Folkeafstemning 2022

Skal Danmark afgive soldater til EU? Og ti andre svar på jeres spørgsmål om forbeholdet

Læs svarene på TV2.DK's læseres spørgsmål nederst i artiklen.

Onsdag aften holdt TV 2 NEWS høring om forsvarsforbeholdet med en række danske partiledere og eksperter.

I den anledning kunne TV2.DK’s læsere stille spørgsmål direkte til disse tre personer med indsigt i EU, forsvarsforbeholdet og sikkerhedspolitik:

  • Divya Das, TV 2s korrespondent i Bruxelles
  • Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen
  • Rasmus Brun Pedersen, lektor ved Aarhus Universitet

I fire timer svarede de på spørgsmål. Herunder har vi samlet 11 udvalgte svar.

Læs alle eksperternes svar her, eller dyk ned i vores store Q&A om forsvarsforbeholdet her.

Divya Das, TV 2s korrespondent i Bruxelles

Skal Danmark afgive soldater til EU, hvis vi stemmer ja?

EU har ikke nogen hær, ligesom at NATO eller FN heller ikke har en hær, så Danmark skal ikke afgive nogen soldater til EU.

Hvis vi afskaffer forbeholdet, så er det som altid det danske folketing, der afgør, om danske soldater skal deltage i en militær mission i EU-regi. Fuldstændig på linje med, at det er Folketinget i Danmark, der afgør, om danske soldater skal deltage i NATO- eller FN-missioner. Det står i Danmarks grundlov, at Folketinget i Danmark træffer den beslutning.

Vil værnepligten blive mere omfattende, hvis det bliver et ja?

EU har intet at gøre med den danske værnepligt. Det er ene og alene de danske politikere, der beslutter, hvordan værnepligten skal se ud i Danmark.

Så hvis forsvarsforbeholdet bliver fjernet, har det ikke noget med den danske værnepligt at gøre.

Melder vi os ud af NATO, hvis det bliver et ja?

Det har ingen betydning for vores medlemskab af NATO, hvis vi vælger at fjerne forbeholdet. Der er i dag 21 EU-lande, der også er medlemmer af NATO. (20 af landene deltager i EU's forsvarssamarbejde – Danmark har som bekendt et forbehold). Målet med EU's forsvarssamarbejde er i øvrigt at supplere NATO's arbejde – ikke at træde NATO over tæerne.

Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen

Hvad kan et EU-forsvar, som ikke kan udføres af NATO?

EU skal ikke opstille et forsvar, som skal forsvare EU – det overlader man til NATO. EU skal til gengæld opbygge for eksempel forsvarsindustri, forskning og skabe muligheden for at flytte styrker tværs igennem Europa. Derved kan EU skabe en ramme i form af militære kapaciteter som kampvogne, der kan flyttes fra for eksempel Frankrig til Litauen, hvor de så kan kæmpe under NATO-kommando.

Kan vi kan miste retten til selv at bestemme hvilke våben, vi vil indkøbe, hvis vi stemmer ja?

I EU forsøger man at koordinere både våbenindkøb og våbentyper, så de kan bruges på tværs af de forskellige stater. Hver enkelt stat bestemmer selv, hvad man vil indkøbe, men man prøver at gøre det så effektivt som muligt og forsøger at afdække, hvem der har hvad, og hvad der er brug for.

Er det muligt at få forsvarsforbeholdet tilbage igen senere, hvis vi siger ja nu?

Det kan vi næppe. Der er tale om en traktat, så den vil skulle genforhandles. Til gengæld kan Danmark ved en deltagelse i EU’s forsvarsdimension kunne sige ja, nej eller nedlægge veto imod en udvikling i EU.

Hvis Rusland angriber Bornholm, vil vi så stå i samme situation som Ukraine, hvis vi stemmer nej til at afskaffe forbeholdet?

Det vil vi ikke. Vores territorium garanteres af NATO og dets artikel 5. Derfor vil Finland og Sverige nu ind i NATO. EU’s forsvarsdimension handler i høj grad om at skabe et forsvar med forskning, innovation, udvikling af forsvar og forsvarsindustri. Så et angreb på Danmark vil udløse et forsvar fra NATO, men måske med våben udviklet i EU-rammen.

Hvad vil en afskaffelse af forbeholdet betyde for det danske forsvarsbudget?

Danmarks forsvarsbudget øges over de næste år med op imod 18 milliarder kroner om året som en del af vores aftaler i NATO. Der vil skulle betales noget ekstra til EU – blandt andet hvis vi kommer til at deltage i missioner. På den anden side kan Danmark så deltage i forskning, innovation og industrisamarbejde fuldt ud, og derved tjene penge hjem. Det gør det svært at komme med et præcist tal.

Rasmus Brun Pedersen, lektor ved Aarhus Universitet

Hvis forsvarsforbeholdet afskaffes, vil andre EU-lande så få adgang til oplysninger om danske statsborgere?

Der er ikke noget ved afskaffelsen af forbeholdet, der muliggør, at EU-lande får oplysninger om danske statsborgere.

Hvis nu alle de andre EU-lande vil oprette en EU-hær, hvor står Danmark så?

Begrebet ’hær’ bruges desværre lidt forskelligt rundt i de forskellige hovedstæder. Der er ikke planer om, at EU skal have en egentlig hær, men at EU skal kunne trække på bidrag fra medlemsstaterne til konkrete operationer, for eksempel i forhold til at kunne evakuere EU-borgere i krise-situationer.

Skal vi både betale til EU-missioner, vi deltager i og fravælger, hvis vi stemmer ja?

Nej – lidt forenklet sagt betaler vi kun for de eventuelle missioner, vi ønsker at bidrage til. Det vil sige, at der er en vis form for brugerbetaling for de involverede lande. Vi hæfter ikke for andre landes indsatser.