Folkeafstemning 2022

Hvad kommer det til at koste at afskaffe forsvarsforbeholdet?

Det er grænser for, hvor mange penge Danmark skal have op ad lommen ved et farvel til forsvarsforbeholdet, mener eksperter.

Hvis danskerne 1. juni vælger at stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, vil der følge en ekstraregning på flere millioner.

For det er ikke gratis at deltage i EU’s forsvarssamarbejde, hvor der både skal betales til årlige fællesudgifter og de specifikke militære missioner, som hvert enkelt land deltager i.

Udenrigsministeriet anslår, at en tilslutning til forsvarssamarbejdet årligt vil komme til at koste 26,6 millioner kroner.

Dertil kommer øvrige udgifter til de EU-missioner og PESCO-projekter – et fælles europæisk samarbejde, der skal styrke medlemslandenes forsvarskapaciteter – som Danmark ønsker at bidrage til.

TV 2 spørger danskerne

TV 2 har de seneste uger spurgt danskerne, hvad de vil vide om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet. Et gennemgående spørgsmål har været, hvad det kommer til at koste at afskaffe forsvarsforbeholdet. 

Men hvor meget kan vi forvente, at det totale beløb vil løbe op i? Og er der blot tale om et greb i lommen, eller kommer det til at gå ud over andre af forsvarets udgiftsposter?

Et minimumsbeløb

Ifølge Christine Nissen, forsker i international politik, går de 26,6 millioner kroner, som Danmark regner at skulle hoste op med, til tre forskellige ting: EU's satellitcenter, EU's forsvarsagentur og den europæiske fredsfacilitet.

Så længe vi opfylder vores forpligtelse i NATO, har de ikke grund til at være sure

Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet

Den europæiske fredsfacilitet, der bliver brugt til delvist at finansiere EU’s militære operationer og til at eksportere våben til konfliktlande, er mest omkostningstung, og uden et dansk forsvarsforbehold vil Danmark på nuværende tidspunkt skulle betale 20 millioner kroner hvert år til fonden.

Der er dog tale om et minimumsbeløb, siger Christine Nissen til TV2.

- De 20 millioner afhænger af, hvor mange missioner der er i gang. Missionerne bliver fornyet én gang om året, og alle landene skal blive enige om dem, så beløbet ligger ikke fast, fortæller hun.

Formålet med fællesudgifterne er at mindske udgiften for de lande, som selv betaler for at have deres soldater udsendt. Det fortæller Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, til TV 2.

- Man prøver at lave en byrdedeling. Sådan var det ikke tidligere, og det resulterede i, at nogle lande ikke gad at bidrage, siger han.

Men de 26,6 millioner er ”uendelig lidt”, mener Peter Viggo Jakobsen. I hvert fald hvis Danmark skal op og bruge 2 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvaret.

- Isoleret set er det meget for en dansk husholdning, men det er det ikke i forhold til forsvarsbudgettet, siger lektoren.

Hvor skal pengene komme fra?

For at nå målsætningen om 2 procent vil den danske regering gradvist hæve forsvarsbudgettet, så vi fra 2033 er oppe på at bruge omkring 18 milliarder ekstra hvert år.

Afskaffelsen kommer ikke til at koste Danmark flere penge

Christine Nissen, forsker i international politik

Men spørgsmålet er, om pengene til forsvarssamarbejdet ligger inden for de 2 procent, eller om man skal ud at skaffe dem andetsteds fra?

TV 2 har været på rundspørge på Christiansborg, og her mente alle partier, som vi talte med, at pengene kommer til at ligge inden for de 2 procent.

Bnp-målsætningen er en aftale, Danmark har indgået med NATO, men ifølge Peter Viggo Jakobsen må pengene gerne splittes mellem EU og NATO.

- Så længe vi opfylder vores forpligtelse i NATO, har de ikke grund til at være sure, understreger han.

Ifølge politikerne skal de 2 procent også dække over udgifterne til EU-missionerne, som Danmark vælger at være med i, hvis afstemningen falder ud til ja-sidens fordel.

- Det betyder, at afskaffelsen ikke kommer til at koste Danmark flere penge, fordi de er en del af en aftale, som allerede er vedtaget. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvordan pengene skal bruges, forklarer forsker i international politik Christine Nissen.

Men hvor stort et beløb, der i så fald skal allokeres fra forsvarsbudgettet til missionerne, er svært at spå om, siger både Peter Viggo Jakobsen og Christine Nissen.

Spørg om forsvarsforbeholdet

Er du i tvivl om, hvad et ja eller nej til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet kommer til at betyde? Du har mulighed for at sende spørgsmål til 1234@tv2.dk. Så vil eksperter frem til 1. juni svare på en række af jeres spørgsmål.

Peter Viggo Jakobsen mener dog, at der meget vel kan være tale om nul kroner, da pengene ellers blot vil være blevet brugt på andre missioner i for eksempel FN- eller NATO-regi.

Et begrænset bidrag

Peter Viggo Jakobsen fortæller, at Danmark stort set udsender alt, vi kan – både hvad angår soldater og udstyr.

- Vi har jo kun et fast antal soldater, og hvis vi vælger at sende soldater til en EU-mission, bliver de ikke udsendt til en anden mission. Så det vil være penge, vi havde brugt alligevel, siger han.

Flere af ja-partierne har givet udtryk for, at de gerne vil deltage i en fredsbevarende mission i Bosnien, mod bekæmpelse af pirateri i Somalia og i en mission omkring menneskesmugling i Middelhavet.

Hvis det bliver tilfældet, vil Danmark selv skulle finde pengene til soldaternes løn, ammunition og andet udstyr, fortæller Christine Nissen.

Ligesom Peter Viggo Jakobsen mener hun dog, at der er grænser for, hvor mange penge det danske forsvar skal have op ad lommen. Og hun fortæller, at en afskaffelse faktisk kan resultere i, at der kommer flere penge den anden vej, da PESCO-samarbejdet kan kaste opgaver af sig, som danske virksomheder vil få mulighed for at byde på.

- Men ligesom det andet spørgsmål (hvad det koster at afskaffe forsvarsforbeholdet, red.) er det utroligt svært at sige, da det afhænger af så mange forskelige faktorer, uddyber hun.

Der er folkeafstemning om afskaffelse eller bevaring af forsvarsforbeholdet 1. juni. Vil du vide endnu mere om forsvarsforbeholdet, kan du blive klogere her.

Søndag inviterer TV 2 danskerne til debataften om forsvarsforbeholdet med Folketingets 13 partiledere. Følg med på TV 2 fra klokken 20.40.