Politik

Partier afviser Tesfayes invitation om fortroligt møde

Mandag og de kommende dage orienteres partiledere en efter en i dyb fortrolighed om tiltalen mod Claus Hjort.

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) har inviteret lederne af Folketingets partier til en fortrolig orientering om den hemmelige tiltale, som Rigsadvokaten ønsker at rejse mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Men det er ikke alle partier, der tager imod invitationen. Både Nye Borgerliges Pernille Vermund og Liberal Alliances Alex Vanopslagh afslår.

Liberal Alliance oplyser, at Alex Vanopslagh "møder ikke op, som tingene er lige nu".

Pernille Vermund (NB) meldte allerede afbud torsdag, da hun fik afslag på sit ønske om at tage en juridisk bisidder med til mødet med justitsministeren.

- For at forstå juraen, og hvorvidt der er tale om justitsmord på en siddende politiker, så er jeg simpelthen nødt til at få en jurist med, sagde hun til Politiken.

En principiel sag

Alle Folketingets partier er indbudt til en fortrolig orientering mandag og de kommende dage med justitsministeren. Rigsadvokaten vil også være til stede, så partilederne kan stille spørgsmål.

Jeg har tillid til retsvæsenet og regeringen, men for os er det simpelthen principielt

Mai Villadsen, politisk ordfører, Enhedslisten

Men det er strengt klassificerede oplysninger, der bliver delt med partilederne på mødet, så de må ikke gå tilbage til deres folketingsgruppe og fortælle noget som helst.

Det afføder kritik fra flere partier. Blandt andre Enhedslistens Mai Villadsen.

- For mig handler denne sag ikke så meget om Claus Hjort men om princippet i, at der bør være åbenhed i sager som denne. Der er en grund til, at vi politikere har principper om parlamentarisk immunitet, siger hun til TV 2 på vej ind til sit møde med justitsministeren.

Enhedslisten har ifølge Villadsen altid stemt for ophævelse af folketingsmedlemmers immunitet. Også da det handlede om et af partiets egne medlemmer. Men der er noget helt andet på spil i denne sag, hvor tiltalen ikke engang er kendt i offentligheden.

- Immunitetsbestemmelserne er der for, at vi som politikere kan være sikret, at der ikke er et flertal, der forfølger et mindretal. Det er ikke det, jeg beskylder nogen for. Jeg har både tillid til retsvæsenet og regeringen i den her sag, men for os er det simpelthen principielt, siger hun.

Store principper på spil

- Vi skal tænke os rigtig godt om her, lyder det også fra konservatives Søren Pape Poulsen, da han kommer ud fra orienteringen i Justitsministeriet.

Han understreger også, at det ikke skal handle om Claus Hjort, men om det principielle. Om man skal kunne dele hemmelige oplysninger, og så være beskyttet af at sidde i Folketinget?

- Hvis alle folketingsmedlemmer skal kunne vide alt i en tiltale, så vil det jo betyde, at hvis jeg i morgen fortalte alt, hvad jeg har fået at vide fortroligt som justitsminister, så vil jeg være beskyttet (fordi ingen vil rejse tiltale, red.). Det skal vi da have en diskussion om, om det er sådan, Folketinget skal arbejde? Skal vi folketingsmedlemmer have det helt særlige privilegie at kunne sikre sig, at man ikke kommer for en retssag, siger den tidligere justitsminister.

Han siger, at han har en "meget klar holdning til det her". Men han vil ikke fortælle, hvor han står, før han har drøftet det med den konservative folketingsgruppe.

Kan man stemme i blinde?

Hjorts partifælle, Karen Ellemann (V), vil have sagen taget op i Folketingets ledelse, præsidiet, som hun selv er medlem af.

- Jeg mener ikke, det er rimeligt at bede folketingsmedlemmer stemme om noget, man ikke ved, hvad er, siger hun og minder om den seneste gang, Folketinget skulle stemme om en politikers parlamentariske immunitet.

Det var i sagen mod Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. Da var tiltalen vedhæftet i bilagene.

- Så der har man som folketingsmedlem en indsigt i, hvad det er, man stemmer om. Det er det, der er så afgørende for mig. For hvorfor skulle vi ellers have den her immunitetsbestemmelse, spørger Karen Ellemann.

Sigtet for at lække statshemmeligheder

Den parlamentariske immunitet er lovfæstet i grundlovens paragraf 57. Her står der, at intet folketingsmedlem kan tiltales eller fængsles uden Folketingets samtykke.

Folketinget uddyber, at "bestemmelsen om immunitet er indført for at beskytte Folketingets medlemmer mod vilkårlige forfølgelser fra regeringens side".

Claus Hjort har siden december 2021 været sigtet i sagen, der går under navnet "lækagesagen". Han har hele vejen igennem nægtet sig skyldig i landsforræderi ved at have lækket statshemmeligheder, og det gør han fortsat.

Han ønsker størst mulig åbenhed om sagen. Det bakker flere partier på tværs af rød og blå blok op om. Men det er selvsagt svært, når det hele drejer sig om statshemmeligheder.