Politik

Flere partier melder sig klar til at sætte kørselsfradraget op

Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er åbne for at hæve fradraget. Men Enhedslisten og de konservative mener, at det er en dårlig idé.

Med næsten 15 kroner for en liter benzin er det en dyr omgang at fylde tanken på sin bil op. Også selvom brændstofpriserne er faldet en smule, siden de var på deres højeste i begyndelsen af marts.

Nu kommer der muligvis en håndsrækning til de danskere, der har langt til arbejde.

På baggrund af de høje brændstofpriser forårsaget af Ruslands invasion af Ukraine holder Skatterådet tirsdag et møde, hvor det tager stilling til, om kørselsfradraget skal stige for at hjælpe de danske pendlere.

Det er Skatterådet, der bestemmer fradragets størrelse, men det stopper ikke Folketingets partier fra at dele deres syn på spørgsmålet.

Flere partier presser på for at hæve kørselsfradraget, så danskerne har et klart “incitament til at tage på arbejde”.

- Der er ingen tvivl om, at vi fra Venstres side gerne ser, at Skatterådet vælger at opjustere vurderingen, siger skatteordfører i Venstre, Louise Schack Elholm, til TV 2.

“Helt naturligt” at hæve det nu

Skatterådet regulerer hvert år i november kørselsfradraget på baggrund af en beregning af det kommende års pris for at holde bil, herunder udgiften til brændstof.

I slutningen af 2021 skruede Skatterådet fradraget en smule op på grund af de allerede dengang stigende brændstofpriser.

Sådan ser kørselsfradraget ud i dag

Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 kilometer til og fra arbejde (over 12 kilometer hver vej). Det er ligegyldigt, om du tager bil, cykel eller offentlig transport. 

Du får fradrag for de dage, du reelt kører til og fra arbejde (altså ikke hjemmearbejdsdage, kursusdage, sygedage, orlov mv.).

Fradraget i 2022 er nogle få øre højere end i 2021. I dag ligger fradraget på 1,98 kroner per kilometer per dag. I 2021 lå det på 1,90 kroner. 

Denne sats gælder kun indtil 120 kilometer. Herefter falder fradraget til 0,99 kroner per kilometer per dag i 2022 mod 0,94 kroner i 2021.

Beboere i yderkommunerne har fuldt fradrag for alle kilometer over de første 25.  ​

Kilde: Skat.dk

Derfor vil det ifølge Venstre også være “helt naturligt” at hæve fradraget yderligere, da de tal, der ligger til grund for den nuværende vurdering, “ikke længere holder stik”.

- Vi mener ikke, at det vil være uansvarligt i forhold til økonomien eller puste til inflationen, da der ikke er tale om penge, folk får i hånden, men derimod et fradrag, der skal sikre, at det kan betale sig for folk at tage på arbejde, lyder det fra Louise Schack Elholm.

Hun er selv medlem af Skatterådet, men hun udtaler sig her udelukkende som skatteordfører, da medlemmerne af Skatterådet har tavshedspligt.

Åbne for Skatterådets anbefalinger

Også Dansk Folkeparti opfordrer til at hæve fradraget. Skatteordfører Dennis Flydtkjær fortæller, at det er “helt oplagt, at der skal gøres noget nu”.

- Satsen er fastsat ud fra en forventning om et vist prisniveau, og siden er den pris så eksploderet. Det er noget, vi som folketing og stat er nødt til at tage hånd om, siger han.

Men det er ikke kun oppositionspartier, der støtter tanken om at hæve kørselsfradraget.

Hvad er Skatterådet?

Skatterådet er et kollegialt lægmandsorgan, der består af 19 medlemmer, som sammen behandler og træffer afgørelse i de sager, der forelægges rådet.

Rådet bistår Skatteforvaltningen ved forvaltningen af lovgivningen om skatter og afgifter, bortset fra lovgivning om told.

Skatterådets primære arbejdsområde er behandlingen af principielle anmodninger om bindende svar. Herudover har Skatterådet blandt andet følgende kompetencer:

Folketinget vælger seks medlemmer, og skatteministeren udvælger 13 medlemmer, herunder formanden og næstformanden.

