Folkeafstemning 2022

Regeringen kommer nej-siden i møde igen - får skrevet garanti for folkeafstemning ind i loven

Danskerne skal til stemmeurnerne igen, hvis det europæiske forsvarssamarbejde en dag bliver overstatsligt, lover udenrigsministeren.

Regeringen kommer nu endnu engang nej-siden i møde vedrørende loven om forsvarsforbeholdet, der skal til folkeafstemning til juni.

Særligt Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt har forlangt garantier for, at der vil blive udskrevet en folkeafstemning, hvis det europæiske forsvarssamarbejde nogensinde bliver overstatsligt - for eksempel i form af en decideret EU-hær.

Den garanti fik han for en uge siden, men det var ikke nok. Det skulle også skrives ind i loven, lød kravet.

Det sker så nu, meddeler udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

- Vi slår fuldstændig klart, at skulle der hypotetisk opstå et forslag om at lave en overstatslig EU-hær eller afskaffe vetoretten for EU-landene på forsvarsområdet, så ville det kræve en folkeafstemning i Danmark. Det vil regeringen gerne give en politisk garanti for, og det vil vi så også gerne skrive ind i loven, siger udenrigsministeren til TV 2.

Ændrer lovtekst på grund af debat

Dermed kommer det altså til at stå sort på hvidt i selve lovteksten, at vælgerne vil blive spurgt igen, hvis forsvarssamarbejdet en dag skal øges.

Nej-siden dyrker nogle myter om, at der skulle være et forslag om en EU-hær, og at landene skulle afskaffe vetoretten på forsvarsområdet.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S)

EU’s forsvarssamarbejde er i øjeblikket mellemstatsligt. Det betyder, at staterne ikke er forpligtet til noget, men har vetoret.

Overstatsligt samarbejde betyder derimod, at man i EU kan lave regler, der gælder alle medlemslandene, uden at reglerne skal godkendes i de nationale parlamenter.

Jeppe Kofod har tidligere understreget, at han ser det som urealistisk, at det nogensinde skulle komme på tale. Og at regeringen i så fald ville insistere på en folkeafstemning om det og anbefale et stort nej.

Det mener han stadig. Men ministeren vælger altså alligevel at justere på lovens ordlyd på grund af den debat, der har været på det seneste.

- Nej-siden dyrker nogle myter om, at der skulle være et forslag om en EU-hær, og at landene skulle afskaffe vetoretten på forsvarsområdet, men det ligger overhovedet ikke på bordet, siger han.

- Men bare for at slå enhver tvivl hen, så vil vi garantere, at hvis det skulle komme dertil en dag - og der ligger altså overhovedet ikke noget på bordet - så ville vi skulle have en folkeafstemning. Det vil vi nu skrive ind i loven, så der ikke er mere tvivl om det spørgsmål, siger Jeppe Kofod.

Messerschmidt er stadig bekymret

Tiltaget glæder Dansk Folkepartis formand.

- Det er selvfølgelig dejligt, og det glæder vi os over, hvis vi får de her garantier skrevet ind i loven. Jeg tror, der er rigtig mange danskere, der sidder og er bekymrede for, om det er sidste gang, man bliver spurgt, siger Morten Messerschmidt.

Men det er ikke ensbetydende med, at hans bekymring for en EU-hær er slukket, forsikrer han.

- Det her ændrer ikke på, at et EU-begejstret flertal i Folketinget stadig vil kunne tilslutte sig de drømme, som både Frankrig, Tyskland og andre lande gør sig om et fælles forsvar, fastholder han.

Stemmeseddel blev ændret

Dette er ikke første indrømmelse til nej-siden om forsvarsforbeholdet.

For knap to uger siden var det formuleringen af stemmesedlen, der blev ændret som følge af kritik fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

Formuleringen lød: "Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?" Og kritikken gik på, at der ikke var et ord om hverken EU, forbehold eller militær.

- Det er at fifle med demokratiet og minder om direkte snyderi. Vi stemmer om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, så det bør jo fremgå af temaet, sagde Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund.

Ordlyden blev ændret til "stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?". Man tilføjede altså ordene "ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet" til den hidtidige formulering.

Danmark har ikke stemmeret om forsvarspolitik

Danskerne skal 1. juni stemme om, hvorvidt Danmarks forsvarsforbehold skal bestå eller afskaffes.

Det blev Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Venstre og Det Konservative Folkeparti, enige om, da de fem partier indgik den sikkerhedspolitiske aftale, kaldet det nationale kompromis, 6. marts.

Ifølge Folketingets EU-Oplysning betyder forsvarsforbeholdet, at Danmark som hovedregel ikke deltager i dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.

- Vi deltager ikke i EU’s militære operationer, vi finansierer dem ikke, og vi stiller ikke med soldater og militært udstyr til EU-ledede missioner i konfliktområder, står der.

Forbeholdet betyder også, at Danmark ikke har stemmeret i Ministerrådet, når forsvarspolitikken behandles.