Hver femte dansker er stadig i tvivl – her er den typiske tvivler
Ifølge ekspert er tvivlere ikke nødvendigvis mindre politisk engagerede, men finder ofte emnet mere "kompliceret".
Onsdag skal danskerne til stemmeurnerne, og selvom der ikke er lang tid til, at valgstederne slår dørene op, er mange stadig i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds.
Ifølge den seneste Megafon-måling er næsten hver femte usikker på, om de vil stemme ja eller nej.
Men hvem er de mange tvivlere?
Ifølge Megafon og analysevirksomheden Electica, der blandt andet beskæftiger sig med vælgeranalyser, er den typiske tvivler en ung kvinde med en relativt kort uddannelse.
TV 2 har talt med to kvinder, der netop hører til denne gruppe.
Manglende kendskab
Thea Jørgensen og Stefanie Larsen arbejder som henholdsvis klinikassistent og tandtekniker i Skive, og de er begge i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds onsdag.
De savner viden om forsvarsforbeholdet, og derfor er de usikre på, om de skal stemme ja eller nej til den kommende afstemning.
Det manglende kendskab skyldes ifølge Stefanie Larsen, at det ikke tidligere har været nødvendigt at sætte sig ind i, hvad forsvarsforbeholdet egentlig indebærer.
- Afstemningen er lige pludselig bare dumpet ned i hovedet på én, og så skal man til at tage stilling til ting, man ikke ved noget om, lyder det fra hende.
Hvad har I selv gjort for at sætte jer ind i forsvarsforbeholdet?
- Google er min bedste ven, så jeg har prøvet at søge der. Og så har jeg holdt øje på de sociale medier. Men jeg har haft svært ved at finde baggrundsviden og information om konsekvenserne. Internettet er meget overfladisk, siger Thea Jørgensen.
Ukraine har taget opmærksomheden
Det er knap tre måneder siden, at Mette Frederiksen ved et pressemøde 6. marts annoncerede, at der skulle være folkeafstemning 1. juni. Ifølge de to kvinder er det dog alt for kort tid for danskerne til at tage stilling.
- Der er ikke blevet talt nok om det, til at vi allerede skal stemme nu. Det er bare lige pludselig kommet ned over hovedet på os, fortæller Thea Jørgensen.
Hvis I havde haft dobbelt så lang tid til at sætte jer ind i det, ville I så være begyndt at kigge på det tidligere?
- Det er et godt spørgsmål. Jeg begyndte først at kigge på det for nogle uger siden. Men der har generelt ikke været særligt meget snak om det, fordi krigen i Ukraine har fyldt så meget, siger Thea Jørgensen.
Megafon lavede i midten af maj en profil af den typiske tvivler, hvor manglende viden om forsvarsforbeholdet var et fællestræk. Ifølge Megafon var det uklart for tvivlerne, hvad konsekvenserne for enten et ja eller et nej til afstemningen vil betyde.
Den typiske tvivler er en ung, lavtuddannet kvinde
Jesper Claus Larsen ejer analysevirksomheden Electica, der blandt andet beskæftiger sig med vælgeranalyser, politisk kommunikation og strategi. Han fortæller, at Thea Jørgensen og Stefanie Larsen "passer fuldstændig ind i den idealtypiske tvivler".
- Tvivlerne ved denne afstemning følger det traditionelle billede af en kvinde mellem 18 og 35 år, der bor i en større by og højst sandsynligt har en erhvervsfaglig eller kortere uddannelse, lyder det fra Jesper Claus Larsen.
Han tilføjer, at det ikke nødvendigvis er, fordi denne gruppe er mindre politisk engageret eller ikke forventer at stemme, men at disse mennesker generelt finder spørgsmålet, der skal stemmes om, en "smule kompliceret".
- Meget af tvivlen kommer af, at de ikke har fundet et klart svar på, om det er rigtigt eller forkert at fjerne forsvarsforbeholdet. De vil gerne være sikre på, at de gør det rigtige, siger Jesper Claus Larsen.
Forskningslektor og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch, der blandt andet forsker i kommunalvalg og danskernes holdning til EU, bekræfter, at kvinder og personer med kortere uddannelser generelt er mere i tvivl.
Samtidig fortæller han, at yngre mennesker generelt er mere usikre på, hvor de skal sætte deres kryds ved et valg, end deres ældre medborgere.
- Det er jo meget logisk. Unge har jo ikke haft så lang tid til at sætte sig ind i tingene, mens nogle ældre vælgere har haft 50 år til at forberede sig på, hvad de mener om EU, forklarer Roger Buch.