Folkeafstemning 2022

Tre eksperter: Derfor får vi ikke en EU-hær ved at afskaffe forsvarsforbeholdet

Nej-sidens partier frygter et pres for at bidrage militært, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet.

Danske soldater med 12 gule stjerner på skulderen er blevet en del af debatten om den forestående folkeafstemning om forsvarsforbeholdet 1. juni.

For siger vi samtidig ja til en EU-hær, hvis vi går med til at afskaffe forbeholdet? Det er frygten blandt partier på nej-siden.

- Macron vil have en EU-hær, Merkel ville have en EU-hær, Europa-Kommissionen vil have en EU-hær, Europa-Parlamentet vil have en EU-hær. Når nu det er den vej, EU bevæger sig, hvorfor så ikke holde fast i forbeholdet, spurgte for eksempel Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, for nylig i Folketingssalen.

TV 2 har spurgt tre eksperter, om de kan forestille sig en EU-hær. Ingen af dem finder det realistisk.

Her kan du læse deres argumenter.

Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet

- Man kan sagtens forestille sig en reel EU-hær. Men hvis du så spørger mig, om det er realistisk, så har jeg svært ved at se det på nuværende tidspunkt, siger Peter Viggo Jakobsen.

Men nej-siden siger: De har våben, de har soldater, der er mange – det er en hær?

- Jamen det må de gerne sige. De må bare fortælle os bagefter: Kan man sige nej eller ja, når nogen ringer og beder Danmark om at bidrage til en hær? Det er jo stadig Danmark, der bestemmer over soldaterne, selvom der er et EU-flag på skulderen af dem, understreger han.

Vi vælger selv til og fra

Christine Nissen, forsker i europæisk sikkerhedspolitik, DIIS

Lektoren bliver ikke usikker i sin sag, selvom både den tidligere tyske kansler Angela Merkel og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har talt glødende for "en ægte europæisk hær". Peter Viggo Jakobsen mener, at afgivelse af suverænitet er det sidste, Tyskland og Frankrig er interesserede i.

Efter hans mening kan en EU-hær kun komme på tale, hvis "alle EU-lande synes, det er en god idé, og man laver en ændring af den traktat, der styrer, hvordan EU fungerer, og Danmark skal til folkeafstemning".

Spørg om forsvarsforbeholdet

Er du i tvivl om, hvad et ja eller nej til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet kommer til at betyde? Du har mulighed for at sende spørgsmål til 1234@tv2.dk. Så vil eksperter frem til 1. juni svare på en række af jeres spørgsmål.

Christine Nissen, forsker i europæisk sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Det er "et skræmmebillede", når nej-siden truer med en EU-hær, mener Christine Nissen, der har forsket specifikt i Danmarks forsvarsforbehold.

Kan man slet ikke lave en EU-hær?

- Hvis du mener en overnational hær, hvor vi afgiver tropper til EU, som så kan bestemme over dem – så nej. Hvis man skulle gøre det for første gang i verdenshistorien, så ville det kræve, at 26 lande ombestemmer sig, for lige nu er der nul ud af 26 lande, der vil have en hær. Derefter ville det kræve en traktatændring. Det plejer at tage en ti års tid. Og så skal det også til folkeafstemning i flere af medlemslandene, forklarer hun.

Det kunne ikke stå klarere: Lissabontraktaten indeholder ikke bestemmelser om en europæisk hær

Graham Butler, lektor i EU-ret, Aarhus Universitet

Christine Nissen medgiver, at Merkel, Macron og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, taler om et øget militært samarbejde. Men det er snarere et budskab om et stærkere Europa, der står sammen om at forsvare sig selv og sit nærområde, mener hun. For vi kan ikke længere regne med, at USA kommer og redder os.

Det mener Dansk Folkeparti: Har vi tillid til, at Folketinget siger nej?

- Det er klart, at der kommer ikke en EU-hær, ligesom vi kender det danske forsvar, medgiver Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der kører valgkampagne på sloganet "nej til EU-hær – ja til NATO". 

