Politik

Flygtning blev sendt til Rwanda med 3500 dollar og løftet om et bedre liv – men det var løgn

FN advarer mod, at Danmark sender flygtninge til Rwanda. Forholdene er inhumane, lyder det.

I lighed med Storbritannien arbejder Danmark lige nu på at få en aftale i stand om et asylcenter i det centralafrikanske land Rwanda.

Israel er det eneste land, der tidligere har haft en aftale med Rwanda om at sende flygtninge til landet. Den eksisterer ikke længere, men de israelske myndigheder anslår, at landet siden 2014 har sendt godt 4000 flygtninge via en såkaldt ”frivillighedsaftale” til Rwanda.

TV 2 har talt med en af dem, 31-årige Saimon Fisaha fra Eritrea.

Med 3500 dollar på lommen og løftet om et bedre liv blev Saimon Fisaha i 2014 sendt på et fly fra Israel til Rwanda.

Virkeligheden viste sig dog at være en noget anden, end han var blevet stillet i udsigt.

- Det, de fortalte inden, var fuldstændig løgn, siger han.

Overladt til sig selv

Saimon Fisaha nåede at bo I Israel i seks år, hvor han var flygtet til fra det diktatoriske regime i hjemlandet Eritrea. Det sidste år i Israel tilbragte han på et asylcenter, og ifølge Saimon Fisaha var det "som et helvede".

Derfor takkede han ja, da han fik tilbuddet om at komme til Rwanda.

- Jeg blev lovet asyl, et sted at bo, arbejde og meget andet, siger Saimon Fisaha.

Men da han og fem andre eritreiske flygtninge ankom i lufthavnen i Rwanda, fik de ifølge Saimon Fisaha som det første inddraget deres id og visum. Herefter blev de ført til et hus i hovedstaden Kigali.

Ifølge Saimon Fisaha havde de fået at vide, at indkvarteringen var betalt for dem, men tre dage efter dukkede immigrationsmyndighederne op og indkrævede penge for opholdet. De nægtede desuden at aflevere flygtningenes id tilbage, lyder det.

- De tog alt fra os. Vi sagde, at vi skulle bruge de papirer, hvis vi nogensinde skulle kunne rejse videre, men det hjalp ikke, siger Saimon Fisaha.

Ifølge ham efterspurgte han en plan for, hvor han skulle bo henne, og hvor han kunne søge asyl, men svarene udeblev. De var overladt fuldstændig til sig selv, og intet af det, de var blevet lovet, holdt stik, fortæller Saimon Fisaha.

Mange gav udtryk for, at de var bange og følte sig truet

Lior Birger, som er PhD ved Tel Aviv Universitet

Mange med samme historie

Fordi Saimon Fisaha fik taget sine identitetspapirer i lufthavnen i Rwanda, er dokumentationen for hans historie begrænset til et billede, fra da han blev deporteret.

Saimon Fisaha er dog langt fra alene med sin fortælling, siger Lior Birger, som er PhD ved Tel Aviv Universitet.

Hun har beskæftiget sig indgående med Israels aftale med Rwanda og har blandt andet interviewet 18 eritreere, der blev sendt fra Israel til Rwanda i perioden 2014-2016 – herunder Saimon Fisaha.

- Jeg er ikke i tvivl om, at hans vidnesbyrd er sandt. Det taler ind i det, jeg har hørt fra mange andre, siger hun til TV 2.

Lior Birger fortæller, ligesom Saimon Fisaha, at flygtningene blev sendt afsted fra Israel med en pose penge og et løfte om asyl, arbejde og et ”normalt, godt liv” i Rwanda.

Men da de ankom, fik de inddraget deres id, blev placeret på et hotel og fik at vide, at de ikke måtte gå ud.

- Mange gav udtryk for, at de var bange og følte sig truet, siger hun.

Saimon Fisaha havde samme oplevelse.

- Der var ingen form for sikkerhed for os asylansøgere, siger han.

Ifølge FN var der i 2018 blot ni personer tilbage af de 4000, som blev sendt fra Israel til Rwanda mellem 2014 og 2016. Resten havde forladt landet på grund af de ringe levevilkår.

Brud på menneskerettighederne

Indholdet af en eventuel aftale mellem Danmark og Rwanda er ikke kendt, så derfor er det ikke muligt én til én at sammenligne Saimon Fisahas oplevelser med, hvad der ville møde flygtninge deporteret fra Danmark til Rwanda.

Lior Birger er dog skeptisk ligegyldigt hvad.

