Regeringens nye udspil er ikke ambitiøst nok, lyder kritikken

Regeringens nye udspil møder blandt andet kritik for manglende finansieringsforslag.

Tirsdag morgen præsenterede regeringen udspillet 'Danmark kan mere II' om, hvordan Danmark skal blive fri af russisk gas.

Og mens reaktionerne fra de andre partier i Folketinget generelt er positive, møder udspillet også kritik. Det er godt, men langt fra nok, lyder det fra partierne.

Udspillet skal hjælpe Danmark fri af fossile brændsler – herunder russisk gas. Det skal blandt andet ske ved at øge produktionen af grøn strøm og udfase naturgas, som skal erstattes med fjernvarme, hvor det er muligt.

- Ambitionerne er rigtige langt hen ad vejen, men det må gerne gå lidt hurtigere, og vi må gerne skrue lidt op, siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Det skal gå hurtigere

Han studser især over, at danskerne skal vente til udgangen af 2022, før de kan få svar på, om de kan komme på fjernvarme eller ej. Det både ”kan og skal gå hurtigere”, mener han.

- Mens jeg så pressemødet, googlede jeg min egen kommune og fjernvarme, hvor jeg fandt et kort og så, hvem der kan komme på. Det må kunne lade sig gøre at opdatere de her kort hurtigere end inden årets udgang, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Samtidig mener Venstre, at der skal skrues op for brugen af biogas, som længe er blevet set som ”den tredje sten i den grønne omstilling”.

Nu er biogassen helt nødvendig, fordi den grønne omstilling er blevet en del af sikkerhedspolitikken, mener Jakob Ellemann-Jensen.

Også regeringens støtteparti SF mener, at der skal investeres mere i biogas. Partiets formand, Pia Olsen Dyhr, fortæller, at udspillet fra regeringen ”ikke er nok”.

- Vi skal af med gassen endnu hurtigere. Regeringen lægger op til, at vi i 2030 er uafhængige af russisk gas. I SF siger vi ved udgangen af 2027, siger Pia Olsen Dyhr.

Manglende forslag til finansiering

Enhedslisten mener, at der er "mange gode takter i udspillet", men støttepartiet ser samtidig med bekymring på flere af dets elementer.

- Der er slet ikke krav nok til industrien, som står for en stor del af gasforbruget. Og så bekymrer det mig, at regeringen har en plan om at hive endnu mere fossil gas op af Nordsøen, siger politisk ordfører Mai Villadsen.

Radikale Venstre kalder det nye udspil ”et flot visionskatalog, hvor der er lang vej til et konkret udspil”.

De radikale efterspørger konkrete planer bag regeringens ambitioner om at øge produktionen af vedvarende energi, blandt andet gennem en firedobling af den samlede produktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.

- Regeringen mangler stadig konkrete redskaber til, at kommuner og stat i fællesskab kan udpege placeringer for den nye energi. Der mangler konkrete bud på, hvordan vi kan fremme sameksistens mellem klima- og naturhensyn og fjerne nogle af de mest rigide regler, siger Martin Lidegaard, næstformand i Radikale Venstre.

Mest kritisk er det dog, at regeringen mangler forslag til, hvordan det hele skal finansieres, mener Martin Lidegaard.

- Det er ikke en omfordelingsøvelse

Også Venstre er kritiske over for de økonomiske aspekter i udspillet.

Omkring 400.000 danske hjem opvarmes i dag med naturgas, og mens cirka 250.000 af disse kan få fjernvarme, kan resten i stedet købe en varmepumpe og på den måde skille sig af med gasfyret.

Men en varmepumpe kan være en dyr omgang, og derfor vil regeringen ty til en indkomstreguleret tilskudsordning, hvor de laveste indkomster får den største hjælp.

Det møder kritik fra Venstre, der mener, at det ”ikke er en eller anden omfordelingsøvelse, som vi er i gang med”. De mener, at der skal ses bredere på spørgsmålet om tilskud, end regeringen lægger op til.

- For mig handler det her om, at vi bliver uafhængige af russisk gas, at vi får udfaset naturgas, og at vi får hurtigt svar på, om vi kan komme på fjernvarme og hvis ikke, hvad alternativet så er? Og ikke at vi siger, at der er bestemte krav, man skal opfylde, før man er værd at hjælpe, siger Jakob Ellemann-Jensen.