Folkeafstemning 2022

Fire ud af ti Enhedslisten-vælgere trodsede partiet og stemte ja

Mange vælgere har stemt anderledes end det parti, de normalt stemmer på.

Selv det ræverøde Nørrebro i København blev farvet grønt i takt med, at stemmerne blev talt op på valgaftenen.

I Enhedslistens højborg stemte 65,4 procent ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, selvom partiet havde opfordret til et nej.

Faktisk har 38 procent af Enhedslistens vælgere landet over stemt modsat partiet. Det viser en analyse foretaget af Megafon for TV 2.

Allerede på valgaftenen så partiets politiske ordfører, Mai Villadsen, virkeligheden i øjnene.

- Jeg ved, at mange af Enhedslistens vælgere faktisk har stemt ja i dag. Jeg vil gerne love jer alle sammen, at vi ikke vil sætte os over i hjørnet og surmule, sagde hun i sin tale på valgaftenen.

Dagen derpå kommer det alligevel bag på gruppeformand Peder Hvelplund, at andelen af ja-sigere er så høj blandt partiets vælgere.

- Jeg var da også overrasket over så klar og utvetydig, som opbakningen var. Men vi har stillet et spørgsmål til befolkningen, og de har givet et meget klart svar. Det må man bare tage til efterretning, siger han.

Flere partier havde godt fat i egne vælgere

Også en stor del af Dansk Folkepartis vælgere har stemt imod partiets linje. Knap hver fjerde DF-vælger stemte ja.

- Vi har jo ikke militær disciplin om, hvad man skal mene. Det viser bare, at vores vælgere er gode til at reflektere over, hvad de mener i stedet for bare at stemme på den, de plejer, siger partiets næstformand, René Christensen.

Til sammenligning fulgte Nye Borgerliges vælgere i langt højere grad partiet. Kun 13 procent af nej-partiets vælgere endte med et ja i stemmeboksen.

På ja-siden fulgte hele 95 procent af Radikale Venstres vælgere partiets linje, mens omkring en tredjedel af dem, der normalt stemmer Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet eller Kristendemokraterne stemte nej – modsat partiet.

Perspektiv

Sådan stemte partiernes vælgere

Onsdag skal danskerne sætte kryds ved ja eller nej, alt efter om de mener, forsvarsforbeholdet skal afskaffes eller ej.

JA-PARTIERNE:

  • 24 procent af Socialdemokratiets vælgere stemte nej
  • 21 procent af Venstres vælgere stemte nej
  • 18 procent af SF's vælgere stemte nej 
  • 5 procent af Radikale Venstres vælgere stemte nej
  • 31 procent af Det Konservative Folkepartis vælgere stemte stemte nej 
  • 33 procent af Liberal Alliances vælgere stemte nej 
  • 30 procent af Alternativets vælgere stemte nej
  • 32 procent af Kristendemokraternes vælgere stemte nej

NEJ-PARTIERNE: 

  • 38 procent af Enhedslistens vælgere stemte ja
  • 23 procent af Dansk Folkepartis vælgere stemte ja
  • 13 procent af Nye Borgerliges vælgere stemte ja

​Kilde: Megafon for TV 2. Analysen bygger på 7031 interviews gennemført 1. juni 2022.

Ingen er enige i alt

Hverken Enhedslisten eller Dansk Folkeparti tager vælgernes adfærd som udtryk for, at de er ude af trit med deres egne vælgere.

- Nej, du kan jo aldrig finde et parti, hvor du er enig i det hele. Det kan være noget andet, der har været vigtigt for dem her. Danskerne bliver da nervøse og bange, når Vladimir Putin invaderer Ukraine. Hvad pokker skete der? Vi havde da ikke regnet med, at Putin kunne finde på det. Så tror jeg da, at man har stemt ud fra det.

- Men derfor måtte de da godt have stemt ja alligevel, siger René Christensen.

Peder Hvelplund tolker, at Enhedslistens vælgere har haft de samme bekymringer, som han selv har agiteret for under valgkampen. Bekymringer for, hvad forsvarssamarbejdet skal udvikle sig til, og skepsis over for EU's missioner i Afrika.

- Men de har så haft opfattelsen af, at det var bedre at sidde med ved bordet og være med til at påvirke. Det har ikke været min opfattelse. Vi er enige om det mål, der skal opnås, men vi er bare uenige om midlerne til det, ræsonnerer han.

Klart defineret politik

Hvelplund kan dog heller ikke afvise, at partiets egen vaklen om NATO og EU kan have påvirket vælgerne. Men det er en del af prisen for at have en nuanceret tilgang til EU, mener han.

Valgresultatet giver i hvert fald ingen anledning til at justere på partiets politik for at tækkes vælgerne ved det kommende folketingsvalg.

- Nej, jeg synes, at vi står et meget klart sted, siger Peder Hvelplund.

- Nu har vi en klart defineret EU-politik, som vi lige har vedtaget på vores landsmøde. Og vi er det eneste røde parti, der står uden for oprustningsaftalen (det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik, red.). Det næste store spørgsmål bliver, hvordan vi skal finansiere det velfærdsløft, der er behov for, og den grønne omstilling, når alle pengene bliver brugt på forsvaret?

Dansk Folkepartis René Christensen vil heller ikke ændre på noget frem mod folketingsvalget. Det kommer ikke til at handle om EU, mener han, for det gør folketingsvalg sjældent.