Det er i hans optik også en EU-hær, hvis danske soldater sendes på en EU-mission med gule stjerner på skulderen – på samme måde som vi i dag bidrager til NATO-missioner. 

Ligesom med NATO bestemmer Danmark i så fald selv, hvilke EU-missioner vi vil deltage i. Men Messerschmidt frygter, at "Folketingets EU-begejstrede flertal" vil gå med til meget brede mandater. 

- Der er jo kæmpe forskel på, om vi overlader en bataljon til EU for at bekæmpe terrorister i Libyen – eller til en mission over de næste ti år med bekæmpelse af terrorister i Nordafrika. Hvis det er den sidste model, så er det EU, der afgørm om de danske soldater skal sættes ind i fredfyldte områder, eller om de skal ind der, hvor det virkelig brænder på, siger han.

- Det interessante er: Hvad kan et folketingsflertal gå med til, hvis forsvarsforbeholdet afskaffes? 

Men det er jo et folketing, vi selv har valgt? 

- Ja, men der er tendens til, at Folketinget er mere pro-EU end befolkningen. Spørgsmålet er, om vi har tillid til, at Folketingets meget EU-begejstrede flertal siger nej der, hvor de har lovet det?

 

Hvis vi udelukker en overstatslig hær, mener hun stadig ikke, der er grund til at frygte, at Danmark bliver tromlet. For det vil altid være op til Folketinget, om Danmark vil bidrage til en EU-mission eller ej.

Alt foregår ved, at landene først bliver enige om, hvorvidt der overhovedet skal være en mission – og derefter om man i så fald har lyst til at deltage. Sådan er det med alle EU-projekter og -operationer, forklarer hun.

- Vi vælger selv til og fra. Vi kan for eksempel godt mene, at det giver mening med en militær operation på Balkan, men at vi har ikke lyst til selv at bidrage til den, siger Christine Nissen.

Det mener Enhedslisten: Når du sætter dig ved bordet, så fanger bordet

Enhedslistens bekymringer ved at afskaffe forsvarsforbeholdet handler dels om frygten for en EU-hær på længere sigt og dels om en modstand mod konkrete EU-missioner lige nu. 

- En EU-hær er jo ikke noget, der ligger i pipelinen inden for de næste mange år. Men det er tydeligt, at det er det langsigtede mål for eksempelvis den tyske kansler, Olaf Scholz, mener Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund. 

Her og nu ser han med bekymring på de aktuelle EU-missioner. Det er blandt andet EU-støtten til Libyens kystvagt, der anklages for tortur mod flygtninge og migranter. 

- Det ønsker vi ikke at bidrage til, understreger han. 

Men skal vi så slet ikke prøve at sætte et fingeraftryk på verden, fordi det er gået galt nogle steder? 

- Jeg synes bestemt, at Danmark skal bidrage internationalt, også i Afrika. Men vi skal gøre det igennem FN og multilateralt samarbejde. Og vi skal gøre det med henblik på konfliktløsning og fredsbevarelse frem for at pleje visse EU-landes handelsinteresser. 

Men Danmark kan jo altid sige nej til at deltage i de missioner, vi ikke har interesse i? 

- Jeg har svært ved at forstå det argument med, at det er enormt vigtigt, at vi siger ja, men vi kan altid sige nej, siger Peder Hvelplund. 

- Pointen er jo, at i det øjeblik, du sætter dig ind ved bordet, der fanger bordet også. Der er en klar forventning om, at hvis man sidder med, så kommer der et politisk pres for at bidrage militært og økonomisk. Og det sidste, verden har brug for, er en ny militær supermagt, som sender tropper ud for at forsvare egne ressource- og handelsinteresser rundt omkring. 

Ligesom med NATO er det også op til Danmark at bestemme, hvad vi ønsker at bidrage med, hvis vi går med i en mission.

Typisk varer et mandat til en EU-mission ét år. Så skal alle medlemslande blive enige om at forlænge mandatet eller ej. Folketinget kan hele tiden trække samtykket til deltagelse i en mission tilbage.

