Er du stadig i tvivl? Her er tre argumenter fra ja- og nej-siden
Det er blevet diskuteret ivrigt, hvorvidt en afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil svække Danmarks engagement i NATO.
Bølgerne gik højt ved tirsdagens partilederdebat, der er den sidste inden folkeafstemningen onsdag.
Alle 13 partiledere forsøgte således, alt det de kunne at overbevise vælgerne om, hvorfor de skal stemme enten ja eller nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Hvis du ligesom hver femte dansker stadig er i tvivl, så kan du med fordel læse med her.
TV 2 har nemlig samlet tre argumenter fra ja- og nej-siden, der blev fremført i aftenens debat.
Ja-sidens tre stærke
Ja-siden udgøres af Socialdemokratiet, Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne og Moderaterne.
1. Vi skal stå sammen med vores allierede
Du har formentlig hørt det før. Ikke desto mindre gik argumentet om "en verden før og efter Ruslands invasion af Ukraine 24. februar" igen under aftenens debat.
Fra statsminister Mette Frederiksen (S) lød det blandt andet:
- Der er en helt ny sikkerhedssituation, og jeg tror aldrig, Europa bliver det samme igen. Når der er krig på vores kontinent, så er sammenhold det bedste svar.
Selvom ja-partierne ikke decideret mener, at en afskaffelse af forbeholdet vil ændre noget på slagmarken i Ukraine, argumenterer de altså for, at det vil sende et stærkt signal til Ruslands præsident, Vladimir Putin, hvis EU viser sammenhold.
2. Et supplement til NATO, ikke en konkurrent
Noget af det, som ja- og nej-siden har diskuteret allermest, er, hvorvidt en afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil svække Danmarks engagement i NATO.
Ja-siden holder hårdt på, at det ikke er tillfældet, fordi EU og NATO simpelthen ikke er konkurrenter.
- Hvis afstemningen handlede om, at NATO blev decimeret bare 0,1 procent, så ville jeg stemme nej. Men det sker ikke, sagde Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen eksempelvis.
Flere af ja-partierne argumenterede ydermere for, at NATO, herunder særligt USA, har givet udtryk for, at Europa i fremtiden skal kunne mere selv.
Ifølge SF-formand Pia Olsen Dyhr og Radikale Venstres leder, Sofie Carsten Nielsen, er det særligt nødvendigt, hvis Donald Trump skulle blive præsident i USA igen, fordi han ikke på samme måde som den nuværende præsident, Joe Biden, vil garantere Europas sikkerhed.
3. Indkøb af fælles materiel
Hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet vil vi få mulighed for at indgå i samarbejde om fælles forsvarsmateriel i EU.
Det mener Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er en "knaldhamrende god idé", fordi EU-landene lige nu bruger forskelligt udstyr, når de kæmper sammen.
Og Kristendemokraternes landsformand, Marianne Karlsmose, sagde sådan her til nej-partierne:
- I plejer jo altid at snakke om, at vi skal forvalte borgernes penge med omhu. Så forstår jeg ikke, hvorfor vi ikke skal bruge de her 2 procent af bnp klogest muligt. Når vi har 17 forskellige slags kampvogne i EU, så kunne det da godt være, at det var en idé i at prøve at sammenkøre det en lille smule.
Nej-siden var dog ikke enig i, at det nødvendigvis er en god løsning. Ifølge Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt hersker der nemlig store forskelle på de politiske og strategiske interesser internt i EU.
Nej-sidens tre stærke
Nej-siden udgøres af Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.
1. Vi skal ikke engagere os i Afrika
Der er syv igangværende militære EU-missioner, som Danmark ikke kan være med i på grund af forsvarsforbeholdet. Størstedelen af dem foregår i Afrika.
Nej-siden argumenterer derfor for, at det også primært vil være til Afrika, at danske soldater skal udsendes, hvis forbeholdet afskaffes. Det synes ingen af de tre partier er en god idé.
Fra Enhedslistens Mai Villadsen lød det blandt andet:
- Når jeg kigger ned over listen med de her missioner, så bliver jeg rigtig bekymret. De trækker blodige spor efter sig, og jeg tror ikke, vi kommer til at gavne danskernes sikkerhed eller folkene i Mozambique eller Mali ved at komme derned med krudt og kugler.
Ja-partierne understregede under debatten, at ingen af dem på nuværende tidspunkt ser Danmark deltage i operationer i Afrika.
2. Et ja vil svække NATO
Mens ja-siden pure afviser, at afskaffelse af forbeholdet vil svække NATO, har nej-siden en anden opfattelse.
Særligt DF og Nye Borgerlige argumenterede for, at der er et begrænset antal soldater og materiel, og at styrker ikke kan bruges to gange. Derfor mener de, at et styrket EU-forsvar vil svække NATO.
- Hvis man sender soldater ud i EU-missioner, vil de blive taget fra NATO-bidraget, sagde Morten Messerschmidt blandt andet.
3. Vi har ikke midlerne til et ja
I forlængelse af ovenstående understregede både Messerschmidt og Vermund, at det danske forsvar er så hårdt presset på materiel og personel, at Danmark simpelthen ikke har midlerne til at deltage i EU-missioner.
- Det handler om økonomi og prioritering. Jeg synes, vi skal prioritere vore soldater til vore territorielle forsvar og i NATO, sagde Pernelle Vermund.
Mai Villadsen udtrykte også bekymring for, at man vil bruge penge på missioner i Afrika.
- Jeg er meget bekymret for, hvad det kommer til at koste med de her missioner. Jeg synes hellere, vi burde bruge pengene på at bekæmpe klimakrisen eller på vores velfærdssamfund, sagde hun.
Hvis du vil læse mere om, hvad den enkelte partileders stærkeste argument er, kan du gøre det her.
Om det er argumenterne for eller imod, der ender med at veje tungest, bliver vi klogere på i morgen.
Du kan følge dækningen af folkeafstemningen hele dagen på TV 2 NEWS eller her på TV2.DK.