en masse sms’er fra dem i løbet af mandag og tirsdag, hvor de skrev, at de fik mange henvendelser fra journalister angående abekopper, så det var vigtigt at klæde dem ordentligt på.

Bagefter giver både ordførerne og jeg selv interview til de fremmødte journalister.

Jeg siger dog senere nej til at være live på tv. Abekopper er ikke corona, og hvis jeg stiller mig frem på alle platforme og siger alt muligt live, så bliver det meget voldsomt. Og der er ingen grund til at male fanden på væggen eller trække den store breaking-knap frem.

Værdifulde erfaringer fra corona

Selvom Magnus Heunicke fortsat maner til ro i forhold til abekopper og fastholder, at situationen er en helt anden i dag end i marts 2020, indrømmer han, at han konstant er nervøs for at sundhedsmyndighederne tager for let på situationen.

Sundhedsministeren understreger dog fortsat, at abekopper og corona ikke kan sammenlignes, da abekopper er en helt anden slags sygdom.

Sådan smitter abekopper

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er der normalt tale om en mild sygdom, som bliver spredt gennem tæt kontakt, og de fleste smittede er raske efter et par uger.

Symptomerne er feber, hovedpine, muskelsmerter, rygsmerter, hævede lymfekirtler, kulderystelser og træthed.

Man får også udslæt – små blærer på en halv centimeter – der ofte begynder i ansigtet og kan sprede sig til andre dele af kroppen.

Udslættet ændrer sig og går gennem forskellige stadier, før der til sidst kan komme en sårskorpe, som senere falder af. Altså lidt ligesom børnesygdommen skoldkopper – uden at der dog er tale om skoldkopper.

Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut forklarer, at personer ikke smitter i inkubationstiden, som er mellem en til tre uger, men først når blærerne brister. Hvis blærerne sidder i svælget eller i lungerne, kan personer også smitte ved nys og hoste. 

Abekopper er i familie med menneskekopper, men er meget mildere og en sygdom, der går over af sig selv. 

De to virussers første dage i Danmark kan dog godt sammenlignes.

Erfaringerne fra coronaepidemien har ifølge Magnus Heunicke givet ham en ro, der gør ham mere forberedt på at håndtere den nuværende situation. Sundhedsministeren fortæller, at han formentlig ville være gået "lidt i panik" i den nuværende situation, hvis ikke han havde oplevet corona.

Også de fysiske systemer som smitteopsporing, vacciner og kommunikation er mere ”toptunet” i dag, end de var for to år siden.

- Jeg kan ringe til en kollega i Holland og spørge efter vacciner. Det kunne jeg ikke inden corona, der havde vi slet ikke arbejdet så tæt sammen, lyder det fra Magnus Heunicke.