SSI: Risiko for yderligere smitte ved minkavl, men lille risiko for folkesundheden
Størstedelen af landets minkavlere har fundet på noget andet at lave, efter at deres erhverv blev lukket ned.
Genoptages minkavl i Danmark, er der risiko for yderligere smitte, men i praksis vil konsekvenserne for folkesundheden være begrænsede.
Sådan lyder konklusionen fra Statens Serum Institut (SSI) i en rapport afleveret til Sundhedsministeriet tirsdag.
Det skyldes blandt andet, at mange fortsat er beskyttet mod alvorlig sygdom gennem både vaccination og infektion.
Samtidig er forventningen, at langt færre vil drive minkavl, og det reducerer også risikoen for smitte, vurderer instituttet.
SSI tager dog forbehold for, at pandemien kan udvikle sig anderledes end antaget.
Samtidig vurderer SSI, at en række smitteforbyggende tiltag kan være med til at reducere risikoen for smitte yderligere. Det kan eksempelvis være daglig testning af medarbejdere, vaccination af minkarbejdere og brug af værnemidler.
Erhvervet skal genåbnes "med det samme"
Det er Sundhedsministeriet, der har bedt SSI vurdere, om det er forsvarligt at genoptage minkavl i Danmark og i så fald under hvilke omstændigheder.
Og nu er det så op til Folketingets partier at beslutte, om forbuddet mod minkavl skal ophøre.
Hvis det står til den konservative sundhedsordfører Per Larsen (K), skal minkerhvervet genoptages "med det samme".
- Jeg læser det her som en meget positiv udmelding fra SSI, og jeg mener, at ministeren bør træde i karakter og genåbne erhvervet nu, siger han til TV 2.
Minkavl er foreløbig forbudt indtil udgangen af 2022 med henvisning til risiko for folkesundheden.
Det blev i første omgang forbudt i november 2020, efter at smitte med den særlige coronavariant Cluster 5 spredte sig på minkfarme.
99 procent vil ikke fortsætte
I rapporten vurderer SSI, at der fremover vil være langt færre minkbesætninger, end da erhvervet var på sit højeste. Helt konkret 15-30 minkbesætninger i 2023 mod 1150 i 2020.
Størstedelen af landets minkavlere har da også fundet på noget andet at lave, siden deres erhverv blev lukket ned.
Af tal fra Fødevarestyrelsen fremgår det, at 1246 minkavlere, svarende til 99 procent af avlerne, har ansøgt om erstatning, fordi de ønsker at lukke deres avl af mink.
Kun 13, svarende til 1 procent, har søgt såkaldt dvalekompensation med henblik på at fortsætte, hvis det bliver muligt.
En skæbnesvanger beslutning
Beslutningen om at aflive alle mink og gøre erhvervet forbudt er en de mest omtalte beslutninger i dansk politik i nyere tid. Det skyldes, at der ikke var lovhjemmel til at træffe beslutningen.
Der blev efterfølgende nedsat en kommission, der har til formål at undersøge forløbet omkring beslutningen, der blev truffet i regeringens magtfulde Koordinationsudvalg 3. november.
Der er blevet afhørt cirka 70 vidner, og forløbet har strakt sig over 34 dage.
Forventningen er, at Minkkommissionen har sin rapport klar i juni 2022.