Politik

Kritik af regeringens Rwanda-planer når nye højder

Der er for mange løse påstande og rygter i debatten, siger Mattias Tesfaye (S) til TV 2.

Regeringens planer om at åbne et asylcenter i Rwanda er ikke ligefrem blevet velmodtaget.

Alt fra støttepartier til eksperter og biskopper har givet udtryk for, at det er uansvarligt at sende flygtninge videre til et land, der i flere tilfælde har set stort på basale menneskerettigheder.

Og nu melder EU’s flygtningekommissær, den svenske socialdemokrat, Ylva Johansson, sig også på banen.

Hun mener ikke alene, at det er en dårlig idé, men også at det kan få ”alvorlige konsekvenser” for Danmark.

- Hvis Danmark indgår en aftale med Rwanda og begynder at eksternalisere asylprocessen, er man formelt forpligtet til at sende den til EU-Kommissionen. Hvis den ikke er i overensstemmelse med den aftale, vi har med Danmark – inklusive Dublin-forordningen – kan det selvfølgelig få alvorlige konsekvenser, siger Ylva Johansson til Jyllands-Posten.

Hun uddyber til avisen, at der er en reel risiko for, at Danmark kan blive smidt ud af Dublin-forordningen, som er en hjørnesten i EU’s asylpolitik.

Det vil dog kræve, at medlemslandene stemmer for at smide Danmark ud, da EU-Kommissionen ikke kan træffe beslutningen alene.

Hvad er Dublin-forordningen?

Dublin-forordningen er et EU-samarbejde, som skal forhindre såkaldt asylshopping. Altså at en person tager videre til land B, hvis vedkommende har fået afslag på asyl i land A.

Reglerne foreskriver, at man kun kan søge asyl i det land, hvor man først har afgivet fingeraftryk.

Søger man alligevel i et andet europæisk land, vil man blive sendt tilbage til land A.

Kilde: Folketingets EU-oplysning og Ny i Danmark

Flere problematikker med Rwanda

Ifølge Ylva Johansson er det egoistisk af Danmark at ville indgå en aftale med Rwanda, fordi den formentlig vil afskrække nogle fra at søge asyl i Danmark. Det vil blot betyde, at de søger mod andre EU-lande, såsom Tyskland eller Sverige, siger hun til Jyllands-Posten.

Ifølge TV 2s korrespondent Divya Das er det netop en af kerneproblematikkerne.

- Vi risikerer, at grundlaget for Dublin-forordningen bryder sammen, hvis Danmark laver en løsning, der bare sender asylansøgere andre steder hen og øger presset på andre lande, siger hun.

Desuden er der hele problematikken omkring, hvorvidt Rwanda overhovedet er et sikkert sted at sende flygtninge hen.

En rapport fra FN's flygtningeorganisation, UNHCR, fra juli 2020 fortæller om en række alvorlige sager i forbindelse med Rwandas håndtering af de 130.000 asylansøgere, der allerede er i landet.

Også mangel på ytringsfrihed og undertrykkelse af minoriteter er blevet pointeret af FN, ligesom Rwanda kæmper med ekstrem fattigdom.

Frygter ikke at ryge ud af samarbejdet

Udlændinge og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at der er for mange løse påstande og rygter i debatten. Ifølge ham er det ”helt afgørende” for regeringen, at Danmark ikke skal ud af Dublin-forordningen.

Det frygter ministeren dog heller ikke vil ske.

- Jeg har mødtes med utallige af mine EU-kollegaer, og ikke en eneste har ønsket Danmark ud af Dublin-forordningen eller rejst den slags bekymringer i forbindelse med Danmarks asylpolitik, siger han til TV 2.

Udlændinge- og Integrationsministiet oplyser desuden til TV 2, at det ikke er vurderingen, at Dublin-forordningen indeholder regler, der er til hinder for, at en asylansøger overføres til et sikkert tredjeland.

Ingen aftale lige om hjørnet

Socialdemokratiet har brygget på idéen om at oprette et modtagecenter i et tredjeland side 2018.

I maj 2020 kom det frem, at regeringen havde indgået to samarbejdsaftaler på asyl- og migrationsområdet med Rwanda, men der forelægger endnu ingen konkret aftale om et modtagecenter.

Torsdag 28. april var folketingets udlændingeordførere til møde med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Her blev de informeret om status på forhandlingerne med Rwanda.

Der kom intet konkret ud af mødet, men sikkert er det i hvert fald, at der ikke lander en aftale på denne side af sommeren.

I Storbritannien har man været hurtigere.

14. april meddelte premierministeren Boris Johnson, at illegale flygtninge fremover kan risikere at blive sendt til Rwanda, hvor asylbehandlingen foretages, og hvor de vil kunne ansøge om opholdstilladelse.

Også den aftale er blevet mødt af fordømmelse fra flere kanter, herunder FN og EU-kommissæren Ylva Johansson.