Ny måling viser klart resultat før afstemningen

Det bliver afgørende, om vælgerne får følelsen af, at det er vigtigt, at de går ned og stemmer, lyder vurderingen fra valgforsker Jesper Larsen.

Onsdag skal danskerne stemme om, hvorvidt forsvarsforbeholdet skal afskaffes.

Og der tegner sig et klart billede af resultatet.

Af de danskere, der har besluttet sig, vil 65,3 procent stemme ja til at afskaffe forbeholdet. 34,7 procent vil stemme nej.

Det viser en ny måling, som Megafon har lavet for TV 2.

Hver femte dansker tvivler

Siden gårsdagens måling har fordelingen af ja- og nej-vælgere stort set ikke ændret sig. Her var fordelingen 65 procent til ja-siden og 35 procent til nej-siden.

Heller ikke andelen af tvivlere har ændret sig.

Det er således fortsat 19 procent, der endnu ikke har besluttet sig eller angiver, at de ikke vil stemme.

Om Megafon-målingen

Målingen er foretaget 30.-31. maj blandt 2021 respondenter. 

Respondenterne har fået stillet spørgsmålet: 

Ved folkeafstemningen på onsdag d. 1. juni, vil du da stemme ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?

Målingen er et øjebliksbillede og altså ikke et bud på, hvad resultatet bliver i morgen. At 19 procent fortsat er i tvivl betyder samtidig, at der kan ske meget. 

Den statistiske usikkerhed er 2,1 procent. 

Andelen af tvivlere er generelt faldet for hver Megafon-måling, der er blevet foretaget. I den første måling i begyndelsen af maj var hele 35 procent i tvivl, dernæst 29 procent, 22 procent og nu mandag og tirsdag 19 procent.

Samtidig har ja-siden løbende udbygget sit forspring, og det betyder altså, at størstedelen af dem, der før var tvivlere, som nu har besluttet sig, vil stemme ja.

Valgdeltagelsen bliver afgørende

Selvom ja-siden ligger komfortabelt lige nu, er intet sikkert. Hvis målingen skal blive til virkelighed, fordrer det nemlig, at danskerne rent faktisk stemmer.

Sådan lyder vurderingen fra Jesper Claus Larsen fra Electica, ekspert i vælgeradfærd og politisk kommunikation.

- Det store spørgsmål er, om ja-siden formår at skabe den brændende platform, hvor vælgerne virkelig får følelsen af, at det er vigtigt, at de går ned og stemmer, siger han til TV 2.

Normalvis er valgdeltagelsen ved EU-folkeafstemninger markant lavere end ved folketingsvalg.

Ved folkeafstemningen om afskaffelse af retsforbeholdet i 2015 stemte 72 procent af danskerne, mens det ved folketingsvalget i 2019 var 85 procent.