- Så snart de deporterede lander i Rwanda, er det stort set umuligt at følge op på, om Rwanda overholder sin del af aftalen. Det er så langt fra offentlighedens øjne, siger hun.

Og Lior Birger er langt fra den eneste, der er skeptisk ved udsigten til et dansk asylcenter i Rwanda.

Regeringens støttepartier og flere eksperter pointerer blandt andet problemer med menneskerettighederne.

Det er farligt for de mennesker, Danmark vil sende afsted

Saimon Fisaha

En rapport fra FN's flygtningeorganisation, UNHCR, fra juli 2020 fortæller om en række alvorlige sager i forbindelse med Rwandas håndtering af de 130.000 asylansøgere, der allerede er i landet.

Eksempelvis blev mindst 12 flygtninge fra Congo dræbt af Rwandas politi, da de demonstrerede mod beskårede madrationer i en flygtningelejr i Congo.

Derudover blev adskillige flygtninge – heriblandt børn – anholdt af de lokale myndigheder i kølvandet på demonstrationen.

Også mangel på ytringsfrihed og undertrykkelse af minoriteter er blevet pointeret af FN, ligesom Rwanda kæmper med ekstrem fattigdom.

Ifølge Verdensbanken befandt 55,5 procent af Rwandas befolkning i 2016 sig under den internationale fattigdomsgrænse på 1,9 dollar per dag.

Bedre kontrol med flygtningestrømmen

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) anerkender, at der har været nogle udfordringer i Rwanda, og derfor vil regeringen kræve garantier for, at der er "styr på forholdene, hvis der skal indgås en aftale".

- Det skal være et ægte partnerskab. Men i Rwandas regering er hjertet placeret rigtigt i forhold til at hjælpe flygtninge, siger ministeren til TV 2.

Han mener, at et asylsamarbejde vil give Danmark bedre kontrol med flygtningetilstrømningen til Danmark og generelt skabe et mere humant asylsystem.

- Langt hovedparten af verdens flygtninge opholder sig tæt på verdens konflikter, hvor der mangler penge. Samtidig bruger vi uanede mængder ressourcer på folk, som ikke engang er flygtninge. Det kan vi gøre bedre, siger han.

Ministeren har torsdag givet Folketingets partier en status på forhandlingerne med Rwanda.

Her informerede han samtidig om den aftale, som Storbritannien indgik med Rwanda kort før påske.

14. april meddelte premierministeren Boris Johnson, at illegale flygtninge fremover kan risikere at blive sendt til Rwanda, hvor asylbehandlingen foretages, og hvor de vil kunne ansøge om opholdstilladelse.

Det skal blandt andet forhindre, at flygtninge tager den farefulde rejse i gummibåd over den engelske kanal.

Perspektiv

Hvad er status, og hvad siger partierne?

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) i Rwanda.

Torsdag 28. april var folketingets udlændingeordførere til møde med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Her blev de informeret om status på forhandlingerne med Rwanda.

Der kom intet konkret ud af mødet, men sikkert er det i hvert fald, at der ikke lander en aftale på denne side af sommeren.

Generelt forholder de røde partier sig kritisk til idéen om et asylcenter i Rwanda på grund af de tvivlsomme forhold i landet. De blå partier derimod kan godt se fordele i, at sende visse flygtninge til Rwanda.

Ville aldrig overleve i Rwanda

Aftalen mellem Storbritannien og Rwanda får Saimon Fisaha til at frygte, at andre flygtninge nu skal opleve det, han var igennem, da han befandt sig i Rwanda.

Derfor håber han ikke, at Danmark vil indgå en lignende aftale.

- Det er farligt for de mennesker, Danmark vil sende afsted. Jeg er 80 procent sikker på, at ingen af dem kan overleve i Rwanda, siger han og tilføjer:

- Når et land ikke kan yde sikkerhed, ikke engang for sine egne indbyggere, hvordan kan de så tage imod flygtninge fra andre lande?

Det var også på grund af den manglende sikkerhed, at Saimon Fisaha hurtigt besluttede sig for at flygte fra Rwanda igen.

De 3500 dollar, han havde fået af den israelske stat, brugte han på en menneskesmugler, der fragtede ham gennem Afrika til Libyen og derfra på en gummibåd til Italien.

Til sidst endte han i Dresden i Tyskland, og her har Saimon Fisaha boet de seneste syv år, hvor han arbejder på et trykkeri.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra de israelske myndigheder om deres aftale med Rwanda, men det har ikke været muligt.