Helle Thorning-Schmidt vidste mere, end hun kunne fortælle pressen 22. februar 2012. I stedet blev det til formuleringen "der kommer en god løsning i morgen".
Politik

Der var champagne og fuld musik, da betalingsringen blev begravet under gulvtæppet på ministerkontoret

Helle Thorning-Schmidt lovede en god løsning, men betalingsringen blev aldrig til noget. Læs tredje del af TV 2s serie om brudte aftaler i politik.

Departementschef Jacob Heinsen satte cd’en i B&O-anlægget på væggen og trykkede på afspil. Tonerne fra Chopins sørgemarch forplantede sig i ministerkontoret, mens departementschefen efterlod ministeren og det øvrige selskab i lokalet.

Kort efter kom han ind igen sammen med to kontorchefer og en afdelingschef. De bar en båre, hvor der lå en sort mappe med en stak papirer i.

En hvid A4-side udgjorde forsiden på mappen. I øverste venstre hjørne var aftegnet en fredsdue, og i modsatte hjørne svævede en engel, der spillede trompet.

Midt på forsiden stod følgende gravskrift:

Betalingsringen

*26-08-2009

+22-02-2012

De fire embedsfolk gik i andægtigt tempo hen mod et rundt mødebord i den ene side af ministerkontoret. Hjørnet af gulvtæppet under bordet var foldet til side. Her standsede de fire og sænkede langsomt den sorte mappe ned.

Da den lå på gulvet, trak departementschefen hjørnet af tæppet hen over mappen. Så gjorde han plads til den socialdemokratiske transportminister Henrik Dam Kristensen, der kastede nogle papirstrimler af makulerede dokumenter oven på tæppet.

I mappen lå det færdige lovforslag til en betalingsring om København. De makulerede papirstrimler var fra notater til lovarbejdet.

Da begravelsen og "jordpåkastelsen" var fuldført 22. februar 2012, stoppede departementschefen sørgemarchen, og den socialdemokratiske transportminister Henrik Dam Kristensen holdt en kort tale til forsamlingen, der fyldte godt op i kontoret.

Alle de tilstedeværende embedsmænd havde lagt enorme ressourcer i at udarbejde indtil flere forskellige modeller for en afgiftsring om København, der skulle mindske biltrafikken og øge brugen af offentlig trafik i stedet.

Embedsmændene havde regnet på så mange modeller, at de internt var begyndt at navngive de forskellige efter Ikea-møbler. Den mest usandsynlige model, de blev sat til at arbejde på, havde de navngivet "Fjolla".

Der var en blandet stemning i ministerkontoret. Tristesse over at sige farvel til uendeligt mange timers spildt arbejde, og en lettelse over endelig at kunne koncentrere sig om nye opgaver.

Det var da heller ikke de tilstedeværendes skyld, at betalingsringen nu var stedt til hvile, fortalte ministeren i sin korte tale. Herefter kunne de tage for sig af gravøl og champagne, der var stillet frem på det runde bord.

Brudte aftaler

Rænkespil, dårlige relationer, manglende tillid og personlige ambitioner er nogle af elementerne i de mest dramatiske forhandlingsforløb på Christiansborg.

TV 2 fortæller i denne serie om politiske aftaler, der pludselig ikke var en aftale alligevel, og forhandlinger, der eskalerede så meget, at de truede regeringen på livet – eller reddede den på målstregen.

Læs første del her: Ingen sagde noget i 12 minutter, da Løkke spurgte, hvordan de skulle komme ud af krisen

Læs anden del her: Ellemann tog en grum hævn ved frokostbordet, efter at Engell havde ydmyget ham

Denne artikel bygger på en række samtaler med helt centrale personer, samtidige artikler og Helle Thorning-Schmidts erindringsbog ’Hvad man ikke dør af’.

Grundpillen

Betalingsringen havde været en af grundpillerne i det historiske regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre, da partierne efter tre intense og slidsomme uger i efteråret 2011 lykkedes med at finde frem til et regeringsgrundlag, alle tre partier kunne se sig i.

Men godt fem måneder senere lå projektet i ruiner. Måske bedst symboliseret ved den monumentale sætning fra statsminister Helle Thorning-Schmidt: "Der kommer en god løsning i morgen".

