Folkeafstemning 2022

Store dele af Europa er ret ligeglad med dansk forsvarsforbehold eller ej, siger korrespondenter

Ulla Terkelsen forudser, at resultatet af afstemningen om forsvarsforbeholdet "højst bliver en notits" i franske medier.

Signalværdi, signalværdi, signalværdi.

Argumentet går igen, når danske politikere argumenterer for, at vi skal stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Ja, faktisk har statsminister Mette Frederiksen (S) sagt, at det er signalværdien i beslutningen, der betyder mest for regeringen, når den anbefaler et ja. For det viser de andre EU-lande, at vi er klar til at stå sammen i usikre tider.

TV 2 spørger danskerne

TV 2 har de seneste uger spurgt danskerne, hvad de vil vide om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet. Et gennemgående spørgsmål har været, hvad det kommer til at koste at afskaffe forsvarsforbeholdet. 

Men hvad siger vores EU-allierede så til den forestående afstemning?

Ikke søvnløse om natten

Divya Das er TV 2-korrespondent i Bruxelles, hvor EU’s hovedsæde ligger, og hun fortæller, at en afskaffelse af forbeholdet vil blive modtaget positivt i alliancen.

- Man finder jo nok ikke nogen her i EU-systemet i Bruxelles, som ikke synes, det er en super god ide, at et land deltager fuldt og helt i samarbejdet, siger hun.

Dog mener hun, at vores EU-allierede har vænnet sig til, at Danmark har sine EU-forbehold. Siden 1993 har vi haft hele fire af slagsen, og når danskerne har fået muligheden for at afskaffe dem, har vi stemt nej.

- Det er jo ikke sådan, at de andres landes regeringschefer ligger søvnløse om natten, fordi Danmark har et forbehold på forsvarsområdet, siger Divya Das.

"Højst en notits"

Tager man et blik ud i resten af Europa, tyder det da heller ikke på, at der ventes med tænderklapren på den danske beslutning 1. juni.

- Selv i meget velinformerede kredse ved utrolig få, at der finder en afstemning sted i Danmark. Det er ikke det, der er på folks læber i udlandet, siger Ulla Terkelsen, der er TV 2s internationale korrespondent med base i Frankrig.

- I franske medier bliver det højst en notits, hvad afstemningen ender med, forudser hun.

Heller ikke i Tyskland bliver der talt meget om det danske forbehold og den kommende afstemning:

- Det ville være synd at sige, det fylder meget i Tyskland, siger Mirco Reimer-Elster, der er USA- og Tyskland-analytiker.

Begejstring i Spanien

Dog skal resultatet nok blive dækket i Tyskland. Og størst bliver historien, hvis Danmark ender med et nej. For det vil blive set som manglende forståelse for tidsånden og den russiske præsident Vladimir Putins aggressive ageren, lyder analysen fra Mirco Reimer-Elster.

Det ville være synd at sige, det fylder meget i Tyskland

Mirco Reimer-Elster, USA- og Tyskland-analytiker

I Spanien vurderer TV 2-korrespondent Jeppe Krogager, at der bliver fulgt med i den danske forbeholdsdebat, og ønsket er ifølge ham klart at få Danmark med i samarbejdet. Et ja til at afskaffe forbeholdet vil derfor vække begejstring og skulderklap, siger han.

- Men det er jo ikke et stort emne på dagsordenen i Spanien, og det er heller ikke sådan, at et nej vil blive opfattet som en våd klud i hovedet, siger han.

Hvad er forsvarsforbeholdet?

  • Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i de dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.
  • Danmark deltager således ikke i EU's militære operationer, finansierer dem ikke og stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede konfliktområder.
  • Forsvarsforbeholdet blev til efter et dansk "nej" ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. 
  • Juridisk kræver det ikke en folkeafstemning af afskaffe forsvarsforbeholdet, men der er er indgået en politisk aftale om ikke at tilslutte sig forsvarssamarbejdet uden en folkeafstemning. 
  • Danmark har desuden forbehold om euroen og dele af EU's retspolitik. 

Kilde: Forsvarsministeriet 

Spørger man Mirco Reimer-Elster, er det da heller ikke EU-politik, der i disse krigstider lykkes med at stjæle opmærksomheden rundt omkring i verden.

- Det, der lige nu betyder noget, er NATO, og rent sikkerhedspolitisk er EU en Fiat, mens NATO er en Porsche, fordi USA er med, siger han.

Men er der slet ikke tale om nogen grad af vigtig signalværdi over for vores allierede?

- Både og. Det er klart, at det vil gøre det lidt nemmere i EU-systemet, hvis denne her lidt danske særling, som vi jo er i forhold til forbehold, stemmer ja. Men EU's forsvarspolitik står jo altså ikke og falder med, hvad Danmark stemmer 1. juni.

En fordel til ja-sigerne?

Statsminister Mette Frederiksen fortalte danskerne om den kommende afstemning på et pressemøde 6. marts.

Meldingen kom ti dage efter Ruslands invasion i Ukraine, og kritikere har ment, at timingen er en fordel for ja-siden. For netop argumenter om vigtig signalværdi til EU og sammenhold mod Putin kan måske få de EU-skeptiske danskere til alligevel at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Men Ulla Terkelsen er uenig. Hun mener, krigens gang har givet dårligere odds til ja-holdet.

- NATO's popularitet buldrer jo pludselig afsted i en sådan grad, at selv svenskerne, finnerne og endda Enhedslisten vil være med. Danske politikere skal arbejde hårdt for at forklare vigtigheden af EU, siger hun.

Om en understregning af beslutningens signalværdi er rette taktik, må tiden vise, når afstemningen afholdes 1. juni. Men ifølge Ulla Terkelsen kommer resultatet - uanset et ja eller nej - altså ikke til at skabe store rystelser i EU:

- Men der er sikkert nogle politikere i Bruxelles, der synes, det kunne være hyggeligt, hvis vi vil være med, siger hun.