419.000 danske hjem får tilskud på 6000 kroner
Indkomstgrænsen sættes op, og størrelsen på varmechecken hæves. Men danskerne må fortsat vente til sommer, før de får så meget som en krone.
Den varmepakke, der skal sikre økonomisk hjælp til en stor gruppe danskere, er nu vedtaget i Folketinget.
Bag den står regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet, Frie Grønne og Kristendemokraterne.
Pakken blev vedtaget med en hastelov, hvor 56 af de fremmødte 84 folketingsmedlemmer stemte for.
Flere danskere får varmehjælp
Varmepakken supplerer den første varmepakke, der blev vedtaget i februar.
Vedtagelsen af den nye varmepakke betyder, at varmechecken løftes fra 3750 kroner til 6000 kroner skattefrit, og samtidig øges den årlige indkomstgrænse fra 550.000 kroner til 650.000 kroner for en husstand.
Det betyder, ifølge Klima- og Energiministeriet, at der nu vil være omkring 419.000 hjem, der vil modtage varmehjælp.
Efter vedtagelsen af den første varmepakke vurderede ministeriet, at omkring 320.000 hjem ville være omfattet.
2,25 milliarder på vej
Begge varmepakker lyder hver på 1 milliard kroner, og derudover blev der i forbindelse med den første varmepakke afsat yderligere 250.000 kroner til grøn varme.
Dermed er der nu samlet afsat 2,25 milliarder kroner til varmehjælp.
Flere partier har dog ønsket, at der afsættes endnu flere penge til de danskere, der er hårdest ramt af de stigende energipriser.
Udover kritik af det samlede beløb har varmepakkerne også været kritiseret for at komme for sent.
Timing møder kritik
Regeringen har selv argumenteret for, at der netop er et akut behov for hjælp her og nu, hvor tårnhøje energipriser og lave temperaturer betyder, at varmebehovet hos mange danskere er stort.
Derfor blev det også mødt af kras kritik, da Dan Jørgensen efter vedtagelsen af den første varmepakke meddelte, at pengene først ville blive udbetalt til sommer.
- Det er ikke en god situation, og jeg er ked af det. Jeg havde håbet, at det kunne gå hurtigere, sagde han dengang til TV 2.
Dan Jørgensen understregede, at det har vist sig "vanskeligere end antaget" at lave de it-systemer og datasammenkørsler, der skal til.
Derfor lander pengene først hos danskerne allertidligst til august. En udmelding, der er blevet kritiseret skarpt af de borgerlige partier.
- Vi er kommet i den barokke situation, at folk får deres hjælp til højere varmeudgifter i årets varmeste måned. Jeg har ikke ord for, hvor skandaløst det er. Man skulle jo tro, at det var en aprilsnar, sagde Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, til TV 2.