Folketinget godkender at sende op mod 1000 soldater til Letland
Der afholdes pressemøde om bidraget torsdag klokken 15.45 med blandt andet udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Morten Bødskov.
Danmarks bidrag til forsvarsalliancen Nato bliver nu øget markant både til vands, til lands og i luften.
Torsdag formiddag har et bredt flertal i Folketinget stemt for regeringens beslutningsforslag om øget militært bidrag.
Kun Enhedslisten og Frie Grønne stemte imod.
Bidraget omfatter blandt andet op mod 1000 soldater. Dermed øger regeringen nu det danske bidrag til NATO’s kollektive forsvar med en kampbataljon på ca. 800 soldater og i perioder op til 200 støttesoldater. De skal udstationeres i Letland.
De 800 danske soldater blev allerede meldt ud sidst i marts, og allerede den gang var der bred opbakning fra et flertal i Folketinget. Nu er det forslaget så formelt stemt igennem.
Et vigtigt signal til vores allierede
Beslutningsforslaget giver også mulighed for, at Danmark kan stille med en fregat, en række luftmilitære bidrag samt stabsbidrag til NATO's internationale stabe og hovedkvarterer.
De nye biddrag skal ifølge en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet "understøtte NATO’s afskrækkelses- og forsvarsprofil i den nuværende krisesituation".
- Vi sender endnu engang et vigtigt signal til vores allierede om, at Danmark er parat til at levere og tage ansvar, lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
- Østersøregionen er vores nærområde
Det område, som det danske bidrag skal operere i, forventes hovedsageligt at være Natos østligst liggende lande som for eksempel Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Bulgarien.
Ifølge forsvarsminister Morten Bødskov (S), har Danmark en særlig interesse i at tage ansvar for sikkerheden i Østersøregionen, da det er "en del af vores nærområde".
- Danske soldater har i årevis bidraget til NATO's fremskudte tilstedeværelse i Estland, med kampfly til NATO's suverænitetshåndhævelse af de baltiske landes luftrum og med fregatter til NATO's flådestyrke i Østersøen, lyder det fra Morten Bødskov i pressemeddelelsen.
Det øger spændingen
Major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Kristian Lindhardt, fortæller, at det danske bidrag skal ses i sammenhæng med hele NATO-optrapningen, hvor flere andre europæiske medlemslande også opskalerer deres permanente tilstedeværelse langs NATOs østlige grænse.
Om det betyder, at der er en overhængende fare for en russisk invasion af de baltiske lande, tvivler Kristian Lindhardt dog på.
- Det tror jeg ikke, specielt ikke nu hvor Rusland har hænderne fyldte med det, de laver i Ukraine. Men det er jo et kraftigt vink med en vognstang om, at man skal holde sig væk, fordi NATO er klar til at kæmpe, siger han.
Det er en optrapning, der øger spændingen mellem Rusland og Vesten, anerkender Kristian Lindhardt og understreger, at det er vigtigt at se på de militære bidrags formål og de politiske signaler, der følger med troppeoptrapningen.
- Siger vores politikere, at soldaterne skal helt op og stå ved grænsen i Narva (by i Estland ved grænsen til Rusland, red.), så de kan kigge over floden ind i Rusland. Nej, det gør de ikke. De siger, at soldaterne skal over og arbejde sammen med de tilstedeværende lettiske og estiske enheder og deltage i øvelsesaktiviteter, siger Kristian Lindhardt.
Bidrag til lands, til vands og i luften
Her er de præcise militære bidrag til NATO:
Det landmilitære bidrag:
- En bataljonskampgruppe på op til cirka 1000 personer.
- Bidraget vil blandt andet kunne indeholde kampenheder som kampvogns- og infanterienheder. Det kan også være kampstøtteenheder, for eksempel ingeniør- og ildstøtteenheder. Og det kan være støtteenheder, for eksempel logistik- og kommunikationsenheder.
- Bataljonens opgaver vil kunne omfatte en bred vifte af landmilitære opgaver. Herunder at indgå i trænings- og øvelsesaktiviteter og indsættelse i forsvarskamp.
Det sømilitære bidrag:
- Bidraget vil bestå af en fregat af Iver Huitfeldt- eller Absalon-klassen med op til cirka 175 personer.
- Fregatterne vil kunne løse flere forskellige militære maritime opgaver. Det gælder strategisk signalgivning, opretholdelse af et situationsbillede og medvirken til etablering af lokalt søherredømme.
Det luftmilitære bidrag:
- Her vil der kunne være tale om et CL-604 overvågningsfly (Bombardier Challenger) med op til cirka 35 personer, som vil kunne bidrage til situationsbilledet i operationsområdet.
- Et operatørbidrag med speciale i overvågning af og kontrol med luftrummet med op til cirka 85 personer. Operatørbidraget vil kunne have til opgave at etablere et situationsbillede af luftrummet og støtte indsættelsen af danske og allierede kampfly.
- En mobil luftforsvarsradar med op til cirka 45 personer. Kapaciteten vil kunne have til opgave at etablere et billede af luftrummet.
De danske militære bidrag vil gennemføre aktiviteter inden for rammerne af Natos operationsplaner og magtanvendelsesdirektiver. De vil dermed blandt andet have adgang til at anvende magt i selvforsvar og i forsvar af allieredes styrker og territorium.
Operationsområdet for de danske bidrag vil være NATO-landenes geografiske ansvarsområde og internationalt farvand og luftrum.
Der afholdes pressemøde om bidraget torsdag 21. April klokken 15.45 på Antvorskov Kaserne i Slagelse med udenrigsminister Jeppe Kofod, forsvarsminister Morten Bødskov og bataljonschef oberstløjtnant Anton Dinesen.