Folkeafstemning 2022

Tidligere forsvarschefer og -minister om forbeholdets betydning: - Vi havde ingen stemme, ingen indflydelse

Gennem årene har forbeholdet ifølge tidligere forsvarschefer haft en "meget kontant" betydning. De kunne deltage i møder, men på ingen måde præge dem.

Om lidt skal danskerne igen til stemmeurnerne. Denne gang for at tage stilling til det forsvarsforbehold, som blev en realitet i 1993.

Dengang var det europæiske samarbejde meget begrænset på det felt, og betydningen af den danske særstatus var derfor tilsvarende lille.

Men meget er sket siden da, må man forstå på både politikere og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Og forbeholdet bliver da også ifølge instituttet aktiveret oftere i dag end i dets første leveår.

Men hvad har forsvarsforbeholdet reelt haft af betydning i de snart 30 år, det har eksisteret? Og batter det overhovedet noget, hvis vi fjerner det?

TV 2 har spurgt flere tidligere forsvarschefer og -ministre, hvordan det danske forsvarsforbehold har påvirket deres arbejde i Bruxelles. Og hvordan de husker episoderne, hvor Danmark har været nødt til at sige nej.

Vi havde ingen stemme, ingen indflydelse

Hans Jesper Helsø, tidligere forsvarschef

Danmark har i mindst 31 tilfælde været udelukket fra at deltage i militære samarbejder alene på grund af forbeholdet, og ser vi på specifikt på militæroperationer og -missioner, er tallet 14.

Selvom forbeholdet blev en realitet i 1993, skulle der gå ti år, før Danmark for første gang måtte sidde over på en militæroperation.

Dengang var Hans Jesper Helsø forsvarschef, og han husker betydningen af forsvarsforbeholdet som "meget kontant".

Den tidligere forsvarschef sad med i EU's militærkomite, som rådgiver EU, om hvordan militære opgaver bedst løses. Drøftelser, som han på grund af det danske forsvarsforbehold ikke kunne bidrage til.

- Jeg deltog, men var tavs og aflagde rapport, når jeg kom hjem. Vi havde ingen stemme, ingen indflydelse, siger Hans Jesper Helsø til TV 2.

I den periode, hvor Helsø havde posten, måtte Danmark sidde over ved otte konkrete militæroperationer:

  • 2003: Militæroperation 'Corcordia' i Makedonien.
  • 2003: Militæroperation 'Artemis' i Den Demokratiske Republik Congo.
  • 2004: Militæroperation 'Althea' i Bosnien-Hercegovina.
  • 2006: Militæroperation i den Demokratiske Republik Congo.
  • 2007: Militæroperation i Republikken Tchad og Den Centralafrikanske Republik.
  • 2008: Maritim militæroperation 'Atalanta' til bekæmpelse af pirateri ud for Somalias kyst.

Hans Jesper Helsø husker særligt operationen i 2004. Dengang var danske soldater i forvejen udstationeret i Bosnien-Hercegovina under NATO-kommando. Men som en konsekvens af forsvarsforbeholdet måtte danskerne tage hjem, da operationen overgik til EU.

Og så husker han det "groteske" i, at EU i samme periode besluttede at lave kampgrupper, hvor unionen kunne rykke ud med styrker med relativ kort varsel. Selvom Norge ikke var medlem af EU, stillede de soldater til rådighed. Men Danmark kunne trods EU-medlemskabet ikke bidrage alene på grund af forsvarsforbeholdet.

Derfor ser Hans Jesper Helsø klare fordele ved, at man afskaffer forbeholdet:

- Det vil give Danmark en stemme, og det er væsentligt. Vi har en erfaringsbase at trække på, ligesom mange andre lande har. Vi har gjort vores erfaringer, og vi noterer, at danske styrker er efterspurgt og har været efterspurgt i en lang række operationer og indsættelser. Det, forventer jeg også, vil finde sted i EU-sammenhæng, siger han og tilføjer:

- Problemet er bare, at vi jo kun har de samme styrker at tage af. Men muligheden for, at man stiller dem til rådighed, synes jeg, man skal benytte sig af. Det giver flere strenge at spille på.

Det var meget tydeligt, at man skelnede mellem, hvem der bidrog til missionen

Gitte Lillelund Bech (V), tidligere forsvarschef

De næste to missioner, som Danmark ikke kunne bidrage til, faldt i henholdsvis 2010 og 2011. En periode, hvor Gitte Lillelund Bech (V) var forsvarsminister.

  • 2010: Militær træningsmission i Somalia.
  • 2011: Militæroperation i Libyen.

