Politik

For første gang i ti år vil lønmodtagere få reallønsnedgang – så hårdt bliver de ramt

Økonomisk usikkerhed kaster mørke skygger over arbejdernes kampdag. Priserne stiger hurtigere end lønningerne, og det rammer lønmodtagerne hårdt.

Bøgen er sprunget ud, himlen er blå, og solen står højt på himlen. Men ikke alt er, som det plejer, når de røde faner smælder i Fælledparken i København og overalt i landet i dag på Arbejdernes Internationale Kampdag, 1. maj 2022.

For mens priserne på mad, elektronik, råmaterialer og energi suser i vejret, går det noget mere stille for sig med lønudviklingen. Faktisk er der udsigt til reallønsnedgang for første gang i ti år.

- Som det ser ud nu, er billedet vendt på hovedet. Næsten alle vil i år opleve en markant tilbagegang i reallønnen, lyder det fra direktør i Arbejdernes Erhvervsråd (AE) Lars Andersen.

Ifølge en helt ny analyse, som AE har lavet for TV 2, vil den gennemsnitlige lønmodtager opleve en reallønsnedgang på 1,6 procent.

Inflationen og den voksende økonomiske utryghed er ved at blive et af de allerstørste temaer på Christiansborg

Hans Redder, politisk redaktør, TV 2

- Der er tale om nogle ganske store beløb, så det er helt klart noget, der kan mærkes, siger Lars Andersen.

Ifølge beregninger fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) betyder tilbagegangen i reallønnen, at en gennemsnitlig husholdning nu skal betale over 15.000 kroner mere om året for at opretholde det samme forbrug som for et år siden.

Stor usikkerhed

Lars Andersen understreger, at den økonomiske situation for den klassiske arbejder generelt er mere usikker i år, end den har været længe.

Stigende priser, stigende renter og krig på europæisk jord er allerede en realitet, og samtidig er det kun dele af regeringens planlagte gaveregn af varmechecks, ældrechecks og højere kørselsfradrag, der lander hos socialdemokraternes tidligere kernevælgere: arbejderne.

Lars Andersen frygter, at den store økonomiske usikkerhed vil fortsætte et godt stykke tid endnu.

- Det hele kommer til at se mere blakket ud i fremtiden på grund af krigen i Ukraine og usikkerheden om gasleverancer fra Rusland. Jeg tror ikke, at det kommer til at ligne finanskrisen, men der er da nogle mørke skyer derude i horisonten, siger han.

Lønforhandlinger bliver afgørende

Hos FH, der repræsenterer 64 fagforeninger og 1,3 millioner lønmodtagere, forudser formand Lizette Risgaard, at netop inflationen vil blive et af hovedtemaerne under de kommende forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.

- Det er klart, at de voldsomme prisstigninger kommer til at få stor betydning for både de lokale lønforhandlinger og de kommende overenskomstforhandlinger, lyder det fra FH-formanden.

Der forhandles løbende lokalt ude i de forskellige virksomheder, og her er inflationen allerede et tema.

Dagpengemodtagerne får nu et slag med den store hammer. Det er uholdbart og urimeligt

Lizette Risgaard, FH-formand

Den nuværende store overenskomst for de privatansatte udløber næste år, og her forventes forhandlingerne at gå i gang til efteråret. For de offentligt ansatte udløber den nuværende overenskomst ført i 2024.

De seneste år har arbejdstagerne formået at hæve lønnen mere end priserne, inflationen, men med en aktuel inflation på mere end 5 procent, skal der skrues markant op for lønningsniveauerne, hvis de skal følge med prisudviklingen.

Glem ikke de ledige

Inflationen er dog ikke kun et problem for de danskere, der har et arbejde og dermed oplever, at lønkronerne måned for måned bliver mindre værd.

Faktisk er der ifølge FH-formanden en anden gruppe, der lider endnu mere, og som får betydeligt mindre politisk fokus.

- Vi må ikke glemme de ledige, selvom der er færre nu end tidligere, siger Lizette Risgaard.

Ifølge FH betyder de seneste års lave stigning på dagpengene i forhold til lønnen et fald på mere end 5 procent eller cirka 1000 kroner om måneden. Og med den stigende inflation er der behov for handling her og nu, lyder opfordringen fra FH-formanden.

- Dagpengemodtagerne får nu et slag med den store hammer. Det er uholdbart og urimeligt over for de ledige, der står uden job i en utryg tid, siger hun.

Ledigheden er i øjeblikket historisk lav, men der er stadig mere end 70.000 danskere, der står uden for arbejdsmarkedet.

Stort fokus på Christiansborg

Politisk er der over en bred kam stort fokus på, at det de seneste måneder er blevet dyrere at være dansker.

Der er allerede gennemført konkrete initiativer, varmechecks og højere kørselsfradrag, og regeringen har lagt op til, at der også er en ældrecheck på vej.

Men ifølge politisk redaktør på TV 2 Hans Redder, er disse initiativer ikke nok til at tilfredsstille de mange danskere, herunder dem der mødes rundt omkring i landet i dag for at fejre Arbejdernes Internationale Kampdag, der føler, at pengene ikke rækker så langt.

- Inflationen og den voksende økonomiske utryghed, som mange danskere oplever i øjeblikket, er ved at blive et af de allerstørste temaer på Christiansborg. Og noget, som potentielt også kan blive afgørende for det folketingsvalg, der så småt nærmer sig i horisonten, siger Hans Redder.

Der findes dog ingen nemme løsninger, når det handler om at give danskerne mere økonomisk tryghed uden samtidig at risikere at puste yderligere til inflationen.

- Udfordringen for politikerne – og for den socialdemokratiske regering i særdeleshed – er, at det helt grundlæggende er svært at gøre så meget ved problemet. Det er jo hverken statsminister Mette Frederiksen eller finansminister Nicolai Wammen, der bestemmer, hvad inflationen skal være. Og det kan ikke lade sig gøre at kompensere alle danskere i den her situation, siger Hans Redder.

Jo flere penge politikerne sender ud i økonomien, des større er risikoen for, at inflationen løber løbsk – og netop den balancegang giver regeringen panderynker i øjeblikket, vurderer Hans Redder.

- Derfor handler det også for Mette Frederiksen om at forventningsafstemme. At få forklaret danske lønmodtagere, at hun gerne vil lave nogle målrettede initiativer, men hverken kan eller vil hjælpe alle, der mærker den stigende inflation på egen pengepung, siger han.

Ifølge Hans Redder er spørgsmålet så, om vælgerne køber den forklaring, eller om de nede i stemmeboksen næste gang ender med at bebrejde Mette Frederiksen, at de nu har sværere ved at få budgettet til at hænge sammen, end de havde for et år siden.