Folkeafstemning 2022

Ja-partierne kan se Danmark deltage i flere EU-missioner – men har forsvaret ressourcerne til det?

Et farvel til forsvarsforbeholdet vil betyde en hård dansk prioritering mellem NATO-, FN- og EU-missioner, siger ekspert.

Piratbekæmperi i Somalia, en fredsbevarende mission i Bosnien-Hercegovina og en operation i Libyen.

Det er nogle af de EU-missioner, som de danske politikere på ja-siden har ytret ønske om at deltage i, hvis danskerne stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Men samtidig med, at der snakkes om at sende soldater og udstyr til EU’s operationer, råber militærfolk op om et udpint dansk forsvar.

Så vil det overhovedet være muligt for Danmark at bidrage til EU-missionerne i forhold til forsvarets nuværende kapacitet?

Spørg om forsvarsforbeholdet

Er du i tvivl om, hvad et ja eller nej til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet kommer til at betyde? Du har mulighed for at sende spørgsmål til 1234@tv2.dk. Så vil eksperter frem til 1. juni svare på en række af jeres spørgsmål.

Ikke hvis EU ringede i morgen, lyder vurderingen fra Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.

Mangler udstyr og soldater

Partierne på ja-siden har alle understreget, at de først tager endelig stilling til missionerne på baggrund af en konkret vurdering fra Forsvaret, hvis forbeholdet bliver afskaffet.

Overskudskapaciteten til at iværksætte nye operationer er meget begrænset

Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet

Men selvom politikerne kan se Danmark deltage i flere missioner, skal man også have soldaterne og udstyret til det, siger Peter Viggo Jakobsen til TV 2.

- Vi kører på rød knap lige for øjeblikket, og overskudskapaciteten til at iværksætte nye operationer er meget begrænset.

Peter Viggo Jakobsen fortæller, at i skrivende stund har det danske forsvar udsendt næsten alle kampklare soldater, man har til rådighed. Det samme gør sig gældende med fly og krigsskibe.

For politikerne vil et farvel til forsvarsforbeholdet derfor betyde, at de skal lave en hård prioritering af, hvor de danske interesser er bedst tjent, fortæller lektoren.

Lige nu har han dog svært ved at se, hvilke EU-missioner der skulle være så vigtige, at man fra dansk side vil være villig til at sprede forsvarskapaciteten endnu mere ud.

Ekstra spiller kræver hårdere prioritering

Så sent som i starten af maj sendte Danmark 350 soldater afsted til Letland som led i en NATO-mission. Formålet med udsendingen er at styrke NATO's tilstedeværelse og afskrækkelse i Letland og det øvrige Baltikum.

Derudover hjælper Danmark blandt andet til i Irak, i de baltiske landes luftrum og Kosovo, mens de inden for FN-regi bidrager til en fredsbevarende mission i Mellemøsten.

Hvis flertallet af den danske befolkning 1. juni sætter deres kryds ved et ja, mener Peter Viggo Jakobsen, at det vil betyde, at Danmark bliver nødt til at hente soldater fra NATO- eller FN-missioner eller endda afbryde operationer, hvis man vil være med i EU-missionerne.

Og selvom det ikke er uvant for Danmark at skulle prioritere sine ressourcer inden for forsvaret, vil det blive ekstra besværliggjort af, at der kommer en ekstra spiller spiller på banen, siger han.

Hvad er forsvarsforbeholdet?

Forsvarsforbeholdet betyder overordnet, at Danmark ikke deltager i EU-samarbejdet om forsvar og sikkerhed. Der er to ben i det:

  • For det første har Danmark ingen indflydelse på retningen for EU’s forsvarspolitik, fordi vi slet ikke bliver inviteret til møderne i EU, hvor beslutningerne træffes. Med forbeholdet har vi også frasagt vores vetoret, der ellers ville gøre det muligt for Danmark at blokere for en beslutning eller en mission på vegne af hele EU. 
  • For det andet kan Danmark hverken deltage i eller finansiere EU's militære operationer eller samarbejder. Der er på nuværende tidspunkt syv militære operationer.