For den tidligere V-minister er det dog særligt den maritime militæroperation ud for Somalias kyst, der står klarest. Selve operationen blev startet to år før, hun selv blev forsvarsminister, men var i fuld gang, da hun overtog i 2010.

På det tidspunkt havde pirateri fyldt massivt i den danske debat, og Gitte Lillelund Bech følte derfor, at hun havde brugbar viden at byde ind med.

Men når hun sad med ved bordet i EU, var det slet ikke en mulighed, fortæller hun. Derfor blev det meget tydeligt for hende, hvad forsvarsforbeholdet betød i praksis.

- Jeg tog ordet en enkelt gang, fordi der blev sagt noget, som var i strid med reglerne i NATO i forhold til piratbekæmpelse. Så sagde de tak og drøftede videre uden at tage det op, jeg havde sagt. Det var ret tydeligt, at de tænkte: “Ja, det er fint, men de (Denmark, red.) er jo ikke med”, siger Gitte Lillelund Bech til TV 2 og tilføjer:

- Det var en mærkelig oplevelse, og det var meget tydeligt, at man skelnede mellem, hvem der bidrog til missionen. De blev bare taget mere alvorligt.

Den tidligere forsvarsminister husker, hvordan kolleger rystede på hovedet, når forbeholdet blev bragt op. De fandt det "mystisk", siger hun, at Danmark var stærkt repræsenteret i NATO-sammenhænge, for eksempel med udsendelse af soldater, men ikke kunne det fjerneste, når rammen var EU. Derfor er hun heller ikke tvivl om, at arbejdet for fremtidens forsvarsministre vil blive lettere, hvis forbeholdet afskaffes.

Man kan ikke være med i drøftelser og dermed ikke påvirke med danske værdier

Peter Bartram, tidligere forsvarschef

Den næste gang, hvor Danmark igen måtte sidde over ved en mission, var i 2013.

Dengang var Peter Bartram forsvarschef, og i løbet af de fem år, hvor han besad posten, stod Danmark uden for følgende missioner/operationer:

  • 2013: Militær træningsmission i Mali.
  • 2014: Militæroperation i Den Centralafrikanske Republik.
  • 2015: Rådgivende militærmission i Den Centralafrikanske Republik.
  • 2015: Militæroperation i det sydlige centrale Middelhavsområde.

Den daværende forsvarschef husker, hvordan han i EU's militærkomite reelt kun deltog som observatør.

- Man kan ikke være med i drøftelser og dermed ikke påvirke med danske værdier, siger Peter Bartram til TV 2 og tilføjer:

- Der har i min tid været enkelte operationer, som kunne have været relevante, men de har ikke afstedkommet mange tanker, da forbeholdet jo udelukkede vores deltagelse.

En afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil derfor ifølge Peter Bartram have "en vis betydning".

Jeg har stadig til gode at se, at der er nogen meget håndfaste og konkrete eksempler på, at forbeholdet blokerer

Trine Bramsen (S), forsvarsminister fra 2019-2022

Efter militæroperationen i 2015 skulle der vise sig at gå fem år, før Danmark igen måtte sige nej til en militæroperation i EU-sammenhæng. Denne gang endnu en operation i Middelhavsområdet.

  • 2020: Militæroperation i Middelhavsområdet.
  • 2021: Militær uddannelsesmission i Mozambique.

TV 2 ville gerne have spurgt daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S), hvordan hun oplevede henholdsvis drøftelserne om operationen i 2020 samt den uddannelsesmission i 2021, som Danmark ligeledes måtte stå udenfor. Den nuværende transport- og ligestillingsminister har dog ikke ønsket at stille op til et interview.

Flere gange i perioden, hvor Bramsen var forsvarsminister, understregede hun dog, at hun ikke så forbeholdet som en hæmsko for den danske sikkerhed.

For eksempel sagde hun så sent som april 2021, at hun stadig havde til gode at se "meget håndfaste og konkrete eksempler på, at forbeholdet blokerer for, at vi kan gøre noget af det, vi mener, er af afgørende betydning for Danmarks sikkerhed".

Siden Bramsens udtalelser har den socialdemokratiske regering dog skiftet holdning, og da et bredt flertal i Folketinget indgik et nyt nationalt kompromis og udskrev afstemningen om forsvarsforbeholdet, var det med statsminister Mette Frederiksen i front. Hun begrunder kursændringen med krigen i Ukraine og den nye sikkerhedspolitiske situation.

Er du i tvivl om, hvad et ja eller nej til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet kommer til at betyde? Du har mulighed for at sende spørgsmål til 1234@tv2.dk. Så vil eksperter frem til 1. juni svare på en række af jeres spørgsmål.