Fødslen

Når gravmælet over betalingsringen fortæller, at fødslen skete 26. august 2009, skyldes det, at TV Avisen den aften kunne berette om et fælles udspil fra Socialdemokratiet og SF.

I nyhedsudsendelsen fortalte de to partiformænd Villy Søvndal (SF) og Helle Thorning-Schmidt (S), at de ville begrænse biltrafikken ind og ud af København med en betalingsring om hovedstaden.

Det var første gang, at en betalingsring om København blev fremsat som reel fælles politik mellem de to.

Men det skulle langtfra blive eneste gang, at man kunne opleve Socialdemokratiet og SF i et opsigtsvækkende og omklamrende parløb.

Allerede to dage senere præsenterede Helle Thorning og Villy Søvndal det fælles skattepolitiske udspil 'Fair forandring'. I maj 2010 fulgte de op med den fælles økonomiske plan 'Fair løsning'.

I begge aftaler var ringen nævnt. Den skulle efter planen være klar i 2014 og indbringe cirka to milliarder kroner, der skulle bruges til investeringer i kollektiv trafik.

Trofæet

Det tætte samarbejde mellem Socialdemokratiet og SF havde taget fart efter et hemmeligt møde mellem de to partitopper i maj 2008. Hvis det skulle lykkes at presse Venstre ud af Statsministeriet, hvor Anders Fogh Rasmussen siden 2001 og nu Lars Løkke Rasmussen tronede, krævede det et politisk samarbejde uden fortilfælde.

Efter mødet i 2008 mødtes socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen og chefanalytiker Bjarne Corydon med SF’s ditto Ole Sohn og Thor Møger en gang om ugen. Oftest til frokost på Henrik Sass Larsens kontor på Christiansborgs anden sal.

Jeg gider ikke høre mere om det. Det kan du tage dig af

Henrik Dam Kristensen (S)

Af og til blev kredsen udvidet, og de fik blandt andet selskab af Helle Thorning og Villy Søvndal og brugte et par dage på en fynsk herregård eller i Hornbækhus i Nordsjælland.

I overgangen fra protestparti på venstrefløjen til et regeringsdueligt parti måtte SF give en række indrømmelser, særligt på økonomi- og indvandrerområdet.

Det skulle partiet have en betaling for, og den fik de i form af en betalingsring om København.

Det var trofæet, som skulle vises frem ikke mindst i partiets bagland som en politisk indrømmelse, der både ville gavne den offentlige transport og være godt for miljøet, fordi bilismen skulle beskattes. Klassisk SF-politik.

Kun Henrik Sass Larsen advarede undervejs mod betalingsringen. Den ville komme til at skabe problemer, fordi den ville blive for svær at håndtere i praksis, og der var for mange oplagte modstandere, indvendte han. Men advarslerne på frokostmøderne rokkede ikke ved den politiske betaling til SF.

Sprækken i det røde flertal

Også i Venstre havde de øje på problemerne ved en betalingsring, og i foråret 2011 begyndte partiet at presse Søvndal og Thorning til at blive konkrete.

Indtil videre havde regeringen intet meldt ud om, hvor ringen præcis skulle ligge, og dermed hvem der ville blive ramt økonomisk.

15. august lancerede Venstre kampagnen 'Bag facaden', der fortalte, at det med en betalingsring fremover ville koste pendlere i hovedstadsområdet 18.000 kroner om året at køre i bil på arbejde.

Meningsmålingerne fortalte i klare vendinger, at Venstre måtte forlade Statsministeriet efter et folketingsvalg. Men betalingsringen tændte et håb – det lignede den lille sprække i det ellers solide røde flertal blandt danskerne.

Betalingsringsordføreren

26. august 2011 udskrev statsminister Lars Løkke Rasmussen folketingsvalg. Det blev startskuddet til yderligere et Venstre-pres på betalingsringen.

I kampagner, gadeprotester og medieoptrædener gjorde partiet alt for at udstille problemerne med betalingsringen. Venstre-kandidaten Martin Geertsens protester var så massive, at han fik den formelle titel "betalingsringsordfører". Selvom han på det tidspunkt ikke engang sad i Folketinget.

Ubehaget ved betalingsringen forplantede sig allerede ved valgudskrivelsen til den socialdemokratiske partitop.

