Kommunerne kan fravige reglerne for at sikre dagtilbud og skole til ukrainske børn og unge
Kommunerne får større frihed til at løse opgaven med at skabe plads og rammer til ukrainske børn og unge i skoler og daginstitutioner.
Det bliver nu muligt at se bort fra store dele af lovgivningen på grundskole- og dagtilbudsområdet for at skabe plads til de mange ukrainske børn og unge, der kommer til Danmark.
Det er regeringen og Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne blevet enige om.
Blandt andet kan de ukrainske flygtningebørn blive passet i særlige modtage-daginstitutioner, hvor der bliver talt ukrainsk.
- Det store antal fordrevne ukrainere, vi modtager i Danmark i disse uger, lægger et meget betydeligt pres på kommunerne. Det er vi nødt til at forholde os til, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
- Derfor giver vi nu kommunerne en helt ekstraordinær fleksibilitet, som kan bidrage til at sikre, at de ukrainske børn og unge får en så god hverdag som muligt her i Danmark.
Dagtilbud på ukrainsk
Aftalen skal altså sikre, at der er skole- og institutionspladser til de mange ukrainske børn og unge og give dem "de bedst mulige rammer for at indgå i det danske samfund i den tid, de er her, uden at give afkald på deres tilknytning til ukrainsk sprog, kultur og identitet", som der står i en pressemeddelelse om aftalen.
For daginstitutionernes vedkommende betyder det:
- Der kan oprettes modtage-daginstitutioner. Enten i egne lokaler eller i tilknytning til eksisterende dagtilbud.
- Det er ikke et krav, at der tales dansk. Men kommunerne skal sørge for dansksproget personale, hvor det kan lade sig gøre at introducere børnene til det danske sprog og samfund.
- Ligesom enhver anden dansk daginstitution skal de midlertidige tilbud arbejde med børnenes trivsel, læring og udvikling. Men de bliver undtaget for flere gældende regler. Blandt andet vil de ikke være omfattet af kravet om udarbejdelse af en pædagogisk læreplan.
- Modsat tosprogede børn i udsatte boligområder, bliver der ikke noget krav om, at de ukrainske børn skal i institution 30 timer om ugen for at blive sprogstimuleret.
Pasningsgarantien på dagtilbudsområdet fastholdes. Og de sædvanlige regler gælder også om eksempelvis forældrebestyrelser, sund frokost, egenbetaling og mulighed for fripladstilskud.
Kommunerne kan give selvejende daginstitutioner og private dagplejere lov at drive særlige tilbud til børn fra Ukraine. Med aftalen gives der også lov til, at de ikke behøver at tale dansk.
Og ukrainske forældre kan få tilskud til at passe deres egne og andres børn, selvom det normalt er et krav, at man kan tale dansk og har boet i Danmark i syv ud af de seneste otte år for at få tilskuddet.
- Det kan være hensigtsmæssigt, at en kvinde, der er kommet hertil forestår pasning. Det kan være det, der giver størst tryghed for hendes egne børn og de børn, hun passer, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Skolebørn kan undervises med ukrainske bøger
I grundskolen bliver det med den nye aftale muligt at lave særlige grundskoler til elever fra Ukraine. Det indebærer:
- At undervise de ukrainske børn og unge på tværs af klassetrin.
- At undervise dem på ukrainsk og engelsk frem for dansk som undervisningssprog.
- Det bliver også muligt at se bort fra kravene til blandt andet antallet af undervisningstimer, fag og klassestørrelser.
- Der kan bruges virtuel fjernundervisning, for eksempel fra Ukraine.
- Det bliver også muligt at bruge undervisningsmateriale fra Ukraine, hvis det lever op til de danske krav.
- Kommunerne kan lave modtageklasser på tværs af kommuner.
- Kravet om sprogprøver fraviges for fordrevne børn og unge fra Ukraine, der er bosat i udsatte boligområder.
Ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner kan efter denne aftale også tilbyde ukrainere, der har opholdstilladelse efter særloven, undervisning på engelsk eller ukrainsk og helt eller delvist som virtuel fjernundervisning.
Fjerne regler i stedet for at lave nye
Hovedpointen med aftalen er at lempe kravene til både dagtilbud og grundskolen, så der er langt færre regler at forholde sig til - og så de ikke spænder ben for, hvad der er bedst for børnene.
- Jeg ved godt, at nye aftaler oftest betyder en masse nye regler. Men det har faktisk været det omvendte her, siger børne- og undervisningsministeren.
Hun kalder det for en "kan"-aftale i stedet for en "skal-aftale". Alt handler om at fjerne barrierer, så den enorme opgave kan blive løst bedst muligt.
Det er ministerens indtryk, at de mange ukrainske elever, som skolerne skal tage hånd om, kommer til at påvirke skolegangen for de danske børn "relativt lidt".
En almindelig skoleklasse vil få i omegnen af en-to nye klassekammerater fra Ukraine. Hvis det bliver flere end det, vil det være bedre at lave deciderede modtageklasser.
- De fleste skolebørn og dagtilbudsbørn vil opleve et ekstra ukrainsk barn i køen til rutsjebanen eller en enkelt eller to i en skoleklasse. Vi forestiller os en relativt lille påvirkning. Jeg har faktisk ret stor tillid til, at kommunerne kan gøre det her, så det ikke er skadeligt, siger hun.
- Børn skal ikke gå i forringede tilbud i årevis
Aftalen omfatter de ukrainske børn og unge, der har opholdstilladelse i Danmark efter særloven. Og den udløber derfor samtidig med særloven 17. marts 2024.
Det er vigtigt for flere af partierne bag aftalen, at det er planlagt at følge udviklingen løbende og justere, hvis der bliver behov for det.
- Børn skal ikke gå i forringede tilbud i flere år, siger eksempelvis Charlotte Broman Mølbæk, der er børne- og undervisningsordfører for SF.
Samme toner lyder også fra de konservative:
- Hvis krigen trækker ud i måneder endsige år, så er det ikke længere realistisk, at ukrainerne skal hurtigt tilbage. Her vil det være nødvendigt med nye politiske drøftelser for at sikre, at vi hjælper ukrainske børn og unge godt nok på lang sigt, siger undervisningsordfører Mai Mercado.
Cirka 23.000 personer har indtil videre søgt om ophold i Danmark efter særloven. Heraf er en stor del børn og unge i dagtilbuds- og skolealderen.