Rusland invaderer Ukraine

Chefanklager for krigsforbrydelser bad om eksperthjælp, men Danmark har stadig ikke svaret

For en måned siden blev Danmark bedt om at assistere Den Internationale Strafferetsdomstol med eksperter. Regeringen har endnu ikke svaret.

Lige siden Rusland invaderede Ukraine 24. februar har der været bekymringer for mulige krigsforbrydelser.

Derfor bad den Internationale Strafferetsdomstol i Haag (ICC), også kendt som krigsforbryderdomstolen, for næsten en måned siden alle medlemslande om økonomisk hjælp og eksperthjælp på jorden i Ukraine til at efterforske mulige krigsforbrydelser.

- Det vil være nødvendigt med denne hjælp for at imødekomme det akutte behov for ressourcer, som vi oplever, for effektivt at kunne håndtere de situationer, vi efterforsker, skrev chefanklageren fra ICC Karim Khan i en pressemeddelelse om Ukraine 11. marts.

Men regeringen har endnu ikke svaret på anmodningen om at sende eksperter, såsom politiets kriminalteknikere, efterforskere og retsmedicinere til Ukraine.

- Vi kigger på alle muligheder for at hjælpe med at afsløre krigsforbrydelser, dokumentere forbrydelserne, retsforfølge de mennesker, der er ansvarlige for de uhyrlige overgreb, Ukraine har set i gennem krigen her, og det indbefatter også at se på, om vi kan bidrage med mandskab, siger Udenrigsminister Jeppe Kofoed.

Udenrigsministeren tilføjer, at Danmark for to uger siden besluttede at bidrage med 700.000 kroner til det, den danske regering kalder "efterforskning af de alvorligste internationale forbrydelser".

Hvorfor tager det så lang tid at beslutte, om vi kan sende mandskab afsted?

- Vi har en proces i Justitsministeriet, som kigger på det, og så er det klart, vi får afklaret hurtigst muligt, om vi kan stille med bidrag.

Kampen om beviserne er i gang, og det er ikke overraskende, hvis begge parter begår krigsforbrydelser.

Frederik Harhoff, tidligere dommer ved ICC

Efter et møde mellem den franske præsident Emmanuel Macron og Ukraines præsident Volodymyr Zelinskij besluttede den franske regering for kort tid siden at sende et hold af efterforskere til Ukraine.

Hvorfor kan vi ikke gøre ligesom Frankrig?

- Regeringen er helt åben, og vi arbejder på at se, om der er relevant mandskab, vi kan sende afsted. Det er en prioritet for os, at alle krigsforbrydelser bliver efterforsket, og de, der har begået dem, bliver stillet til ansvar, siger udenrigsminister Jeppe Kofoed.

- Alt for langsommeligt

I Folketinget er der kritik fra flere sider af, at regeringen efter en måned stadig ikke taget stilling til ICC's anmodning om hjælp.

- Det er alt for langsommeligt. Vi og en lang række andre partier har fra start bedt om, at vi er i front på det her. Det bør ikke tage en måned at undersøge. Problemet er jo, at hvis vi ikke får indsamlet beviserne, når forbrydelserne finder sted, så bliver det også svære at holde dem, som begår overgrebene, ansvarlige, siger næstformand for det Udenrigspolitiske Nævn Michael Aastrup Jensen (V).

Medlem af Udenrigsudvalget Anne Sophie Callsen (Rad. V) mener også, at det kunne være gået hurtigere.

- Det vigtigste for mig er, at vi får sat noget i gang nu. Det fik jeg en fornemmelse af, at ministeren nu vil arbejde videre med, siger hun efter hun rejste spørgsmålet overfor udenrigsministeren i dag på et møde i Europaudvalget.

Enhedslistens medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn, Søren Søndergaard, mener, at der skal ske noget "så hurtigt som muligt".

- Det er alvorlige krigsforbrydelser, som er og bliver begået lige nu, derfor er det vigtigt, at man sætter efterforskning i gang inden for en kort tidsperiode, så man stadig har friske beviser, siger han.

Voldtaget med et våben

Fordi det hovedsageligt er repræsentanter fra krigens parter, Rusland og Ukraine, der er til stede i krigszonerne, er det vanskeligt at få uafhængig dokumentation for de overgreb og forbrydelser, som tilsyneladende finder sted.

Humanitære organisationer som Human Rights Watch og Amnesty International forsøger at sikre vidnesbyrd fra krigszonerne. Onsdag i denne uge udgav Amnesty International en rapport, hvor flere grusomme vidneforklaringer fremgik. I rapporten fremgår blandt andet dette vidneudsagn fra en ukrainsk kvinde:

- En kvinde i en landsby øst for Kyiv fortalte Amnesty International, at 9. marts kom to russiske soldater ind i hendes hus, dræbte hendes mand og derefter voldtog hende gentagne gange med et våben, imens hendes unge søn gemte sig i et fyrrum i nærheden, står der.

Den tidligere dommer ved den Den Internationale Strafferetsdomstol (ICC) i Haag, Frederik Harhoff, understreger dog, at bevisværdien er langt større, hvis vidneforklaringerne bliver bakket op af tekniske beviser og rapporter sikret af efterforskningsfaglige eksperter.

- Beviser skal håndteres med stor forsigtighed og omhu. Det er en kæmpe opgave at efterforske, og derfor er det naturligt, at ICC rækker ud og beder om hjælp. Det er vigtigt, at efterforskerne har kriminalteknisk erfaring og viden, og det har vi i Danmark, for ellers risikerer beviserne at være utroværdige, eller beviskæden kan være usikker, og så må man som dommer afvise at lade beviserne indgå i retssagen.

Derfor mener Frederik Harhoff, at det er en god idé, hvis Danmark beslutter at sende efterforskere til Ukraine, når bare det sker i nøje samarbejde med ICC.

- Kampen om beviserne er i gang, og det er ikke overraskende, hvis begge parter begår krigsforbrydelser. Sådan er det næsten altid, forklarer den tidligere dommer og professor emeritus fra SDU.