Rusland invaderer Ukraine

Militærøvelse på Bornholm gør op med 77 års tænkning, mener ekspert

TV 2/Bornholm logo
I samarbejde med TV 2/Bornholm

Øvelsen på Bornholm er et udtryk for, at Danmark tænker militærstrategi og sikkerhedspolitik på en ny måde, siger direktør for Bornholms Museum.

Den amerikanskledede militærøvelse, der sammen med dansk militær finder sted i Bornholms Lufthavn tirsdag, er et nybrud i dansk sikkerhedspolitik.

Det mener militærhistoriker og museumsinspektør ved Bornholms Museum, Jakob Seerup, som vurderer, at der er tale om et nybrud efter Den Kolde Krig.

For at forstå nybruddet skal man se på, hvad de danske og amerikanske styrker tirsdag skal øve.

Her skal en amerikansk artilleribataljon flyve ind, lande i Bornholms Lufthavn og opsætte artillerisystemet HIMARS, som med missiler kan ramme mål op til 480 kilometer væk. Alt sammen med hjælp fra to danske F16-fly, fregatten Niels Juel og 300 soldater fra Livgarden.

Jakob Seerup kalder det en "fleksibel måde" at tænke forsvar på.

- At man lynhurtigt kan flyve ind, sætte systemet op, brage missilerne af og ramme det, man skal, og så kan man i princippet flyve væk igen lynhurtigt. Det er sådan en ting, som lyder supersmart, når man sidder ved skrivebordet. Men i virkelighedens verden er det noget, man skal øve, før det rigtigt kan fungere, siger Jakob Seerup.

Rusland får klar besked

TV 2s forsvarskorrespondent, Anders Lomholt, er taget til Bornholm for at følge tirsdagens øvelse, og han beskriver, hvordan den fredelige lufthavn i Rønne i dag bliver omdannet til et militært område.

- Det er en ganske spektakulær øvelse på grund af både størrelsen og formålet, siger han.

Anders Lomholt uddyber, at Østersøen i stadig højere grad er et militært strategisk område.

- Rusland får klar besked om at holde sig væk. Det er en militær afskrækkelse både militært og politisk, siger han.

Bornholm får ny rolle

Efter at Rusland indledte sin krig mod Ukraine 24. februar 2022, har den sikkerhedspolitiske situation i Europa ændret karakter, og Vesten er rykket tæt sammen i fælles front mod Rusland.

På kort sigt ses det i sanktioner mod Rusland og økonomisk og materiel støtte til Ukraine. På længere sigt ses det ved, at NATO kan blive udvidet med Sverige og Finland, og at NATO-alliancens lande øger deres forsvarsbudgetter og tilpasser deres militær det nye Europa.

- Den nuværende sikkerhedspolitiske situation ligner ikke noget, vi har set i efterkrigstiden. Det er 77 års tænkning, vi skal gøre op med, og så skal vi finde en ny måde at gøre tingene på, siger Jakob Seerup.

Missilforsvarsøvelsen på Bornholm er, ifølge Jakob Seerup, et godt eksempel på denne nye tænkning – og prioritering – af sikkerhedspolitikken i Danmark. Et andet eksempel på det er, ifølge militærhistorikeren, at Søværnet efter flere års venten i maj endelig modtog to missiler til sine fregatter. De skal indgå i et topmoderne missilsystem, der kan nedskyde fly på lang afstand.

- Vi får pludselig nogle nye kapaciteter, som vi dels selv anskaffer og dels får ved, at vi inviterer amerikanerne til at indsætte kapaciteter af den kaliber, vi eksempelvis ser med HIMARS-øvelsen, siger han.

Danmark er sammen med de øvrige NATO-lande gået op i gear og er ved at tilpasse Forsvaret, og det betyder også, ifølge Jakob Seerup, at Bornholm vil få en ny og anden rolle, end man så under Den Kolde Krig.

- Bornholm indgår på en helt ny måde i tænkningen af dansk sikkerhedspolitik, end vi har set på noget tidspunkt siden Anden Verdenskrig, og det er den her øvelse i dag et helt klart udtryk for.

NATO viser altså med sine HIMARS-øvelser, at det har et meget fleksibelt og mobilt forsvar, som det kan indsætte med kort varsel hvor som helst i Europa. Og tirsdagens øvelse viser, at Bornholm i høj grad indtænkes i NATO’s nye forsvarsstrategi.

- Det, vi ser her, er, at Bornholm bliver tænkt ind i et fleksibelt missilforsvar. Det er en ny måde at forsvare Bornholm på, og det er med en type våben, som aldrig har været brugt på Bornholm før.

Kraftigt signal

Selvom både det danske og amerikanske forsvarsministerium har understreget, at militærøvelsen har været planlagt i over et år og ikke har noget med Ruslands invasion af Ukraine at gøre, mener Jakob Seerup, at tirsdagens militære øvelse alligevel sender et sikkerhedspolitisk signal til Rusland fra Danmark og NATO.

- Det viser jo, at NATO-alliancen kan indsætte den her type våben et sted, som ligger 300 kilometer fra Kaliningrad (en russiske enklave, red.).

Militærhistorikeren mener heller ikke, at det er en tilfældighed, at de danske, svenske og finske forsvarsministre holder topmøde på Bornholm samtidig med øvelsen.

- Det siger jo også noget om, at det her i høj grad handler om at sende et forsvarspolitisk signal. Og det er jeg da helt sikker på, at de (russerne, red.) følger grundigt med i på ambassaden i Kristianiagade.

Øvelsen sender dermed også et kraftigt signal om, at russerne står helt alene med deres påstand om, at der skulle være et gammelt notat om, at der ikke må landsættes fremmede styrker på Bornholm.

- Selve den her 1946-note, hvis vi ikke allerede havde gjort det, så kan vi én gang til lægge den godt og grundigt i graven. Den fortolkning gælder ikke længere, lyder det fra Jakob Seerup, som dog tilføjer:

- Men russerne burde vide, at noten ikke gælder, da de selv har deltaget i øvelser på Bornholm, senest i 2008.

Rusland advarer Danmark

Øvelsen fik mandag aften Ruslands ambassadør i Danmark til at sende en advarsel.

Ambassadør Vladimir Barbin mener, at øvelsen kan ses som "et skridt mod at ændre Bornholm fra en fredsø til et potentielt militært brohoved".

- De dansk-amerikanske øvelser på Bornholm er en politisk demonstration af, at der i dag ikke er nogen begrænsninger på tilstedeværelsen af udenlandske tropper og våben der, skriver ambassadøren til TV 2 og tilføjer, at "under de nuværende omstændigheder er sådanne signaler fra København kun med til at bidrage til en stigning i spændingerne i dette område af Østersøen".

Tirsdag morgen reagerede forsvarsminister Morten Bødskov i en skriftlig udtalelse til TV 2:

- Der findes ikke nogen aftale mellem Danmark og Rusland, som indebærer forbud mod udenlandske tropper på Bornholm. Det er ene og alene Danmark, der bestemmer, hvad der foregår på dansk jord.