Sådan vil partierne hjælpe danskerne med de eksplosive prisstigninger
TV 2 har talt med størstedelen af partierne i Folketinget for at høre, hvordan de vil hjælpe danskerne med de stigende priser.
Det er blevet dyrere at være dansker.
Krigen i Ukraine har sat en dæmper på væksten og øget en allerede høj inflation.
Det er noget, danskerne kan mærke, både når bilen skal tankes, når der skal handles ind, og når der bliver tændt for stikkontakten.
Situationen har fået flere partier til at råbe højt om, at der skal gøres noget, og at danskerne skal kompenseres økonomisk. Men hvad vil partierne gøre?
Det bliver SF nu konkrete på i et nyt udspil, som TV 2 har fået indsigt i.
Her lægger partiet op til, at der afsættes tre milliarder kroner til at kompensere de befolkningsgrupper med de laveste indkomster.
- Den nuværende situation rammer alle danske familier, og der er udfordringer hele vejen rundt. Men nogen bliver ramt så hårdt, at de skal vælge mellem medicin og mad, og sådan skal det ikke være i Danmark, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr.
Styrke de laveste indkomstgrupper
Helt konkret har SF tre punkter i deres udspil:
- En ekstra ældrecheck på 4600 kroner før skat
- At forhøje den særlige grønne check til børnefamilier med op til 1500 kroner ekstra per barn
- En ekstraordinær SU-betaling på 2000 kroner før skat
Sammen med blandt andet regeringen og de andre støttepartier har SF indgået aftalen om den såkaldte varmecheck på 6000 kroner, der gives til de danskere, der er hårdest ramt af de stigende gaspriser. Men den bliver dog tidligst udbetalt i august.
Derfor har det været vigtigt for SF, at deres nye udspil bygger på eksisterende systemer, så pengene kan komme hurtigt ud til danskerne.
- Pengene skal ikke sidde i systemet i flere måneder. Derfor vil vi gerne booste de allerede eksisterende ordninger, som samtidig hjælper dem, der har mindst, siger Pia Olsen Dyhr.
Udover de tre punkter ønsker SF også at afsætte en pulje på 900 millioner kroner til at hjælpe de grupper med lave indkomster, som ellers ikke ville være dækket. Eksempelvis kontanthjælpsmodtagere. Her skal det være kommunerne, der sørger for, at disse grupper bliver kompenseret.
De tre milliarder, som udspillet bygger på, mener SF, skal dækkes gennem et større statsunderskud.
Det er blandt andet også her, de 18 milliarder ekstra kroner, der årligt skal findes til forsvaret, skal komme fra. Det aftalte partierne bag det såkaldte nationale kompromis, som også SF er en del af.
De 18 milliarder kroner til forsvaret skal også komme fra et større statsunderskud. Er der penge nok til det hele?
- De 18 milliarder skal jo ikke findes i morgen. Det er først i 2033, altså om 11 år. Det er jo netop, fordi vi står i en helt særlig situation, at Finansministeriet har suspenderet budgetloven, siger Pia Olsen Dyhr.
Strukturelle rettelser og bæredygtighed
Victoria Velásquez fra Enhedslisten fortæller, at de også er i færd med at udarbejde et nyt udspil, der gerne skulle komme i næste uge.
Modsat SF har deres udspil fokus på, hvordan man strukturelt retter op på uligheden i samfundet. Konkret vil de tage et opgør med satsreguleringen fra 1990 og skattereformen fra 2012.
- Begge aftaler udhuler de offentlige ydelser og sørger for, at dem med færrest penge sakker bagud i forhold til rådighedsbeløbet, siger Victoria Velásquez.
Det er jo ikke kun dem med de laveste indkomster, der bliver påvirket af de stigende priser. Hvad med resten af befolkningen?
- Vi er opmærksomme på helheden, men dem, der bliver ramt rigtig hårdt, er dem med de mindste indkomster, svarer Victoria Velásquez.
Hos Alternativet ligger fokus på bæredygtighed, og helt kort ønsker de, at dem, der forurener mest, betaler mest. Blandt andet vil de gøre kollektiv trafik 50 procent billigere og fjerne afgifterne på frugt og grønt.
Og så vil de indføre CO2 afgift, hvilket helt naturligt medfører, at de varer og ydelser, der er mest bæredygtige, også bliver de billigste.
- De afgifter, som staten tjener på dette her, skal betales tilbage til borgerne ligesom en grøn check, siger politisk leder, Franciska Rosenkilde.
Skatte- og afgiftslettelser
De borgerlige partier går i en anden retning for at finde løsningerne. Her går især to forslag igen: Skattelettelser og sænkelser af diverse afgifter.
- Vi vil polstre danskerne, så de lettere kan modstå det, næste gang priserne stiger, siger Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.
Både de konservative og Venstre foreslår at hæve topskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget, mens Nye Borgerlige og Liberal Alliance vil fjerne topskatten helt.
Ifølge Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance er det godt, at priserne på blandt andet elektricitet stiger lige nu. Det er nemlig en mangelvare, og kun når der spares på varen, er der nok til alle.
- Man skal ikke slå sådanne prismekanismer ihjel ved at give befolkningen tilskud til at købe samme mængde som tidligere. Derfor er det forkert af regeringen at uddele en varmecheck, siger han.
Også afgiftssænkelser går igen hos partierne. Især elafgiften ønsker de at sænke eller helt fjerne.
Det er jo ikke alle danskerne, der får gavn af skattelettelserne. Hvordan vil I hjælpe de personer, der eksempelvis er på offentlige ydelser?
- Der vil være nogen, der bliver mere tilgodeset end andre. Men der er ret gode vilkår for at få et job lige nu. Og for dem, der ikke kan få et job, vil afgiftslettelserne hjælpe, siger Mette Abildgaard, politisk ordfører i Det Konservative Folkeparti.
Nye initiativer på vej
Regeringen har allerede landet flere aftaler, som, de forventer, kan hjælpe danskerne. Blandt andet aftalen om varmechecken på 6000 kroner.
Hvis man ikke kan vente til sommer med at få pengene, har regeringen indgået en aftale om at sende 200 millioner kroner til kommunerne, så de har bedre mulighed or at hjælpe de danskere, der er hårdest ramt. Det fortæller Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører i Socialdemokratiet.
- Men de initiativer, vi har gennemført indtil videre, kan ikke stå alene. Vi følger situationen tæt og arbejder lige nu på flere initiativer, siger Christian Rabjerg Madsen.
Han understreger dog, at det er umuligt at sørge for, at den danske økonomi slet ikke mærker konsekvenserne af krigen i Ukraine, og at danskerne ”kommer til at betale en pris”.
- Vi skylder at være ærlige. I denne debat har de blå partier forsøgt at stikke blår i øjnene på danskerne ved at sige, at de kan frigøre danskerne fra de negative økonomiske konsekvenser fra Putins krig.