Politik

Økonomer advarer mod at finansiere krisepakker med mere gæld

Der er risiko for at puste yderligere til inflationen, hvis man ikke finder finansiering til krisehjælpen, advarer økonomer.

Økonomer advarer imod regeringens forslag til en krisepakke, der skal hjælpe danskerne med at betale de stigende priser, som krigen i Ukraine og inflation i kølvandet på coronakrisen fører med sig.

Det er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen, lyder budskabet. Og det er finansieringen, der er problemet.

- Det er ikke et spørgsmål, om vi har råd til det. Men det er et spørgsmål, om økonomien har godt af det, siger økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaard.

Bekymringen er den samme hos den liberale tænketank Cepos.

- Det er ikke ansvarlig finanspolitik at uddele en ny ufinansieret check. Det risikerer at virke som benzin på bålet. Det vil sige, at checken vil øge efterspørgslen yderligere og dermed også øge kapacitets- og inflationspresset, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Anbefaler en midlertidig håndsrækning

Regeringens udspil, som statsminister Mette Frederiksen (S) kom med mandag, lyder på en skattefri check på 5000 kroner til 290.000 ældre, som får en ældrecheck i dag.

Værdien af befordringsfradraget skal i forslaget sættes op. Og så ønsker regeringen en håndsrækning til førtidspensionister, som der dog endnu ikke er sat kroner og øre på.

Der er en smertegrænse for, hvad der er fornuftigt at gøre i dansk økonomi

Statsminister Mette Frederiksen (S)

Derudover inviterer regeringen Folketingets øvrige partier til at komme med deres bud på, hvordan man kan hjælpe danskerne uden at få inflationen til at blusse yderligere op.

- Jeg vil kraftigt appellere til, at vi gør det balanceret. Der er en smertegrænse for, hvad der er fornuftigt at gøre i dansk økonomi, selvom den er så stærk, som den er, sagde statsministeren til Avisen Danmark mandag.

Hun anbefaler "en midlertidig håndsrækning eller en målrettet hjælp frem for noget generelt", lød det.

Prisstigninger rammer os alle

Mette Frederiksen har da også helt ret i, at man skal tænke sig rigtig godt om, inden man kaster penge ud i et samfund med høj inflation, lyder det fra overvismanden.

Ændring i månedlige udgifter

Fra marts 2021 til marts i år er danskernes udgifter i gennemsnit steget således: 

  • Gennemsnitshusstand: 1583 kroner
  • Pensionister og efterlønsmodtagere: 1317 kroner 
  • Lønmodtagere på grundniveau: 1632 kroner 

Kilde: Danske Bank

Hvis man har et politisk ønske om at hjælpe visse grupper, som er hårdt ramt af de stigende priser, så er øvelsen at lave det på en måde, så man ikke risikerer at skabe nye problemer for samfundet, som får priserne til at stige endnu mere, end de ellers ville have gjort.

- Husk på, at de her prisstigninger og udhulingen af købekraften jo rammer os alle sammen, siger Carl-Johan Dalgaard.

- Som økonom vil man sige, at hvis man beslutter sig for det her, så prøv at gøre det på en måde, der ikke skaber nye problemer for samfundet, og det taler for en finansiering.

Budgetloven skal hjælpe igen

Han forklarer, at når priserne stiger, handler det oftest om, at der er stor efterspørgsel og et lille udbud. Det presser priserne op.

Hvis man så giver danskerne flere penge i hænderne, vil de selvsagt gå ud og bruge dem og altså presse efterspørgslen endnu mere op og dermed priserne.

- Så holder man hånden under efterspørgslen og fastholder tendensen med, at efterspørgslen er for stor til udbuddet. Og så kan man godt risikere at få flere prisstigninger, end man ellers ville have fået, siger Carl-Johan Dalgaard.

Hvis hjælpechecken til danskerne er finansieret, vil det sige, at pengene bliver taget fra et andet sted. Dermed er der altså, groft forenklet, samme mængde penge i samfundet. Det ville ikke give noget problem, lyder det.

Problemet er derimod, ifølge økonomerne, hvis der sendes en ekstra pose penge i cirkulation i samfundet. Det kan altså puste til inflationen.

Og det er det, der er lagt op til, når regeringen vil finansiere hjælpepakken ved at lave et større underskud på statsbudgettet end ellers tilladt ved at ty til budgetloven. Reglen, der tillader et underskud på 1 procent af bnp frem for 0,5 procent.

Frygt for en glidebane

Det bekymrer samfundets finanspolitiske vagthund, De Økonomiske Råd, af to grunde. Dels fordi det som netop beskrevet ville være godt for samfundsøkonomien at finansiere krisepakken, men også fordi krisepakker ikke helt er det, der er meningen med budgetloven.

- Budgetloven siger, at det eneste, man må trække ud, er ting, der ligger uden for statens kontrol. Og det er ikke helt oplagt at anse kompensationsordninger, som staten beslutter sig for, for at være uden for statens kontrol, mener Carl-Johan Dalgaard.

Cheføkonomen fra Cepos er enig. Og han frygter, at en check til pensionister og førtidspensionister kan blive "en glidebane".

- De er jo ikke de fattigste. Hvad med personer på kontanthjælp og integrationsydelse? Skal de også have en check? spørger Mads Lundby Hansen.

Mette Frederiksen forestiller sig en samlet krisepakke på omkring tre milliarder kroner. Ifølge TV 2s oplysninger begynder forhandlingerne onsdag. Allerede tirsdag tager Skatterådet stilling til, om kørselsfradraget skal stige for at hjælpe de danske pendlere.