Ordlyden på stemmesedlen om forsvarsforbeholdet ændres
Efter massiv kritik ændrer regeringen nu ordlyden på stemmesedlen om afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet.
Stemmesedlen om forsvarsforbeholdet bliver nu ændret.
Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til TV 2.
- Nu bliver spørgsmålet: "Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?", siger han.
Det betyder, at man altså tilføjer ordene "ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet" til den hidtidige formulering.
Skifte efter massiv kritik
Det pludselige skifte sker, efter at regeringen og de øvrige partier bag det nationale kompromis har mødt massiv kritik for, at den hidtidige formulering var ladet.
Indtil nu har både statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Jeppe Kofod afvist kritikken, men nu meddeler Kofod altså, at stemmesedlen laves om.
- Så håber jeg, at vi kan få lov at diskutere det, det handler om, nemlig om Danmark skal deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar i en tid, hvor Rusland har invaderet Ukraine og ryster hele den europæiske sikkerhedsorden, siger Jeppe Kofod til TV 2.
Lyn-analyse
Formuleringen på stemmesedlen havde udviklet sig til en rigtig møgsag for ja-siden og regeringen i særdeleshed. Hvis ikke regeringen havde besluttet sig for det her nu, ville det være blevet en debat, der havde fyldt hele vejen frem til valget 1. juni. Det her er en kovending for regeringen – men det er nok bedre for dem at rive plastret af nu end at afvise kritikken herfra og indtil valgdagen.
Kofod afviser at have lavet fejl
Kofod afviser dog, at det var en fejl ikke at nævne forbeholdet på stemmesedlen fra start.
- Nej. Altså hele intentionen har været at stille et enkelt og forståeligt spørgsmål. Ikke for langt, ikke for kryptisk. Nu laver vi det så lidt længere, siger Kofod.
Hvordan kan det være, at I ikke bare tilføjede delen med forbeholdet fra start?
- Det gjorde vi ikke, fordi vi gerne ville have et relativt enkelt og forståeligt, ikke for langt og kringlet spørgsmål. Nu bliver det lidt længere, men til gengæld får vi også lyttet til det, som der er nogle, som går meget op i. Nemlig om der står EU og forbehold i spørgsmålet. Det gør der nu. Og derfor glæder jeg mig til, at vi får en indholdsdiskussion, lyder svaret fra Kofod.
Formulering har forvirret danskerne
Ændringen af formuleringen kommer samme dag, som TV 2 har fået lavet en Megafonmåling, der viser, at netop formuleringen på stemmesedlen har stor betydning for, hvordan danskerne stemmer.
I målingen er to tilsvarende grupper af respondenter blevet stillet spørgsmålene:
Hvis der var folkeafstemning i morgen, ville du så stemme ja eller nej til at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?
Hvis der var folkeafstemning i morgen, ville du så stemme ja eller nej til at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold?
Megafonmålingen viser, at hele 61 procent ville stemme ja til den første formulering, men at kun 50 procent ville stemme ja til den sidste formulering.
Hård kritik fra flere partier
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har været en af de skarpeste kritikere af den hidtidige formulering, og han er glad for, at formuleringen på stemmesedlen nu ændres.
- Det er positivt. Det er mere fair og afspejler begge synspunkter, siger han til TV 2 og uddyber:
- Det afgørende er, at folk inde i stemmeboksen ikke kan være i tvivl om, at man får mere EU, hvis man stemmer ja.
Han er heller ikke overrasket over, at TV 2s Megafonmåling viser, at ordlyden har betydning for, hvordan folk vælger at stemme.
- Målingen bekræfter min egen antagelse. Altså, at der naturligvis er forskel på, hvordan folk ser en sag, afhængig af hvordan man stiller et spørgsmål, siger han.
Afstemningen om forsvarsforbeholdet finder sted 1. juni. Partierne bag det nationale kompromis, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Venstre og Det Konservative Folkeparti, anbefaler et ja.