Folkeafstemning 2022

EU-Kommissionen afviser ønske om at ændre vetoretten på forsvarsområdet

Mandagens melding fra EU kan få indvirkning på den kommende folkeafstemning, mener politisk kommentator Hans Engell.

RETTELSE: EU-Kommissionen har 11. maj oplyst, at Ursula von der Leyens udtalelser om mulige traktatændringer er blevet tolket forkert. En talsmand for kommissionen afviser blankt, at den har et ønske om at ændre på vetoretten på forsvarsområdet. Denne artikel er skrevet inden den udmelding, og Hans Engells analyse og denne artikel er derfor ikke længere aktuel.

EU-toppen åbner mandag for, at flere beslutninger bør kunne træffes ved et flertal fremfor enstemmighed – også på forsvarsområdet.

Og selvom det næppe er sandsynligt, at forslaget bliver vedtaget i nærmeste fremtid, kommer udmeldingen ekstremt ubelejligt for de, der ønsker, at danskerne skal stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet 1. juni.

Det vurderer politisk kommentator Hans Engell.

- Hvis man tilhører ja-siden, kunne meldingen ikke været kommet på et dårligere tidspunkt. Samtidig er det en gave til nej-siden, der virkelig får momentum nu, siger han.

Det skyldes, at ja-sidens stærkeste argument netop er, at Danmark suverænt selv kan bestemme, hvilke militære operationer vi vil deltage i, selvom forsvarsforbeholdet afskaffes. Og det smuldrer, hvis beslutninger fremover kan træffes ved flertal.

Jeg er bekymret over, at et flertal af andre lande ville kunne stemme Danmark ned

Morten Messerschmidt, DF-formand

Viser, hvilken vej EU vil

En af de største politiske modstandere af at afskaffe forsvarsforbeholdet er DF-formand Morten Messerschmidt, og han var da også hurtig til at gribe bolden.

EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, taler ind i alt det, der gør ham urolig, siger han.

- Jeg er bekymret over, at et flertal af andre lande ville kunne stemme Danmark ned på så vitale områder som forsvaret, siger han til TV 2.

At gå fra enstemmighed til flertalsafgørelser vil kræve en traktatændring, og det kan kun ske ved netop enstemmighed – altså at alle 27 medlemsland stemmer ja. Flere lande, herunder Danmark, har allerede i en fælles erklæring givet udtryk for, at de er modstandere af forslaget.

Jeg er bekymret over, at et flertal af andre lande ville kunne stemme Danmark ned, siger formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt.

Dermed venter det ikke lige om hjørnet, men det gør ikke Morten Messerschmidt mere rolig.

- Det kan godt være, at det ikke sker i morgen, men det viser jo grundlæggende, hvilken vej EU-samarbejdet går. Det går mod flere og flere flertalsafgørelser og mere og mere EU, siger han.

Spørg om forsvarsforbeholdet

Er du i tvivl om, hvad et ja eller nej til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet kommer til at betyde? Du har mulighed for at sende spørgsmål til 1234@tv2.dk. Så vil eksperter frem til 1. juni svare på en række af jeres spørgsmål.

Kan få konsekvenser

Den vurdering er Hans Engell enig i, og han mener, at det kan få indvirkning på den kommende folkeafstemning.

- Det er klart, at det rammer, når Mette Frederiksen ellers siger, "det går slet ikke den vej, vi har fuld selvbestemmelse og så videre", og så kommer der sådan en melding fra EU-toppen, siger han.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) afviser, at udmeldingen fra kommissionsformanden kan få nogen betydning.

- Det er sådan i dag, og det vil det også være i fremtiden, at det er landene, der bestemmer, om man skal deltage i en EU-operation, siger han til TV 2 og kalder nej-sidens udtalelser for "en skræmmekampagne, der ikke er hold i".

Jeppe Kofod understreger desuden, at han er lodret imod en traktatændring, der betyder mindre suverænitet til Danmark.

- Jeg mener langt fra, at det er den rigtige vej at gå. Vi skal i stedet arbejde på at få stoppet Putin og gøre os fri af den russiske gas, siger han.

Danskerne skal til stemmeurnerne 1. juni. Her bliver det afgjort, om Danmark skal afskaffe forsvarsforbeholdet eller ej.