Politik

Førstegangsfødende får ret til to dages barselsophold

Folketingsflertal vil sikre flere jordemødre og ret til hjemmebesøg, fremgår det af ny aftale.

En ny aftale skal prioritere at give førstegangsfødende ret til to dages barselsophold på hospitalet efter fødslen.

Det fremgår af en aftale imellem regeringen, dens støttepartier, Alternativet og Kristendemokraterne, som blev præsenteret mandag.

Hvis den fødende ikke ønsker at blive på hospitalet, skal man i stedet have ret til et hjemmebesøg.

- Alle har ret til en tryg fødsel, og det har længe stået klart, at forholdene på fødselsområdet skal forbedres, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

Retten skal så vidt muligt træde i kraft i 2022 for de førstegangsfødende. I 2024 vil partierne mødes igen, med henblik på at udvide retten til alle fødende.

100 flere ansatte

Det har hidtil været et tilbud nogle steder, at førstegangsfødende kunne blive op til to dage på hospitalet. Men det er ikke alle steder, at det har kunnet garanteres.

Aftalen skal også sikre flere jordemødre i Danmark, og at hospitalerne kan fastholde deres personale.

Partierne bag aftalen vil sikre 100 flere ansatte på de danske fødeafdelinger – det er blandt andet jordemødre.

Aftalen skal også sikre bedre forhold for de ansatte, som arbejder på fødeafdelingerne.

Konkret hvordan det skal gøres, skal aftales med Danske Regioner.

Undervejs siden december

Derudover vil partierne også sætte gang i et pilotprojekt, som skal give øgede muligheder for ammerådgivning til nye forældre.

Det vil betyde, at åbningstiderne for den ammerådgivning, som allerede bliver tilbudt telefonisk bliver udvidet.

Pengene blev afsat på finansloven i december. Men mandag er partierne blevet enige om, hvad de skal gå til.

I alt skal der bruges 475 millioner kroner på området frem imod 2025.

Medier afdækkede problemer

Mandag har partierne så meldt ud, hvad pengene skal bruges til.

Debatten omkring de fødendes forhold kørte i høj grad sidste år. Her kunne flere fødende kvinder og personale fortælle historier om forhold, som de mente var kritisable på de danske fødegange.

For eksempel kunne medier som DR og Femina afdække, at der var sket akutte kejsersnit, fordi problemer under fødslen ikke var opdaget i tide grundet travlhed.

Kritikken gik også på, at nybagte forældre nogle steder blev udskrevet fra hospitalerne få timer efter, at de havde født, og før de følte sig klar til det.