Macron og EU-top taler for ændring af EU-traktater

RETTELSE: Teksten er gennemskrevet og opdateret med citat fra talsmand fra EU-Kommissionen om, at von der Leyen ikke ønsker flertalsafgørelser på forsvarsområdet.

Både EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, talte mandag for traktatændringer, der blandt andet kan føre til kvalificerede flertalsvedtagelser på nøgleområder.

Ursula von der Leyen siger i sin tale, at kravet om "enstemmighed på nogle nøgleområder ikke længere giver mening, hvis vi vil være i stand til at handle hurtigere".

EU-Kommissionens formand nævner i talen "sundhed" og "forsvar" som emner, hvor EU efter hendes mening skal spille en større rolle. Netop de to emner har været øverst på dagsorden i de sidste to år i form af covid-19 og krigen i Ukraine.

- Og ja, hvis der er behov for at ændre traktaterne, så må vi gøre det, sagde Ursula von der Leyen i talen mandag.

Onsdag fastslår en talsmand for EU-Kommissionen dog over for Jyllands-Posten, at udtalelserne ikke skal ses som et ønske om afgørelser med kvalificeret flertal på forsvarsområdet.

- Kommissionsformanden har nævnt forsvarsområdet som et område, hvor EU bør være mere aktiv. Kommissionsformanden har ikke talt for nogen ændring af beslutningsmetoden på forsvarsområdet, skriver en talsmand til Jyllands-Posten.

- Et gab mellem det, folk forventer, og det EU kan levere

Et af argumenterne for ja-siden, der ønsker at afskaffe forsvarsforbeholdet, er, at beslutningerne på forsvarsområdet træffes i enstemmighed.

Dermed vil Danmark altså reelt have vetoret over for nye udviklinger eller missioner på forsvarsområdet. Det vil ændre sig, hvis der i stedet træffes beslutninger med kvalificeret flertal.

Ursula von der Leyen talte ved afslutningen af en borgerkonference, hvor et borgerpanel præsenterede 49 forslag til deres vision for fremtidens EU.

Et af forslagene går ud på, at beslutninger om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke længere skal træffes i enstemmighed, men i stedet med kvalificeret flertal.

Det ønsker EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, at lytte til. Hun mener, at der er behov for at give EU mere beslutningskraft.

- Da Rusland invaderede Ukraine 24. februar, antog debatten en ny realitet. Vi lever nu i en mere farlig verden. EU kan ikke tåle at tabe mere tid, siger Roberta Metsola.

Hun mener, at EU bør have øgede beføjelser til at træffe fælles beslutninger.

- Der er et gab mellem det, folk forventer, og det EU kan levere. Vi har brug for en konvention som det næste skridt. Det vil EU-Parlamentet insistere på, siger Roberta Metsola.

13 lande udsender erklæring

Også Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, gik på talerstolen med ønsket om traktatændringer.

- Vi skal ændre vores tekster. Det er tydeligt, sagde Macron.

I minutterne efter talen fra Macron udsendte 13 EU-lande - heriblandt Danmark - en fælles erklæring, hvori de afviser behovet for traktatændringer.

EU har tværtimod vist, at man allerede kan handle hurtigt både i forhold til coronaepidemien og krigen i Ukraine, fastslår landene.

Ud over Danmark står Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Rumænien, Slovenien og Malta bag erklæringen.