Folkeafstemning 2022

Socialdemokratiets kovending: Fra ubetydeligt til afgørende på få måneder

Der skal ikke mange kovendinger til, før man virker utroværdig i vælgernes øjne, lyder det fra TV 2s politiske redaktør, Hans Redder.

Hvor meget betyder det danske forsvarsforbehold egentlig? For bare et halvt år siden lød det sådan fra Mette Frederiksen (S):

- Jeg har ikke en eneste gang i min tid som statsminister oplevet forbeholdet som en begrænsning.

Faktisk så den danske statsminister det danske forsvarsforbehold som så ligegyldigt, at det ikke engang var værd at tale om.

- Jeg hører diskussionen herhjemme, men bare for at sige til jer: Der er ingen ude i Europa, der har henvendt sig til mig med det spørgsmål.

Siden har piben fået en anden lyd.

1. juni skal danskerne tage stilling til afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Og anbefalingen fra regeringen er klar: Det vil styrke Danmark at afskaffe forbeholdet.

Men hvorfor er det pludseligt så afgørende at komme af med forbeholdet, når det for få måneder siden var ligegyldigt?

Putin har ændret alt

Regeringen anerkender fuldt ud, at man er vendt på en tallerken. Men det er der intet underligt i, lyder det.

Som Mette Frederiksen har nævnt det flere gange før, er der en verden før og efter Ruslands invasion af Ukraine 24. februar.

- Det udfordrer ikke alene Ukraine, men den grundlæggende sikkerhedsstruktur i EU. I sådan en situation og med et aggressivt Rusland mener jeg, at vi andre er nødt til at stå tættere sammen. Det gælder i NATO, og det gælder i EU, siger hun til TV 2.

Det har Socialdemokratiet tidligere sagt

Mette Frederiksen, statsminister, 21. oktober 2021

- Jeg har ikke en eneste gang i min tid som statsminister oplevet forbeholdene som en begrænsning.

Mette Frederiksen, 28. januar 2020

- Jeg har ikke hørt en eneste endnu, som har spurgt til Danmarks forbehold i resten af Europa. Jeg hører diskussionen herhjemme, men bare for at sige til jer: Der er ingen ude i Europa, der har henvendt sig til mig med det spørgsmål. Hvorfor? Fordi vi håndterer situationen og fordi Danmark bliver betragtet som et ualmindeligt engageret land i en række europæiske spørgsmål. 

Jeppe Kofod, udenrigsminister, 2. februar 2022

- Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs- og forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil. Den dag forsvarsforbeholdet forhindrer os i at føre den udenigs-, forsvars og sikkerhedspolitik, som Danmark skal føre for at passe på vores land, den dag skal vi tage et opgør med forbeholdet. Men der er vi slet ikke. Tværtimod.

Jeppe Kofod, 13. august 2020

- Danmark er et af Europas mest aktive lande i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det er en linje, som vi fortsætter med i regeringen. Og det er vel at mærke med forsvarsforbeholdet.

Trine Bramsen, forhenværende forsvarsminister, 29. april 2021

- Så jeg har stadig til gode at se, hvor er det, at der er nogen meget håndfaste og konkrete eksempler på, at forbeholdet blokerer for, at vi kan gøre noget af det, vi mener er af afgørende betydning for Danmarks sikkerhed.

Trine Bramsen, 20. februar 2020

- Hvis eller når vi skal stemme om afskaffelse af det danske forsvarsforbehold, så skal det bæres igennem af stærke og holdbare argumenter for det forsvarspolitiske samarbejde i EU. Jeg mener eksempelvis ikke, at det er tilstrækkeligt blot at ønske, at Danmark kommer tættere på kernen i EU-samarbejdet. Det er for abstrakt.

En lignende melding lyder fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

- Vi lever i en tid, hvor vi er nødt til at tage bestik af den situation, vi står i. Ikke mindst det ansvar vi har for at beskytte vores land, vores demokrati og det fællesskab, vi er en del af, siger han til TV 2.

Det er dog langt fra alle, der køber argumenterne fra regeringen.

Nogle gange kan der være god grund til at skifte holdning i politik

Hans Redder, TV 2s politiske redaktør

Kritik fra Messerschmidt

Nej-sidens frontfigur, DF-formand Morten Messerschmidt, mener, at ja-siden udnytter krigen i Ukraine til at overtale danskerne til at afskaffe forbeholdet.

For de to ting har intet med hinanden at gøre, lyder det.

- Der er intet af det, der foregår i Ukraine, som vil være forandret i relation til EU. Det er jo NATO, der er bolværket der, siger Morten Messerschmidt til TV 2.

Flere eksperter har også over for TV 2 slået fast, at Danmark hverken kan mere eller mindre i forhold til krigen i Ukraine, hvis forsvarsforbeholdet afskaffes.

God grund til kursskifte

Ifølge TV 2s politiske redaktør Hans Redder er argumentet fra regeringen da heller ikke, at afskaffelsen vil gøre en forskel i Ukraine.

Derimod at Ruslands invasion totalt har ændret præmisserne på forsvarsområdet.

- EU's forsvarssamarbejde vil spille en større rolle i fremtiden, og det er det samarbejde, som ja-partierne mener, vi skal være en del af – også selvom vi ikke med sikkerhed ved, hvilke missioner der vil være tale om, og hvilken form samarbejdet vil tage, siger Hans Redder.

Målet er ret åbenlyst at så tvivl om Socialdemokratiets troværdighed

Hans Redder, TV 2s politiske redaktør

Grundlæggende tror han på, at regeringen reelt bare har skiftet synspunkt.

- Regeringen mente førhen, at det ikke gav os noget at afskaffe forbeholdet. Men man må bare sige, at nogen gange kan der være god grund til at skifte holdning i politik, siger han.

I tråd med regeringen og Hans Redders udlægning har flere eksperter peget på, at der i fremtiden vil flere truffet flere og flere beslutninger ved det bord, som Danmark ikke sidder med ved.

Lægger en dæmper på Mette Frederiksen

At Messerschmidt og de andre nej-partier har travlt med at snakke om regeringens kovending giver dog god mening, vurderer Hans Redder.

- Målet er jo ret åbenlyst at så tvivl om Socialdemokratiets troværdighed her i slutspurten, siger han.

Og alt er da heller ikke rosenrødt for regeringen. For det kommer med en pris at vende 180 grader.

Ifølge Hans Redder stiller det blandt andet store kommunikative krav til regeringen at skulle forklare, hvorfor man pludselig har skiftet holdning. Og der skal ikke for mange kovendinger til, før man virker utroværdig.

Derudover mener den politiske redaktør, at det generelt har haft betydning for den måde, Mette Frederiksen har kunnet og kan føre valgkamp på.

- Det ligger en dæmper på, hvor meget gas Mette Frederiksen kan give den. Det ville skade hendes troværdighed, hvis hun stillede sig op nu og sagde "det her er det vigtigste i hele verden", når hun for få måneder siden kaldte det ligegyldigt, siger Hans Redder.

Spørg om forsvarsforbeholdet

Er du i tvivl om, hvad et ja eller nej til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet kommer til at betyde? Du har mulighed for at sende spørgsmål til 1234@tv2.dk. Så vil eksperter frem til 1. juni svare på en række af jeres spørgsmål.

Generelt hælder et flertal af danskerne til at afskaffe forbeholdet.

Den seneste måling viser, at 59,1 procent af de adspurgte ville stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, mens 40,9 procent ville stemme nej, hvis der var valg i morgen.