I modsætning til tidligere, hvor det økonomiske bidrag til forsvaret har været sparet – i hvert fald set med NATO-briller – har den danske regering nu givet lovning på, at man vil nå NATO’s målsætning om at bruge 2 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvaret.

For at nå op på de 2 procent vil den danske regering gradvist hæve forsvarsbudgettet, så man fra 2033 er oppe på at bruge omkring 18 milliarder kroner ekstra hvert år.

Men selvom milliardindsprøjtningen i teorien skal finansiere et øget dansk militært beredskab, skal man ikke have for høje forventninger, mener Peter Viggo Jakobsen.

Han har nemlig svært ved at se, hvor man skal få soldaterne fra.

Situationen kan ændre sig

I de seneste år er det lykkedes forsvaret at rekruttere flere soldater, fortæller Peter Viggo Jakobsen. Men han understreger, at det ikke er ensbetydende med, at man kan fastholde dem.

- Forsvaret har stadig en del ubesatte stillinger, og som det ser ud lige nu, hvor vi har høj dansk beskæftigelse, kan vi meget vel få problemer med at øge antallet af ansatte.

Lektoren vil dog ikke afvise, at situationen kan se anderledes ud om ti år.

Desuden vil afskaffelsen af forsvarsforbeholdet give politikerne større valgfrihed, og med den nye ændrede situation, som krigen i Ukraine har skabt, vil de danske politikere bedre kunne prioritere nærområderne, siger han.

Søndag inviterer TV 2 danskerne til debataften om forsvarsforbeholdet med Folketingets 13 partiledere. Følg med på TV 2 fra klokken 20.40.

EU's syv militære missioner

  1. Operation Althea i Bosnien-Hercegovina

    I 2004 lancerede EU den militære operation Althea i Bosnien-Hercegovina, hvor man blandt andet støtter og træner Bosniens væbnede styrker. De overtog den fredsbevarende mission fra NATO, der ellers havde opretholdt sikkerheden i landet, siden krigen sluttede. Som en konsekvens af den beslutning har de danske soldater ikke kunnet deltage siden. 

  2. Operation Atalanta ved Adénbugten

    Siden 2008 har forskellige flådefartøjer under EU-flag patruljeret ud for Afrikas Horn ved Somalias kyst. Formålet er at bekæmpe pirateri og narkosmugling samt beskytte de mange fragtskibe fra FN’s fødevareprogram (WFP), der bringer nødhjælp til regionen.

  3. Operation EUTM i Mali

    Fra 2013 har EU haft mandat til at bistå de maliske væbnede styrker. Her hjælper de med træning og rådgivning og bidrager til, at truslen fra terrorgrupper reduceres. EU’s mission opererer under FN-mandat og efter anmodning fra Malis regering.

  4. Operation EUTM i Mozambique

    Efter anmodning fra regeringen i Mozambique har EU opereret i landet siden oktober 2021. Her uddanner og træner soldaterne Mozambiques væbnede styrker, som ligger i kamp med militante islamistiske oprørsstyrker i regionen Cabo Delgado.

  5. Operation EUTM i Somalia

    Også til lands er EU til stede i Somalia. Det har de været siden 2010. Hovedformålet er at styrke den føderale regering og styrke forsvars- og sikkerhedsinstitutionerne i landet. Det foregår gennem uddannelse, mentorordninger og rådgivning.

  6. Operation EUTM i Den Centralafrikanske Republik

    Uddannelsesmissionen i Den Centralafrikanske Republik (RCA) er blevet til på anmodning fra FN og præsidenten i RCA. Missionen blev lanceret i 2016, og EU støtter med strategisk rådgivning, operationel træning og uddannelse som en konsekvens af, at RCA i en årrække har været præget af ustabilitet. 

  7. Operation Irini i Libyen

    Missionen i Libyen foregår både på havet og i luften og har gjort det siden 2020. EU's opgave er at sikre håndhævelse af FN’s våbenembargo mod Libyen og bekæmpe menneskesmugling. Sidsnævnte bidrager de til ved at træne Libyens kystvagter og kontrollere skibe.

    Kilde: Den europæiske udenrigstjeneste