Politik

Opgør med 12-talskultur møder bred opbakning

Regeringen vil "meget gerne" drøfte forslaget med Folketingets partier, siger Ida Auken (S) til TV 2.

Det skal være slut med karakterræs på landets gymnasier. Sådan lyder det klare budskab fra Reformkommissionen, der i dag kom med sine anbefalinger til fremtidens uddannelsessystem.

- Vi synes, at der er kommet en syg kultur – en 12-talskultur, som er rigtig, rigtig usund. Man tror, at man skal have 12 i det meste i gymnasiet, og det stresser folk, siger kommissionens formand, Nina Smith, til TV 2.

Konkret foreslår kommissionen, at optagelseskravene til de videregående uddannelser ændres, så et karaktergennemsnit på 9 giver adgang til alle uddannelser.

- Hvis man har 9 i gennemsnit i gymnasiet, så er man dygtig, og så skal man kunne komme ind alle steder, lyder det fra Nina Smith.

Forslaget møder umiddelbart bred opbakning blandt både eksperter, studerende og politikere.

Faktisk har man flere steder svært ved at få armene ned.

Kan virke stressende

Flere undersøgelser har de seneste år vist, at et stort antal unge mistrives, og at det kan have store psykiske konsekvenser for dem.

Det billede kender Pia Jeppesen, læge og klinisk lektor ved Københavns Universitet, kun alt for godt.

Hun er derfor glad for, at der nu lægges op til et opgør med karakterræset, som, ifølge hende, er en medvirkende årsag til de unges mistrivsel.

- For at de unge kan komme ind på deres drømmeuddannelse, skal de opnå et meget højt karaktergennemsnit. Det kan helt sikkert virke stressende, og derfor vil det være en hjælp, hvis man ændrer optagelsesproceduren på universiteterne, siger Pia Jeppesen, der selv har lavet flere undersøgelser om unges trivsel.

Hun understreger dog, at ændrede adgangskrav til universiteterne ikke vil løse alle de unges psykiske problemer, da mange forskellige faktorer spiller ind.

Her er nogle af kommissionens anbefalinger

Reformkommissionen præsenterede 6. april en række anbefalinger til forbedring af uddannelsessystemet. Blandt andet: 

  • Omlæggelse af SU til SU-lån for kandidatstuderende. 
  • Adgangsloft på 9, så et gennemsnit på 9 og opefter giver adgang til alle. uddannelser. Hvis der er flere ansøgere end pladser, bliver kandidater vurderet ved optagelsesprøve. 
  • Ny 1-årig kandidatuddannelse og en 2-årig erhvervskandidatuddannelse.  
  • Gratis deltagelse i almene videre- og efteruddannelsesfag hele livet.
  • Målrettede indsatser for de faglærte og ufaglærte, som, ifølge kommissionen, halter efter og mangler basale kompetencer.

Kilde: Reformkommissionen 

Karakterræs giver dårlig trivsel

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er man også positivt stemt over for det nye forslag.

- Gymnasieelever er historisk pressede. Vi føler, at vi skal præstere på alle niveauer, hvis vi skal have mulighed for at komme ind på videregående uddannelser. Det gør hverdagen hård, siger Alma Tynell, forkvinde i DGS, til TV 2.

Hun mener også, at det store pres for at opnå høje karakterer hæmmer fagligheden.

- Vi oplever, at nogle elever rækker hånden op bare for at snakke læreren efter munden, mens andre slet ikke rækker hånden op af frygt for at svare forkert, siger hun.

Vigtigt våben mod ulighed

Udover at hjælpe de unge kan ændrede adgangskrav også være med til at bekæmpe ulighed, både socialt, helbredsmæssigt og økonomisk, mener læge og lektor Pia Jeppesen.

Hun henviser til, at børn og unge fra mindre velstående og mindre uddannede familier er dårligere hjulpet i forhold til de krav, som de for eksempel møder i gymnasiet.

- De er mere overladt til sig selv, og så kan det være svært at leve op til krav om meget høje karaktergennemsnit, siger hun.

Samtidig påpeger hun, at den ulighed, der i dag slår tydeligt igennem hos børn og unge i uddannelsessystemet, ofte hænger ved resten af livet.

Samme pointer blev fremhævet af Reformkommissionens formand, Nina Smith, under dagens præsentation af kommissionens anbefalinger.

Kan se både fordele og ulemper

For at forslaget skal blive til virkelighed, kræver det politisk opbakning.

På Christiansborg er partierne da også umiddelbart positive. Både i rød og blå blok.

- Vi ved, at de unges trivsel er udfordret, og det her kan være en stor hjælp. Vi vil meget gerne drøfte det med de andre partier, siger Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Ida Auken, til TV 2.

Det Konservative Folkeparti har før været afvisende over for en sådan løsning, men partiets politiske ordfører, Mette Abildgaard, mener, at man i respekt for kommissionens store arbejde skal drøfte forslaget.

- Vi kan se både fordele og ulemper, og vi tror på, at det kan have en effekt i forhold til den mistrivsel, som unge oplever.

Strider det ikke mod den konservative tankegang om, at flid skal belønnes, hvis det pludselig er lige meget, om man får 10 eller 12?

- Jo. Flid og arbejdsomhed skal altid belønnes. Men hvis man har fået et gennemsnit på over 9, så har man vist, at man er dygtig og flittig, siger hun.