Samme dag, som Lars Løkke Rasmussen udskrev valget, holdt S-ledelsen strategimøde på Christiansborg. Da mødet var slut, skulle Henrik Dam Kristensen til Jylland for at føre valgkamp i sin kreds.

- Nu tager jeg til Horsens for at føre valgkamp, og der kommer vi ikke til at snakke betalingsring. Jeg gider ikke høre mere om det. Det kan du tage dig af, sagde han til Henrik Sass Larsen, der var opstillet i Køge og dermed i omegnen af betalingsringen.

Henrik Dam Kristensen skulle dog jævnligt til Christiansborg i løbet af valgkampen. Og hver gang han krydsede Storebælt, kunne han se, hvordan modstanden mod ringen voksede, når han passerede protesterende danskere, der med skilte og råb i kryds og langs vejen gjorde deres utilfredshed klar.

Skæbnens ironi

Selvom Martin Geertsen fik plads i Folketinget, lykkedes det ikke Venstre at genvinde regeringsmagten.

Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal havde tilsammen mistet otte mandater, men takket være en massiv fremgang hos Radikale Venstre, kunne Helle Thorning-Schmidt alligevel kalde sig Danmarks første kvindelige statsminister 3. oktober 2011.

Hun kunne derfor præsentere sin regering på Amalienborg Slotsplads samme dag. Skråt bag den nye statsminister stod Henrik Dam Kristensen. Skæbnen ville, at han var udpeget som landets nye transportminister.

Dermed var det hans opgave at overbevise de skeptiske danskere i hovedstaden om, at de skulle have en betalingsring. Og ikke mindst styre den igennem den nye politiske virkelighed, hvor særligt de røde borgmestre i Københavns omegn havde vist voldsom modvilje.

Konference på Bryggen

5. december 2011 følte Henrik Dam sig klar til at præsentere en foreløbig plan. Han havde derfor inviteret både eksperter, interesseorganisationer og samtlige borgmestre fra omegnskommunerne til konference på Bryggen i København.

Her brugte transportministeren og tre embedsmænd over to timer på, hvad der mest af alt mindede om en lang salgstale for betalingsringen.

Det var næsten kun i en sidebemærkning, at problemerne med faldende indbyggertal og butiksdød blev nævnt som konsekvenser af betalingsringen.

Det provokerede flere af de fremmødte borgmestre. Særligt én borgmester var vred. Det var Thomas Gyldal Petersen, den nytiltrådte S-borgmester i Herlev Kommune.

Transportministeriet forsøgte bevidst at tegne et skønbillede af betalingsringen, var hans indtryk. Efter konferencen lod han da også Henrik Dam vide, at det var ”at gøre tykt grin med omegnskommunerne”.

Transportministeren kvitterede med at invitere Thomas Gyldal til kaffe i Transportministeriet.

Et ophidset kaffemøde

Få dage efter mødte Thomas Gyldal og kommunaldirektør Helle Søberg op på transportministerens kontor. De blev budt velkommen af Henrik Dam, departementschef Jacob Heinsen og særlig rådgiver John Iversen.

Stemningen var i begyndelsen uformel, og de talte om løst og fast over kaffe og kage. Men så rømmede Thomas Gyldal sig. Han havde noget, han gerne ville vise.

Borgmesteren havde taget en række beregninger med, der viste, hvilke konsekvenser betalingsringen ville have for Herlev Kommune i form af butiksdød og øget trafik og støj.

I Transportministeriet havde man dog regnet sig frem til nogle andre tal, og Henrik Dam begyndte derfor at argumentere imod, at konsekvenserne ville være så massive.

Stemningen ændrede sig, og smalltalk blev til ophidselse på ministerkontoret.

- Der er ingen grund til at kæmpe sådan imod, konstaterede Henrik Dam Kristensen efter en times tid og afsluttede mødet.

Den bemærkning gjorde dog kun Herlev-borgmesteren endnu mere kamplysten. Betalingsringen skulle stoppes.

Der kommer en god løsning i morgen

Helle Thorning-Schmidt

Modstanden tog fart

For Thomas Gyldal var det afgørende at få de andre omegnsborgmestre med på planen, så modstanden blev så massiv som muligt.

Få dage efter mødtes alle 15 omegnsborgmestre på Rødovre Rådhus, til hvad der skulle vise sig at blive et helt afgørende møde.