Graham Butler, lektor i EU-ret ved Aarhus Universitet

Det er artikel 42 i Lissabontraktaten, der ifølge nej-siden afslører, at EU vil skabe en hær. Der står, at "den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar".

Sætningen fortsætter dog: "(...) når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom."

Det betyder kort fortalt, at "et fælles forsvar" kun kan blive en realitet, hvis alle landene er enige om det. Det vil også afhænge af en folkeafstemning i flere lande, herunder Danmark.

Sådan som EU-traktaterne står, er det ikke muligt at skabe en europæisk hær

Graham Butler, lektor i EU-ret, Aarhus Universitet

Den irske EU-jurist, Graham Butler, slår ned i den såkaldte "irske protokol". Et tillæg til EU-traktaten, der vejer lige så tungt som traktaten selv.

- Det kunne ikke stå klarere, siger han og peger blandt andet på et citat: “Lissabontraktaten indeholder ikke bestemmelser om oprettelse af en europæisk hær eller om værnepligt til en militær struktur.”

- Det betyder, at enhver idé om en europæisk hær vil indebære en kæmpe traktatændring, og at alle medlemslande, herunder Danmark, vil skulle tiltræde sådan en ændring, siger han.

Den irske protokol, der opstod netop på grund af det irske folks bekymring om EU's forsvarssamarbejde, fastslår også, at “overgang til et fælles forsvar vil kræve en enstemmig afgørelse" fra alle medlemslandene. Og for det tredje fastslår den, at det vil være op til hvert land, om det vil deltage i en militær operation.

Det mener Nye Borgerlige: Der vil komme en forventning om, at vi bidrager

Danmarks forsvar skal styrkes, men svaret er ikke at deltage i opbygningen af et EU-forsvar, lyder det på Nye Borgerliges hjemmeside.

Partiets næstformand, Peter Seier Christensen, uddyber, at det er et definitionsspørgsmål, hvad der er en EU-hær. I hans øjne kan man for eksempel godt kalde den udrykningsstyrke på 5000 mand, som EU ønsker at oprette, for en EU-hær. 

Og "EU-hær" er ikke ment, som at EU skal have råderet over de enkelte landes hær, understreger han – men en hær, der er underlagt EU's kommando. 

Peter Seier Christensen medgiver, at "det er rigtigt nok", at det er frivilligt og op til Folketinget, om Danmark vil stille tropper til rådighed for EU, hvis vi afskaffer forbeholdet – ligesom ved NATO.

- Men jeg frygter, at hvis vi afskaffer forbeholdet, så vil de EU-glade partier i Folketinget sende danske soldater ud til de her aktioner, siger han.

- Jeg kan ikke forestille mig andet, end at hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet, så vil der komme en naturlig forventning om, at vi bidrager.  

Og det har efter hans mening intet at gøre med at forsvare Europa, idet EU's militære aktioner foregår uden for EU og særligt i afrikanske lande. 

- Der kan vi ikke se relevansen af at sende danske soldater ud. 

Peter Seier Christensen vil hellere have, at Danmark bruger sine militære ressourcer på territorialforsvar herhjemme og i samarbejdet med NATO. Han frygter, at dansk deltagelse i EU-missioner vil være en trussel mod NATO.

For hvis vi skal sende tropper til EU-missioner, så har vi dem ikke, når NATO ringer og beder om vores hjælp. 

- Sådan som EU-traktaterne står, er det ikke muligt at skabe en europæisk hær. Og i betragtning af EU-traktaterne er det ikke korrekt at sige, at "fælles forsvar" svarer til en "europæisk hær", siger Graham Butler og tilføjer, at "fælles forsvar" kan betyde hvad som helst.

- Men lige nu betyder det ingenting. Og traktaterne, herunder den irske protokol, udelukker i hvert fald en europæisk hær, fastslår juristen.

Er du i tvivl om, hvad et ja eller nej til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet kommer til at betyde? Du har mulighed for at sende spørgsmål til 1234@tv2.dk. Så vil eksperter frem til 1. juni svare på en række af jeres spørgsmål.