Varmecheck er ikke en holdbar løsning, mener organisation
Varmechecken kan tidligst udbetales i august. Det har også tidligere affødt kritik fra oppositionspartierne.
Regeringen præsenterer onsdag en aftale om varmehjælp til de danskere, der er hårdest ramt af de stigende varmepriser.
Men det er ikke alle, der jubler ved udsigten til det nye initiativ.
Hos erhvervsorganisationen Green Power Danmark - tidligere Dansk Energi - anerkender man, at varmechecken er en kærkommen håndsrækning for nogle.
Men organisationen frygter, at varmechecken giver incitament til at beholde gasvarme i hjemmet frem for at kigge mod mere grønne energiløsninger. Det fortæller Kamilla Thingvad, der er direktør for energiproduktion og -udvikling i organisationen.
- Det løser ikke det strukturelle problem, som er, at vi skal af med gassen. At give en check holder os jo bare fast på det, siger hun.
Organisationen håber derfor, at regeringen har taget stilling til, hvordan gassen i fremtiden kan udfases. Eksempelvis med fokus på løsninger som fjernvarme og varmepumper.
Et grønt sigte
Det synspunkt støtter oppositionspartiet Venstre, som har valgt at stå uden for aftalen om at forhøje varmechecken. En af Venstres anker ved aftalen er ifølge klimaordfører Marie Bjerre, at man her støtter brugen af “en fossil energikilde”.
- Når man gør det, bliver man også nødt til at tage et sigte på, at vi skal helt af med naturgas og olie. At der også er et grønt element, siger hun.
Checken er især målrettet husstande, der fyrer med naturgas eller har fjernvarme baseret på en høj andel af gas. Og ifølge TV 2s oplysninger bliver varmechecken forhøjet fra det allerede aftalte niveau på 3750 kroner til 6000 kroner.
Derudover udvides målgruppen også. Indtil nu har det kun været årlige husstandsindkomster på under 550.000 kroner, der kunne få varmechecken. Men den grænse sættes op til 650.000 kroner.
Kan tidligst udbetales i august
Men ifølge Venstre er der alligevel ikke nok danskere, der får en bid af kagen. Samtidig mener partiet, at aftalen - udover at være “elendig” - er administrativt tung og har alt for lange udsigter.
- Vi havde gerne set, at man havde lavet en mere bred aftale. Og at man havde lavet en mere simpel model, siger Marie Bjerre.
Man har jo allerede hævet beløbsgrænsen. Mener I, at den skulle være endnu højere?
- Sådan en indtægtsgrænse siger ikke noget om ens rådighedsbeløb. Problemet er, at der stadig vil være mange danskere, som ikke får hjælp. Det kan eksempelvis være børnefamilier, der har sat sig lidt hårdere, og derfor kan det være svært at få tingene til at hænge sammen, siger Venstres klimaordfører.
En mere umiddelbar løsning på de høje varmepriser kunne ifølge Marie Bjerre være at lempe elafgiften eller at kompensere varmeværker og gasforsyninger direkte. Et alternativ, som ifølge hende ville have en mere “umiddelbar virkning”.
Varmechecken kan i den nuværende aftale tidligst udbetales i august, hvilket også tidligere har affødt kritik fra oppositionspartierne.
Mere hjælp på grund af krig
Aftalen bygger oven på en anden politisk aftale fra begyndelsen af februar.
Her besluttede Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne at lave en varmecheck på 3750 kroner.
Baggrunden var de hastigt stigende gaspriser, hvor mange danskere har oplevet prisstigninger på mange tusinde kroner.
Den aftale byggede på forventninger om, at gaspriserne i løbet af foråret ville stabilisere sig mere.
Men blandt andet på grund af Ruslands krig i Ukraine er det ikke sket, og derfor har der bredt i Folketinget været et ønske om at gøre mere.