Politik

Holdopstillingerne er sat – her er valgkampens vigtigste spillere

ANALYSE: En række politikere skal spille særligt vigtige roller i den valgkamp, der for alvor begynder nu.

Valgplakater i lygtepælene, valgannoncer i aviserne og ophedede debatter i tv.

I den kommende uge begynder kampen om forsvarsforbeholdets fremtid for alvor. Og både ja- og nej-siden er ved at have kampagneplanerne og holdopstillingerne på plads.

De fleste partier vil kaste en lang række profiler ind i valgkampen, og det bliver nok svært at undgå at få stukket bolsjer, æbler, croissanter og pjecer med budskaber i hånden af politikere, hvis man nærmer sig en gågade eller en togstation i ugerne op til 1. juni.

Men hos både ja- og nej-siden er en håndfuld ansigter tiltænkt en særligt vigtig rolle. Det er dem, der i særlig grad skal udfordre modstandernes argumenter og overbevise de afgørende tvivlere.

Her er et overblik over ja- og nej-kampagnernes allervigtigste spillere.

JA-HOLDET:

Mette Frederiksen

Statsministerens rolle er naturligvis helt afgørende i den kommende måneds valgkamp. Det er hende, der vil kunne tage en stor del af æren i tilfælde af et ja. Men også hende, som et nederlag vil klæbe sig til, hvis et flertal af vælgerne stemmer anderledes, end hun ønsker.

En Megafon-måling viste for nogle uger siden, at blot lidt flere end halvdelen af de socialdemokratiske vælgere (58 procent) tilkendegav, at de ville stemme ja. En del (17 procent) agtede at stemme nej, og endnu flere (25 procent) var i tvivl.

Én af hovedopgaverne for Mette Frederiksens (S) er simpelthen at få overbevist egne vælgere.

Statsministerens troværdighed i denne valgkamp er dog udfordret af det faktum, at både hun og en række partifæller indtil for få måneder siden gjorde meget ud af at understrege, at der ingen grund var til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Søren Gade

Søren Gade (V), der er tidligere forsvarsminister og nuværende medlem af Europa-Parlamentet, hører til blandt de mere EU-skeptiske stemmer i sit parti. Alligevel – eller måske netop derfor – er der blandt ja-partierne store forhåbninger til hans rolle i valgkampen.

For Gade anbefaler et ja, og håbet er, at hans aktiviteter i valgkampen kan være med til at berolige de borgerlige vælgere, der ligesom ham i udgangspunktet er skeptiske over for EU. Dem findes der nemlig mange af i både Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige.

Gade kommer til at tale meget om forsvar, sikkerhed og samarbejde, men mindre om EU og Bruxelles.

Og Gade er ja-kampagnens måske bedste håb for at tage luften ud af nej-kampagnen.

Morten Bødskov

Det har været en hæsblæsende start for forsvarsminister Morten Bødskov (S), som overtog posten fra Trine Bramsen få uger inden, at Rusland invaderede Ukraine og ændrede den sikkerhedspolitiske situation i Europa markant.

Den situation er der bred enighed om, at Morten Bødskov har håndteret godt. Han taler med troværdighed og er ikke en figur, der på samme måde deler vandene i vælgerhavet, som mange af de andre fremtrædende politikere i denne valgkamp gør.

Som forsvarsminister er det i høj grad Bødskov, der får til opgave at formulere koblingen mellem de voldsomme begivenheder, der udspiller sig andre steder i Europa lige nu, og det kryds, som danskerne skal sætte.

Han skal overbevise vælgerne om, at det faktum, at der nu er krig i Europa, gør det nødvendigt at afskaffe det forsvarsforbehold, som Danmark har haft i tre årtier.

Pia Olsen Dyhr

SF spillede en nøglerolle, da forsvarsforbeholdet blev skabt for tre årtier siden. I dag er SF med nuværende formand Pia Olsen Dyhr i spidsen blandt de varmeste fortalere for at afskaffe det.

Og hun får en vigtig rolle i forsøget på at overbevise de venstrefløjsvælgere, der stadig ikke er ovenud begejstrede for EU-projektet. Dem er der nemlig stadig en del af, selvom EU-modstanden på venstrefløjen er langt mindre stærk, end den har været tidligere.