På tre timer fik borgmestrene udarbejdet et brev til transportministeren, hvori de gjorde det helt klart, at betalingsringen var et kæmpe selvmål for regeringen, og at konsekvenserne for omegnskommunerne ville være uoverskuelige.

Der blev også lagt en klar plan for, hvad der skulle ske fremadrettet. Alle var enige om, at det vigtigste våben var medierne. Her kunne der simpelthen ikke blive råbt højt nok. Derudover skulle hver borgmester trække på de kontakter, de havde, for at få mobiliseret den størst mulige modstand.

Herfra tog det fart.

I de kommende uger voksede modstanden mod betalingsringen massivt. Det var nu ikke kun politikere, men også interesseorganisationer, dele af fagbevægelsen og store virksomheder, der blev en del af de kritiske røster.

Presset voksede derfor mod regeringen, og fundamentet under betalingsringen knagede voldsomt.

Den løsning, regeringen er kommet med, er ikke perfekt, men det er trods alt et bud, siger Helle Thorning.

Selvom Helle Thorning-Schmidt udadtil holdt fast i, at København stadig skulle have en betalingsring, helt frem til 7. februar, svandt troen på betalingsringen i regeringens øverste lag.

Pres på Möger

Finansminister Bjarne Corydon var begyndt at lægge et større og større pres på skatteminister Thor Möger. Hvis SF virkelig var interesseret i betalingsringen, hvorfor forsvarede partiets trafikordfører Pia Olsen Dyhr og Villy Søvndal den så ikke? De var fuldstændigt fraværende i medierne.

Hos SF undrede man sig over præcis det samme. Blot med omvendt fortegn. Hvorfor var socialdemokraternes overborgmester i København Frank Jensen eller trafikministeren aldrig i medierne for at kæmpe for betalingsringen?

Finansministeriets gennemregninger af de forskellige modeller for betalingsringen var ingen hjælp. Ingen af dem kom i nærheden af de to milliarder, som Socialdemokratiet og SF havde angivet i 2009.

De mest givtige kunne kaste nogle få hundrede millioner kroner af sig, men havde ingen gang på jord, fordi de ville blive alt for dyre for de pendlere, som dagligt ville krydse betalingsgrænsen.

Vi vil ikke, og det kommer ikke til at ske

Helle Thorning-Schmidt

Sammenbruddet

Søndag 20. februar 2012 blev presset for stort. Villy Søvndal, Ole Sohn og Thor Möger mødtes hjemme hos partisekretær Thurid Leirvoll i lejligheden på Amager.

Her erkendte SF-toppen, at betalingsringen ikke stod til at redde.

I stedet handlede det alene om, hvor mange penge Thor Möger og Villy Søvndal kunne sikre i krigsskade, når partiets sidste store mærkesag måtte droppes. Og hvordan det skulle forklares til medierne og partiets bagland, at den uden sammenligning mest synlige SF-mærkesag i regeringsgrundlaget nu også blev sat på listen over regeringens løftebrud.

Det endelige brud kom allerede næste dag. Statsminister Helle Thorning-Schmidt var på vej hjem fra et besøg hos den franske præsident Sarkozy. På bagsædet af en bil ud af Paris mod en nærliggende militær lufthavn ringede hun til Villy Søvndal.

Budskabet om betalingsringens endeligt sluttede i et højlydt skænderi mellem de to, inden statsministeren kunne sætte sig ombord i det ventende fly.

Helle Thorning Schmidt skulle holde sit faste ugentlige tirsdagspressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet den næste dag. De måtte holde krisemøde inden.

Kort efter kunne pressen fortælle om alvorlige problemer i regeringen og et krisemøde mellem de to regeringsparter om betalingsringen tirsdag morgen.

Oprydning og ny kaffemaskine

Mandag aften ringede telefonen derfor hos Trine Wesselhoff, da hun befandt sig i sin lejlighed på anden sal på Islands Brygge. Hun havde i mange år været personlig assistent for Helle Thorning Schmidt.

Helle Thorning-Schmidt havde tidligere benyttet sig af Trine Wesselhoffs lejlighed, når hun havde brug for at mødes til alvorlige politiske drøftelser i hemmelighed. Besynderligt nok havde journalisterne aldrig opdaget det.

