Politik

Statsministeriet får kritik for at bryde frister i offentlighedsloven

For to år siden blev næsten 90 procent af alle aktindsigtsanmodninger i Statsministeriet besvaret indenfor syv dage. I 2021 er det kun hver tredje.

Statsministeriet har "store udfordringer", når det gælder behandling af aktindsigter.

Sådan lyder vurderingen fra Folketingets Ombudsmand, som i et brev onsdag retter kritik af Statsministeriets sagsbehandlingstider.

Det finder jeg meget beklageligt

Folketingets Ombudsmand

Ifølge offentlighedsloven skal anmodninger om aktindsigt færdigbehandles i løbet af syv arbejdsdage, medmindre det "undtagelsesvist ikke er muligt" på grund af omfang eller kompleksitet. En overskridelse af fristen må ikke være det normale, står der.

Alligevel blev fristen i 2021 kun overholdt i 37 procent af tilfældene i Statsministeriet – et markant fald fra de henholdsvis 66 procent i 2020 og 88 procent i 2019.

Og det er "vanskeligt foreneligt" med fristerne i offentlighedsloven, lyder kritikken fra ombudsmanden:

- Det finder jeg meget beklageligt, skriver han i brevet.

Hvorfor er det vigtigt?

Aktindsigter er offentlighedens mulighed for at gå beslutningstagerne efter i sømmene, og der findes talrige eksempler på vigtige informationer, der kun er kommet frem, fordi der er givet aktindsigt i dokumenter fra ministerier.

Det var for eksempel gennem en aktindsigt, at B.T. i efteråret 2021 kunne afsløre, at fire af de absolut højest placerede personer i Statsministeriet havde slettet sms'er fra dagene omkring beslutningen om aflivning af alle mink.

Ligesom det var ad samme vej, at MobilityWatch og fagbladet Ingeniøren kunne afsløre, at Benny Engelbrecht havde tilbageholdt klimatal. En afsløring, der som bekendt endte med at koste ham ministerposten.

Hver fjerde venter i mere end 40 dage

I offentlighedsloven står, at der i "særlige" tilfælde, hvor fristen på syv dage ikke kan overholdes, bør "tilstræbes, at anmodningen færdigbehandles inden for 14 arbejdsdage".

Kun hvis der er tale om "helt særlige" tilfælde, hvor anmodningen omfatter et meget stort antal dokumenter eller rejser "juridiske spørgsmål af ganske kompliceret karakter", hedder fristen i stedet 40 arbejdsdage.

I 2019 var der i Statsministeriet ikke en eneste aktindsigtsanmodning, der overskred den "helt særlige" frist på 40 dage, mens tallet i 2020 steg til ni procent.

Det seneste år er det dog sket i mere end hver fjerde tilfælde, fremgår det af ombudsmandens brev.

46 hverdage undervejs

Da TV 2 tidligere på året bad om aktindsigt i netop Statsministeriets sagsbehandlingstider, kom svaret da også først efter 46 hverdage.

Statsministeriet begrundede i den forbindelse sagsbehandlingstiden med "behandlingen af andre aktindsigtsanmodninger, og at Statsministeriet i løbet af kort tid har modtaget et meget stort antal aktindsigtsanmodninger".

Men i ombudsmandens brev understreger han, at "ressourcekrævende" sagsbehandling ikke kan forsvare, at et så stort omfang af aktindsigtsanmodninger ikke behandles inden for fristen.

Samtidig kritiserer han, at der også under udarbejdelsen af brevet i maj 2022 var anmodninger med en sagsbehandlingstid på mere end de 40 dage, som endnu ikke var afsluttet. Det er altså ikke en problematik, der kan isoleres til 2021.

"Systematisk tidsoverskridelse"

Statsministeriet skriver i en bemærkning til ombudsmanden, at de fortsat vil "arbejde for at bringe ministeriets sagsbehandlingstid tilbage på et tilfredsstillende niveau". Ombudsmanden har derfor bedt ministeriet om en ny redegørelse, der skal ligge på hans bord inden udgangen af oktober.

Det er dog ikke alene Statsministeriet, der har problemer med sagsbehandlingstiderne.

Som TV 2 tidligere på året kunne fortælle, overskrider ministerierne gennemsnitligt fristen på syv arbejdsdage i mere end halvdelen af tilfældene.

Vi har en regering, som er sjældent åben

Nick Hækkerup (S), forhenværende justitsminister

Det fik den radikale retsordfører, Samira Nawa, til at beskylde regeringen for "systematisk tidsoverskridelse".

Hverken statsminister Mette Frederiksen (S) eller daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) ønskede i den forbindelse at forholde sig til kritikken. Men da netop de radikale efterfølgende tog sagen med i Folketingssalen, afviste Nick Hækkerup enhver kritik:

- Jeg synes faktisk, det her er et eksempel på, at vi har en regering, som er sjældent åben. Også på det her punkt, lød det.

Det har mandag ikke været muligt at få en kommentar fra Statsministeriet, som henviser til de oplysninger, der allerede er udleveret til ombudsmanden.