Efter gentagne afvisninger åbner regeringen døren til forbud mod spilreklamer
Socialdemokratiet har flere gange sagt nej til forbud mod spilreklamer. Årsagen er ikke helt let af få fra skatteministeren.
Flere af landets største byer har allerede indført forbud mod spilreklamer i offentlig transport for ikke at lokke sårbare og unge ud i det, der kan ende med misbrug.
Men som det lyder fra blandt andre politikere i Odense, batter det først rigtigt, hvis Christiansborg og regeringen kommer på banen.
Og behovet er stort, mener blandt andet Center for Ludomani efter en rapport fra Spillemyndigheden, som viser, at udviklingen i voksnes, unges og børns pengespilsproblemer de seneste fem år er gået den helt forkerte vej.
"Et voldsomt stort problem"
Nu er regeringen klar til at “se på det”, fortæller skatteminister Jeppe Bruus (S):
- Jeg mener, at det er et voldsomt stort problem. Vi taler om en fordobling af voksne i pengespilsproblemer over de seneste fem år. Det er alt, alt for mange, siger skatteministeren.
Det er nye toner fra Socialdemokratiet og regeringen, som flere gange tidligere har afvist at bakke op om et egentligt forbud mod markedsføring af pengespil.
I 2021 afviste regeringen et indgreb, og det samme gjorde den i 2020, hvor Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn, mente, at et forbud ikke var vejen frem.
I stedet fremførte regeringen en række udspil heriblandt indførelsen af et spilkort, som stiller krav til spiludbydere, styrket kontrol af spilområdet og et løft af behandling til spilafhængige.
Tidligere har I afvist at indføre forbud mod spilreklamer. Vil I indføre det nu?
- Jeg vil ikke afvise noget som helst, for vi kommer til at kigge på det hele. Det handler selvfølgelig om reklamer, det handler også om måden, spillene er indrettet på, det handler om forbud i forhold til børn og unge, siger Jeppe Bruus.
Men erkender du, at forbuddet vil have en effekt?
- Det må vi se nærmere på. Jeg er helt sikker på, at reklamepresset, der er, og den aggressive markedsføring, mange af os oplever, har en påvirkning. Ellers var der ingen grund til, at firmaerne brugte så mange penge på dem.
Sidste år og året før mente Socialdemokratiet ikke, at forbud var den rigtige løsning. Nu har vi en rapport, der viser, at det går den forkerte vej – betyder det, at I tog fejl dengang?
- Rapporten viser forskellige ting. Den undersøger reklameeffekten og kommer frem med lidt blandede resultater. Men jeg er klar til at kigge på det hele, også hvad der ligger i andre undersøgelser. Det er åbenlyst, at reklamer spiller en rolle, siger Jeppe Bruus.
Center for Ludomani: 43 procent havde selvmordstanker
Henrik Thrane Brandt, der er centerleder ved Danmarks største behandlingssted for spilleafhængighed, Center for Ludomani, er håbefuld for, at et forbud kan komme på tale. Det har behandlingsstedet talt for i årevis, men indtil videre uden held.
- Det er svært at få en politisk opbakning. Vi har gennem mange år været på Christiansborg og forsøgt at få opbakning til det her. Vi har sagt, at der er udbrudt en markedsføringskrig, og at danskerne bliver bombarderet, men der er ikke rigtigt nogen, der har gjort noget, siger han.
Indtil videre har mange – både i befolkningen og blandt politikere – haft svært ved at forstå alvoren af ludomani, mener han. Og den er voldsom:
- Der er tusindvis af mennesker, for hvem det har kæmpe konsekvenser. Vi ser familier, der bliver splittet ad, og 43 procent af dem, der kom hos os sidste år, havde tanker om at tage deres eget liv. 12 procent havde forsøgt, siger han.
Hvorfor sagde S nej?
I rapporten fra Spillemyndigheden er det blevet undersøgt, om reklamer er med til at påvirke lysten til pengespil.
Men det har ikke været muligt at lave en endegyldig konklusion på baggrund af undersøgelserne, står der. Dertil påpeger myndigheden, at reklamers påvirkning af spillelyst ikke har været “hovedformålet” med rapporten.
Jeppe Bruus, når I tidligere har afvist at kigge på reklamerne, hvad har det så været af hensyn til?
- Jeg tror, det er vigtigt at sige om rapporten, at fordoblingen af voksne med spilproblemer er meget voldsom. Det er en voldsom udvikling, og det betyder også, at vi er nødt til at kigge på alle dele, siger han.
Ja, men når I før ikke har villet kigge på forbud, hvad har hensynet så været?
- Vi har før arbejdet med at lave forskellige tiltag, der sikrer, at de, der ikke kan kontrollere deres spil, har mulighed for beskytte sig selv.
Helt klart, der er en masse tiltag, men hvad er årsagen til, at I ikke bakkede op om et forbud dengang?
- Vi har en erkendelse af, at vi ikke kan komme i en situation, hvor der ikke eksisterer en mulighed for at spille, og derfor er hele setuppet lavet sådan, at man kan spille under nogle kontrollerede former. Men det er klart, at det er alt, alt, alt for voldsomme tal, siger han.
Er der større risiko for, at folk ryger over på udenlandske sider, hvis de ikke får reklamer fra danske spiludbydere?
- Det er jeg simpelthen ikke i stand til at svare på. Det er ret konkret til forbrugeradfærden, siger han.
Nej, det kan jeg egentlig godt forstå, men jeg forstår så stadig ikke, hvad årsagen er til, at I ikke tidligere har bakket op om et forbud mod spilreklamer?
- Erkendelsen har været – og det har jeg arbejdet med gennem mange år, for jeg har også tidligere været formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, som får en del af overskuddet og giver til foreningslivet – at det er vigtigt at have et kontrolleret spilmarked, siger Jeppe Bruus.
Afviser blankt: Handler ikke om statens indtægter
Danske Spil og Det Danske Klasselotteri sender hvert år penge fra deres overskud til samfundet og en masse forskellige foreninger.
Det er det, der hedder udlodningsmidler, og de fordeles mellem ministerierne, som sender pengene til gode formål.
Har udlodningsmidlerne haft en betydning for jeres hidtidige modstand mod et forbud?
- Nej, det sagde jeg ikke. Det var ikke det, jeg sagde. Jeg sagde, at ud fra et samlet hele har vi haft en ambition om at have et spilmarked, der er ansvarligt og kontrolleret, siger Jeppe Bruus.
Men du nævner balancegangen?
- Ja, men det er ud fra en erkendelse af, at man ikke kan forbyde spil totalt set. Så finder spillerne steder, hvor det er andre udenlandske spilfirmaer, der styrer dem, siger han.
Det er jo ingen hemmelighed, at staten modtager mange penge fra udlodningsmidlerne – men der er ikke et hensyn til de midler?
- Jeg kan meget klart afvise, at vi skulle prøve at holde gang i for eksempel ludomani, fordi staten skal have nogle indtægter. Det vil jeg gerne helt afvise. Det er overhovedet ikke det hensyn, der er.