Rusland invaderer Ukraine

Pensionsbranchen er klar til at investere milliarder i Forsvaret

Forsikring & Pension lægger op til, at danskernes pensionsformue kan indgå som en del af løsningen, når dansk sikkerhed og forsvar skal styrkes.

De danske pensionsselskaber har taget en "principbeslutning" og melder sig nu i samlet flok klar til at investere milliarder i Forsvaret.

Det er "en håndsrækning til den danske regering og til Folketinget", der med det historiske forsvarsforlig, "det nationale kompromis", har forpligtet sig til at styrke Forsvaret med 18 milliarder kroner årligt.

- Med den situation, Danmark står i, er vi parat til at løfte et ansvar, når det gælder Forsvarets bygninger og anlæg, hvis vi kan finde den rigtige model, siger Kent Damsgaard, der er direktør i brancheforeningen Forsikring & Pension.

- Vi har rigtigt god erfaring med at drive bygninger og anlæg. Det kan vi hjælpe med, så der kan frigives midler til velfærd i stedet for.

Pengetank på 4000 milliarder

Pensionsselskaberne råder over en samlet pengebeholdning på 4000 milliarder kroner. I første omgang forestiller de sig at overtage Forsvarets eksisterende bygninger for 7,5 milliarder og dertil de byggerier, der vil komme med opgraderingen af Forsvaret de kommende år.

- Branchen er rigtigt god til at bygge, vedligeholde og drive bygninger, så man kan gøre det billigere og mere effektivt. Vi kan sikre et godt afkast til pensionsopsparerne og samtidig frigive nogle midler til den offentlige sektor. Dels de 7,5 milliarder kroner – dem får man ind på bogen her og nu og kan bruge, men man får også en lavere fast udgift på bygningerne, siger Kent Damsgaard.

Branchen melder sig også klar med finansiel opbakning til staten gennem køb af statsobligationer.

En win-win-effekt

Pensionsselskaberne kan være klar til at gå længere end det, hvis der kan indgås "fornuftige" offentlig-private partnerskaber. Men alt, der har med "krudt og kugler" at gøre i den offentlige sektor, er ikke deres bord, understreger direktøren.

- Vi har ikke forstand på det forsvarsfaglige. Det skal Forsvaret 100 procent tage sig af, understreger han.

Jeg kommer ikke til at møde pensionsselskaberne med en mur af tavshed

Benny Engelbrecht (S), finansordfører

Det udelukker dog ikke de enkelte pensionsselskaber fra at investere i selskaber, der laver våben og kampfly og den slags. Det er der allerede danske pensionsselskaber, der gør, og Kent Damsgaard tror, at vi kun kommer til at se flere af den slags investeringer fremover.

- Det, vi lægger op til her, er bygninger og anlæg. Der tror vi altså bare, der er en win-win-effekt. Det offentlige kan få penge her og nu, man kan få en lavere fast udgift til at drive bygningerne, og man kan få nogen til at drive det, som har rigtigt meget forstand på det. Så kan man i Forsvaret få frigivet noget ledelseskraft til at opbygge alt det nye, som man skal til at i gang med, siger Kent Damsgaard og tilføjer:

- Og pensionsopsparerne kan få et fornuftigt stabilt afkast, for typisk er det lange kontrakter over 30 år.

Særlige hensyn på militærområder

Regeringen vil lytte til pensionsselskaberne, forsikrer Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

- Jeg kommer ikke til at møde pensionsselskaberne med en mur af tavshed og sige, at det kan vi altid klare bedre i staten. Vi må tage dialogen og se, hvor man konkret kunne forestille sig, at pensionsselskaberne kunne være med til at skabe nogle gode løsninger, siger han.

Der er flere gode eksempler på partnerskaber mellem det offentlige og private aktører. Men der er også nogle bekymringer og særlige hensyn, når det drejer sig om netop Forsvarets bygninger. For eksempel er det særligt vigtigt, at der er styr på sikkerheden, og at de mennesker, der bevæger sig ind på militærområder, er sikkerhedsclearet.

Og så er der ansvaret for skatteydernes penge.

- Hvis man kan sørge for, at driftsomkostningerne bliver lavere, end de ellers ville være, så begynder det at blive interessant. Men vi skal jo heller ikke være blåøjede. Selvfølgelig skal pensionsselskaberne jo tjene penge, siger finansordføreren.

- Hvis vi kan gøre det billigere på andre måder i staten, skal vi først og fremmest tænke på skatteborgernes penge.

Det er Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF og Det Radikale Venstre, der står bag det såkaldte nationale kompromis, der blev præsenteret i begyndelsen af marts.

Partierne er blevet enige om, at Danmark hvert år fra 2024 skal bruge flere penge på forsvarsudgifterne, indtil vi i 2033 når op på at bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvarsudgifter. Med Danmarks nuværende økonomi svarer det til en ekstraudgift på 18 milliarder kroner om året.