Nu havde Helle Thorning brug for lejligheden igen, fortalte hun i telefonen.

Trine Wesselhoff kiggede rundt i lejligheden, der stadig bar præg af en weekend uden oprydning. Kaffemaskinen var i stykker. Men hun sagde naturligvis ja.

Lejligheden blev ordnet, Trine Wesselhoffs mor kom over med en espressomaskine, og tidligt tirsdag morgen hentede Trine Wesselhoff morgenbrød hos Emmerys-bageren tæt ved.

Så overlod hun nøglerne og lejligheden til Thor Möger, Villy Søvndal, Bjarne Corydon og Helle Thorning og cyklede til Christiansborg.

Hun havde ikke været længe på sit kontor på anden sal ved siden af Helle Thornings, før journalisterne begyndte at spørge ind til betalingsringen. Men hun vidste ingenting, bedyrede hun. På hendes telefon modtog hun en besked fra en veninde. Fra nogle kursuslokaler over for Trine Wesselhoffs lejlighed var der nogen, der lige havde set Helle Thorning og Villy Søvndal gå ud på hendes altan, skrev veninden.

Den gode løsning

Men det vidste journalisterne intet om.

Få timer senere blev de til gengæld vidner til et af de mest omtalte pressemøder i Statsministeriet.

- Der kommer en god løsning i morgen, sagde statsministeren som svar på journalisternes spørgsmål. Igen og igen. Helt præcis 20 gange, ifølge optællinger blandt journalisterne.

"Der kommer en god løsning i morgen", lød det over 20 gange fra Helle Thorning.

Helle Thorning var klædt i sort fra top til tå. Hun vidste, at betalingsringen definitivt var lagt i graven. Og var der noget, hun brændende ønskede fra podiet i spotlyset, var det at fortælle journalisterne, hvad den gode løsning var.

Men hun kunne ikke.

Igen og igen måtte hun svare undvigende og fortælle om den gode løsning næste dag.

Ville købe sig tid

Svaret på pressemødet var et direkte resultat af mødet i lejligheden på Islands Brygge få timer tidligere.

Her havde Helle Thorning været fast besluttet på at give Villy Søvndal klar besked. Betalingsringen blev ikke til noget, og det skulle danskerne have at vide samme dag. Statsministeren ville ikke stå på et helt pressemøde uden et klart svar på det, der ville optage journalisterne allermest.

Villy Søvndal protesterede voldsomt. Aflivningen af betalingsringen var så alvorlig, at han måtte have tid. Tid til at orientere sit parti og baglandet. Tid til at forberede fortællingen om den milliard, der de seneste dage i stedet var lykkedes SF at tilkæmpe sig til offentlig transport.

Nyheden måtte udskydes en dag.

- Vi vil ikke, og det kommer ikke til at ske. Vi går ud med det nu, var det klare svar fra Helle Thorning.

Men denne gang stod Villy Søvndal fast. Når alt kom til alt, følte Helle Thorning også, at hun skyldte ham noget.

Dermed var der reelt kun to muligheder for statsministeren.

Hun kunne gennemføre pressemødet, uden at fortælle nyheden om at betalingsringen var droppet til gengæld for en milliard kroner til offentlig transport.

Eller hun kunne aflyse pressemødet senere samme formiddag og vente til onsdag. Men det ville vække opsigt og blive en hel historie i sig selv, hvis de faste pressemøder i Statsministeriet pludselig blev aflyst.

Store konsekvenser for Søvndal

Den sidste mulighed kom aldrig for alvor i spil. Det lå ikke til Helle Thorning-Schmidts temperament at droppe et pressemøde på den måde.

Det endte derfor i et forfærdeligt pressemøde for statsministeren. For Villy Søvndal fik det dog endnu større konsekvenser.

Venstre fejrede betalingsringens endeligt med masser af kage. Der var dog ikke tale om at hovere, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Han trak sig som formand for SF senere samme år. Efter den lange række af indrømmelser og brudte løfter blev nederlaget med betalingsringen for meget, vurderede Helle Thorning-Schmidt i sin erindringsbog 'Hvad man ikke dør af'.

- Han var virkelig langt nede over det. Jeg tror da også, at det forløb var en af grundene til, at han ikke gad være med mere, skriver hun.