Putin har næppe ændret målsætning - og for Ukraine gælder det nu om at slå endnu hårdere tilbage
Man skal ikke lade sig snyde af Putin. Hans mål er fortsat det samme. Og for Ukraine gælder det om ikke at give russerne tid til hvile.
Det er naturligvis positivt, når Ruslands og Ukraines delegationer mødes og taler sammen i Istanbul, som de gjorde tirsdag. Det er bedre, end hvis de ikke gjorde det.
Det er også positivt, når Ruslands viceforsvarsminister melder ud, at Rusland vil reducere antallet af tropper ved Kyiv og den nordlige by Tjernihiv. Det ville være værre, hvis Rusland tilførte tropper.
Desværre bliver vi nødt til at forholde os til udmeldingerne med realisme.
Når russiske ministre forhandler i Ankara eller udtaler, at antallet af tropper vil blive reduceret i bestemte områder, er det ikke udtryk for, at Putin har noble hensigter.
Begge dele er udtryk for, at den hårdnakkede ukrainske modstand foreløbig har forhindret Putin i at opnå sit mål om at indtage Kyiv og fjerne præsident Zelenskij. Lad mig understrege ordet ”foreløbig”. Det vi ser udspille sig, er sandsynligvis blot taktiske og strategiske træk. Endemålet er fortsat at installere en russisk marionetregering i Kyiv.
Det mest indlysende eksempel på, hvorfor man bør forholde sig skeptisk til de russiske ord, er, at russiske ministre og ledende embedsmænd afslog enhver snak om at invadere Ukraine, indtil Rusland sendte et sted mellem 150-200.000 tropper ind over grænsen. Listen af eksempler på lemfældig omgang med sandheden er alenlang fra russisk side.
Slagmarken taler sit tydelige sprog
Indtil videre er der heller ikke meget på slagmarken i Ukraine, der tyder på, at Rusland vil ændre sin tilgang væsentligt.
Tirsdag kunne vi ganske vist se billeder af russiske kampkøretøjer, der kører mod nord i Hviderusland - det vil sige væk fra Ukraine. Men her skal vi huske, at Rusland sendte kampvogne mod øst i iscenesatte tv-billeder fra den bro, der forbinder Krim med det russiske hovedland et par dage inden invasionen.
Sandsynligvis er en række enheder sendt væk fra fronterne nordvest for Kyiv og ind i Hviderusland for at blive reorganiseret og genforsynet. Om de vil blive sendt tilbage til Kyiv eller overført til fronterne længere mod øst ved Kharkiv eller Donbass er ikke til at sige. Taget helt ud af krigen i Ukraine bliver de dog efter al sandsynlighed ikke.
Det taler for første mulighed, at Rusland den seneste uge har sendt forstærkninger af både personel og materiel ind i Hviderusland. De kan selvsagt også omdirigeres til Kharkiv eller Donbass, men forstærkningerne, der er sendt til Hviderusland, viser, at der i hvert fald indtil de seneste dage har været en hensigt om at forstærke tropperne ved Kyiv.
Udfaldet vil fortælle os, om Putins generaler tør fortælle ham om realiteterne ved fronten.
Hvis de ikke tør, vil Rusland genoptage de udsigtsløse kampe ved Kyiv.
Hvis generalerne giver Putin et realistisk billede af krigen, vil Rusland sandsynligvis de kommende uger prioritere kampene omkring Donbass - det vil sige en linje fra Kharkiv i nord til Mariupol i syd og hele området øst for den linje.
Dagen i dag har været kendetegnet ved heftige kampe og granatbeskydning i både Kyivs nordvestlige forstæder og Tjernihiv. I de konflikter, hvor Rusland har været involveret de senere år, herunder i Syrien, har de normalt øget beskydningen mod vilkårlige mål, når de er presset militært.
Desuden har de russiske styrker de seneste to uger forberedt defensive stillinger i områderne. Derfor vil de sandsynligvis satse på at forsvare deres positioner, hvilket giver mulighed for at tilføre flere ressourcer til en offensiv, når de er klar.
Ukraine tager næppe foden af speederen
Som nævnt skyldes de nye toner fra Rusland, at de er presset på slagmarken. Ukrainerne er helt sikkert klar over, at Rusland vil forsøge at genoptage deres offensiver, når de er bedre forberedt.
Der er helt sikkert et enormt pres på Zelenskij-regeringen for at søge våbenhviler på grund af den katastrofale humanitære situation. Det gælder også nordvest for Kyiv og i Tjernihiv, hvor Rusland givetvis vil være interesseret i det. Udfordringen er bare, at ukrainerne ved, at Rusland efter al sandsynlighed vil udnytte det og slå endnu hårdere tilbage, når de er klar.
Derfor er den kyniske kalkule, at de menneskeliv, der kan reddes nu, sandsynligvis vil blive tabt til overflod på et senere tidspunkt, hvis der bliver indgået våbenhviler.
Samtidig ved ukrainerne, at de øger risikoen for deres egne styrker i Donbass, hvis der bliver frigjort russiske styrker til at kæmpe der. Rusland har i to uger forsøgt at presse mod syd i området lige øst for Kharkiv og videre mod Mariupol. Det gør de for at forsøge at omringe de styrker, som Ukraine har ved selve frontlinjen i Donbass. Det vil Ukraine ikke risikere.
På bundlinjen for Ukraine står derfor, at de bliver nødt til at tilføre Rusland så store tab ved Kyiv som overhovedet muligt. Det er det eneste, der kan bringe dem selv i en bedre situation. Bedst vil det være, hvis de helt kan omringe styrkerne i Kyivs nordvestlige forstæder og den fremskudte styrke øst for Kyiv ved Brovary.
Det er fortsat muligt.