Blandt de medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal fire medlemmer være repræsentanter for henholdsvis landbruget, industrien eller håndværket, handelen og lønmodtagerne, og fire medlemmer skal repræsentere kommunerne.

Kilde: Skatteforvaltningen

Radikale Venstre er mere forsigtige end Venstre og DF, men fortæller, at de er åbne for Skatterådets kommende anbefalinger.

- Vi er åbne for at sætte kørselsfradraget op på et niveau, hvor det følger prisudviklingen. Og viser det sig at være administrativt nemt at gøre, er vi åbne for det. Derfor er det interessant at se, hvad Skatterådet kommer med, siger Kathrine Olldag, skatteordfører i Radikale Venstre, til TV 2.

Enhedslisten: En rigtig dårlig ide

Det er dog ikke alle partier, der er lige begejstrede for idéen om at hæve kørselsfradraget.

Hos Enhedslisten kalder de det en “rigtig dårlig ide”. Priserne stiger over alt i samfundet, så hvis der skal kompenseres, skal det målrettes de mest lavtlønnede i samfundet, lyder det fra partiets trafikordfører, Henning Hyllested.

Over en million danskere får befordringsfradrag, så hvis vi forhøjer det, hjælper vi også direktører i Nordsjælland. Det er ikke den rigtige vej at gå, mener han.

Skatteordfører hos de konservative, Rasmus Jarlov, fortæller, at partiet heller ikke umiddelbart støtter et højere kørselsfradrag.

- Vi prioriterer andre skattelettelser højere. Samtidig virker det ikke som det rigtige i en tid, hvor vi skal begrænse vores klimaaftryk, siger Rasmus Jarlov.

Ifølge ham lytter Det Konservative Folkeparti til de økonomer, der siger, “at det ikke nytter noget, at vi politisk forsøger at annullere de stigende brændstofpriser”.

- Det er meningen, at vi skal reducere vores forbrug. Det er ikke meningen, at vi skal understøtte forbruget for eksempel med højere fradrag, siger Rasmus Jarlov.

Regningen skal betales

Økonomisk overvismand Carl Johan Dalgaard har flere gange advaret mod, at der sendes penge ud til danskerne i en situation, hvor inflationen er på det højeste niveau i mange år. Men han er ikke umiddelbart afvisende over for en forhøjelse af kørselsfradraget.

- Det er klart, at det ikke er hensigtsmæssigt at have et fradrag, der ikke dækker de faktiske udgifter. Derfor kan der være fornuft i at kigge på fradraget i lyset af de stigende energipriser, siger Carl Johan Dalgaard.

Brændstofprisernes påvirkning på pendlere

Ifølge beregninger fra Danske Bank er de stigende benzinpriser i den grad noget, pendlerne kan mærke.

For en person, der sidste år dagligt pendlede 25 kilometer til og fra arbejde, var benzinudgiften minus værdien af kørselsfradraget 30 kroner om dagen.

Med den nuværende benzinpris og det nuværende kørselsfradrag er den daglige benzinudgift minus fradraget 41 kroner.

Altså en forskel på 11 kroner om dagen.

Har man lidt længere på job, bliver ekstraregningen tilsvarende større.

For en person, der sidste år dagligt pendlede 50 kilometer til og fra arbejde, var benzinudgiften minus værdien af kørselsfradraget 47 kroner.

Med den nuværende benzinpris og det nuværende kørselsfradrag er den daglige benzinudgift minus fradraget 70 kroner.

Altså en forskel på 23 kroner om dagen.

Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, understreger, at det grundlæggende ikke er muligt at omfordele sig ud af de nuværende prisstigninger på energi.

- Et eller andet sted skal regningen betales, og det giver ikke mening at kompensere alle mennesker for alting, siger Las Olsen.

Der er dog “nogle særlige overvejelser”, når det kommer til kørselsfradraget. Da man betaler skat af sin løn, giver det derfor også mening, at man kan trække sin transportudgift fra i skat, lyder det fra cheføkonomen.

- Men det er også klart, at hvis man giver nogle lempelser for dem, der har et arbejde, så lander den udgift hos nogle andre, siger Las Olsen.

Skatterådet forventer at have en afgørelse om forhøjelsen af kørselsfradraget klar omkring klokken 13.00 tirsdag.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra skatteminister Jeppe Bruus.