En Megafon-måling viste for nylig, at blandt andet Enhedslistens vælgere er splittede og i høj grad i tvivl om, hvor krydset skal sættes 1. juni.

Det er dem, Pia Olsen Dyhr skal forsøge at tale til – for dem har hun formentlig bedre mulighed for at nå end nogen anden i ja-kampagnen.

NEJ-HOLDET:

Morten Messerschmidt

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, kunne formentlig næppe tro sit eget held, da det i begyndelsen af maj blev annonceret, at danskerne skulle stemme om at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Nu fik han for alvor en anledning til at tale politik i stedet for om den monumentale krise og interne krig, der har præget hans parti i årevis, og som bare er taget til i styrke, siden han i begyndelsen af året blev formand.

Dén chance har Messerschmidt grebet, og indtil nu har han været den suverænt mest aktive og synlige stemme på nej-holdet. Det vil han fortsætte med at være helt frem til valgdagen.

Men både Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidt selv er langt fra fordums styrke. Da danskerne senest stemte nej til at afskaffe et forbehold – retsforbeholdet i 2015 – var Dansk Folkeparti landets største borgerlige parti, og Messerschmidt havde netop slået danmarksrekorden i antal personlige stemmer ved Europa-Parlamentsvalget året forinden.

Siden da har både partiets og Messerschmidts troværdighed fået store ridser, blandt andet som følge af sagen om mulig svindel med EU-midler.

Inger Støjberg

Inger Støjberg er sprunget ud som EU-skeptiker.

Efter i sin tid som fremtrædende Venstre-politiker at have ført kampagne for afskaffelsen af blandt andet retsforbeholdet har hun annonceret, at hun er på nej-holdet denne gang. Og at hun har planer om af kaste sig aktivt ind i valgkampen.

Det bliver dog umuligt for hende at føre traditionel valgkamp i de kommende uger, da hun lige nu afsoner den dom, hun fik i Rigsretten tidligere på året. Hun afsoner med fodlænke, så hun må ikke forlade sit hjem for at møde op til debatter eller føre valgkamp på gader og stræder. Fodlænken får hun først af få dage inden afstemningen.

Alligevel skal man ikke undervurdere Støjbergs mulighed for at gøre en forskel i denne valgkamp. Hendes gennemslagskraft på sociale medier er uden sidestykke i dansk politik, og hendes mission bliver at overbevise blandt andet Venstre-vælgere.

Mai Villadsen

Borgerlige politikere som Messerschmidt og Støjberg kan ikke gøre det alene. Hvis det skal lykkes for nej-siden at vinde, skal venstrefløjen også ind i kampen.

Og her bliver Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, vigtig. Spørgsmålet er, hvor mange kræfter Enhedslistens frontfigur egentlig kommer til at kaste ind i valgkampen. Foreløbig har hun ikke fyldt meget, om end hun dog har slået fast, at hun og Enhedslisten anbefaler et nej.

Historisk har EU-modstanden været særdeles stærk på venstrefløjen. Men sådan er det ikke længere. Mange Enhedslisten-vælgere agter ifølge en Megafon-måling at stemme ja 1. juni, og internt i partiet foregår også en heftig debat om, hvorvidt partiet stadig bør arbejde for at få Danmark ud af EU.

Dén beslutning skal træffes på et årsmøde i midten af maj – få uger inden folkeafstemningen.

Kristian Thulesen Dahl

Da danskerne i 2015 sidst stemte nej til at afskaffe et EU-forbehold, var det i høj grad Kristian Thulesen Dahls fortjeneste.

Dengang viste målinger, at den daværende DF-formand af vælgerne blev betragtet som den mest troværdige partileder.

Og blot et halvt år inden afstemningen om retsforbeholdet havde Thulesen vist, at han var i stand til at trække vælgere over midten, især fra Socialdemokratiet, da mere end hver femte vælger stemte på Dansk Folkeparti ved folketingsvalget i juni.

Siden da har både Dansk Folkeparti og Thulesen selv været igennem en lang og voldsom nedtur.

Alligevel kan Thulesen meget vel komme til at spille en vigtig rolle for nej-kampagnen. Han har formentlig bedre muligheder for at appellere til eksempelvis tvivlere blandt socialdemokratiske vælgere, end det er tilfældet for Messerschmidt og Støjberg.

Det er han i hvert fald lykkedes med før.