DF trækker støtte til aftale om fordeling af gymnasieelever
Regeringen har mistet et af partierne bag aftalen om fordeling af gymnasieelever.
Dansk Folkeparti har ombestemt sig og kan ikke længere støtte en aftale om fordeling af elever på landets gymnasier. Det fortæller formand Morten Messerschmidt til Berlingske.
- Den aftale, der ligger nu, kan gymnasieeleverne ikke være tjent med. Den har simpelthen vist sig at rumme for mange negative elementer, og derfor støtter vi den ikke længere, siger han til Berlingske.
Aftalen blev indgået i juni sidste år mellem regeringen, SF, Enhedslisten, De Radikale, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og Alternativet.
To krav fra de radikale
Med gymnasieaftalen vil kommende gymnasieelever i dele af landet fremover blive fordelt efter, hvor meget deres forældre tjener. Den tvungne fordeling skal i højere grad modvirke gymnasier med en skæv elev-sammensætning.
I sidste uge meldte også de radikale, at de ønskede at ændre aftalen. De trak dog ikke deres støtte så kategorisk som Dansk Folkeparti, men forlanger, at regeringen fjerner den del af aftalen, der betyder, at de unge risikerer at få tildelt en gymnasieplads ved lodtrækning. Og så vil de radikale have en garanti for, at de elever, der ikke får plads på det ønskede gymnasie, til gengæld er garanteret en plads på det nærmeste.
Derfor er der – indtil videre – stadig flertal bag aftalen.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har derfor ikke tænkt sig at føje Morten Messerschmidt og indkalde til en genforhandling af aftalen.
- Dansk Folkeparti har i årevis råbt op om, at vi skal gøre noget ved parallelsamfund, og de har siddet med de afgørende mandater til en regering, som ikke kunne levere på det, siger hun til Berlingske, hvor hun også lufter lydhørhed overfor kravene fra Radikale Venstre.
84 procent får plads på drømmegymnasiet
Efter lidt tovtrækkeri kom Børne- og Undervisningsministeriet i april med et skøn for, hvor mange unge der vil få plads på det gymnasium, de ønsker.
Her viste det sig, at det vil være 84 procent i de områder, der berøres mest af aftalen.
Morten Messerschmidt siger til Berlingske, at ministeriets manglende villighed til at udlevere tallene før april er en af årsagerne til, at Dansk Folkeparti trækker sig fra aftalen.
Den politiske aftale er blevet til et lovforslag, som blev fremsat 31. marts. Det er endnu ikke vedtaget, men skal efter planen behandles i juni.
V og K jubler
Med Dansk Folkepartis exit er Kristendemokraterne eneste borgerlige parti i aftalen, som både Venstre og Det Konservative Folkeparti er indædte modstandere af.
Derfor lover Venstre, at en eventuel ny regering efter et valg vil rulle de nye regler tilbage.
- Det betyder, at danskerne nu har et klart valg: Med et blåt flertal bliver aftalen om tvangsfordeling skrottet, og der vil igen komme fokus på elevernes frie skolevalg, skriver Venstres ordfører for ungeindsats, Morten Dahlin, i en skriftlig kommentar.
De konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, kalder det "fantastisk", at DF forlader aftalen.
- Blåt flertal efter valget vil nu kunne stoppe aftalen, jubler hun på Twitter.