Sundhedsordfører kalder Heunickes 'historiske' sundhedsreform for 'en lille prut'
Aftalepartierne er knap så begejstrede for ny sundhedsaftale, der højst kan ses som et skridt i den rigtige retning.
Fredag kunne sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sammen med sundhedsordførere fra resten af Folketingets partier præsentere en ny og bred sundhedsaftale med investeringer på i alt 6,8 milliarder kroner.
I aftalen 'Sundhedsreform' er partierne blandt andet blevet enige om en milliardpulje til oprettelsen af op mod 25 nye nærhospitaler, ligesom der skal indføres en såkaldt praksispligt for nye læger.
Men selvom samtlige partier er med i sundhedsaftalen, gik der ikke længe, før flere sundhedsordførere dømte den som "en lille prut" og "en fin lille aftale", der godt nok er et skridt i den rigtige retning, men som næppe løser problemerne i det danske sundhedsvæsen.
Løser ikke udfordringerne
Ifølge regeringen er den brede aftale en historisk reform af sundhedsområdet.
Både fordi den er støttet bredt blandt Folketingets partier, men også fordi den ifølge sundhedsordfører i Socialdemokratiet Rasmus Horn Langhoff gør op med den centralisering, som har præget sundhedsvæsenet i mange år.
Men over for TV 2 udtaler flere af partierne sig dog i knap så rosende vendinger om aftalen.
Radikale Venstres sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, anerkender blandt andet, at "ingen vil påstå, at den løser alle sundhedsvæsnets problemer".
Det samme lyder fra Enhedslisten.
- Det her er en lille prut, som ikke løser de enorme udfordringer, vi står med i sundhedsvæsnet, siger partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund, som desuden kalder det "skuffende, at ambitionsniveauet ikke har været højere".
Han ærgrer sig særligt over, at den nye aftale ikke indeholder et konkret løft af sundhedspersonalets løn, som kan sikre fastholdelse og bedre rekruttering. I stedet nedsættes en kommission for at se på løsninger til sundhedsvæsenets problemer.
Kommissionen skal dog "ikke forholde sig til løn-, ansættelses- eller andre overenskomstforhold", som det fremgår af aftaleteksten.
- Det er rigtig vigtigt, at vi afsætter midler til at bygge sundhedshuse, men patienter bliver jo ikke sikret forebyggelse og behandling af mursten, siger Peder Hvelplund.
Når Enhedslisten trods kritikken er med i aftalen, skyldes det, at den også indeholder gode elementer, pointerer ordføreren.
Hvelplund mener nemlig, at aftalen anerkender, at der er et problem med strukturel ulighed i sundhedsvæsnet, som betyder, at nogle borgere ikke har råd til sundhed.
"En fin lille aftale"
Heller ikke i blå blok er der udpræget glæde over den nye aftale.
Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, kalder eksempelvis reformen for "en fin lille aftale".
- Der er afsat et sted mellem 350 og 400 millioner kroner om året, og det er til et sundhedsvæsen og kommuner, der har budgetter på mange, mange milliarder kroner, siger han til TV 2 og fortsætter:
- Det er et skridt i den rigtige retning, men decideret at kalde den en reform eller historisk, som jeg hører sundhedsministeren gøre det, er måske at tage lidt for store ord i sin mund.
Lyn-analyse
Nu kan regeringen sætte flueben ved et valgløfte, der ellers kunne have udviklet sig til et problem i den kommende valgkamp. Regeringen havde lovet en sundhedsreform, og det lykkedes dem nu at lave en bred aftale. Så kan S og V skændes om, hvilke ord der skal hæftes på aftalen. Faktum er, at meget af indholdet i denne aftale ligner det, som den tidligere V-regering foreslog men aldrig fik gennemført, inden de mistede magten. Det her er en aftale, som ingen på Christiansborg rigtigt jubler over, men som alle omvendt kan blive enige om er nødvendig.
Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Jens Kristian Thulesen Dahl, beskriver også reformen som en aftale, der sætter en vigtig retning, men hvor der ikke er særligt mange penge at gøre godt med.
- Man kan diskutere, om den berettiget kan kaldes en reform. Men den tager nogle gode skridt i forhold til at styrke det nære sundhedsvæsen, lyder det.
Regeringens oprindelige ønske om også at slå hårdt ned på rygning blandt unge blev ikke en del af den endelige aftale.
Heller ikke ønsket om at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol til 18 år er en del af aftaleteksten.